Aarhus Å

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Aarhus Å
Aarhus Å
Overblik
Land(e) Danmark
Løber igennem Skanderborg, Aarhus
(åløbet danner grænse mellem de to kommuner på en del af strækningen)
Geografi
Udspring Astrup Mose umiddelbart op ad Stilling-Solbjerg Sø
54 m over havet
Udmunding Aarhus Havn
0 m over havet
Fysiske kendetegn
Længde 40 km
Højdeforskel 54 m
Middelvandføring Ikke oplyst /s
Afvandingsareal 324 km²

Aarhus Å er en å, som udspringer i Astrup Mose vestsydvest for Aarhus og gennemløber Aarhus Ådal, herunder Årslev Engsø, Brabrandsøen og den indre by, for endelig at løbe ud i Aarhus havn og Aarhus bugten.

Geografi

Landskab

Aarhus Å har sit udspring i en tunneldal, som den følger i nordvestlig retning, men som den så bryder ud af for at følge Aarhusdalen mod øst indtil sin udmunding i Aarhusbugten. Landskabet er blødt kuperet med en stigning i retningen øst-vest. Bakkerne er formet i løbet af istidens sidste faser, hvad der kan ses af de dødishuller, man finder mellem Aarhus og Galten.

Især forløbet gennem Jeksendalen er meget smukt og i øvrigt også fredet. Her var der tidligere mange vandmøller med små og store opstemninger, som dog er fjernet nu. Det har ført til, at lystfiskerne kan tage flere forskellige ørredarter i åen. Laksen har dog endnu ikke fundet tilbage i åen.

Se henvisningen til billedserien på Wikimedia Commons, hvor man ser alle de steder, hvor offentlig vej krydser Aarhus Å.

Brabrand Sø og Årslev Engsø

Stykket fra Årslev Engsø og ind til Aarhus by, er fredet i dag. Området bruges dog i stor udstrækning til rekreative formål.

Aarhus Å løber gennem både den nyanlagte Årslev Engsø og Brabrand Sø. Brabrand Sø er ganske lavvandet, og da åen var reguleret, modtog søen betydelige mængder bundmateriale. Dette gjorde sammen med dårligt rensede tilløb fra virksomheder og bebyggelser (bl.a. Døde Å), at den efterhånden blev meget kraftigt eutrofieret. Søen er både et EU habitat område og Natura 2000 område, som Danmark er forpligtet til at beskytte og et betydningsfuldt tilholdssted for mange fuglearter. Da den samtid danner en grøn kile helt ind mod Aarhus by, med stor rekreativ værdi, har Aarhus Kommune forsøgt at oprense søen med mange forskellige og kostbare metoder gennem tiden, heriblandt anlæggelsen af Årslev Engsø lige vest for søen i 2003.

Tilløb

Aarhus Å modtager tilløb fra mange bække og kilder. Det vigtigste er Lyngbygård Å, som løber til Aarhus Å via Årslev Engsø vest for Årslev by.

Historie

Vikingetiden

Aarhus Å udmunder i Aarhusbugten. Et par hundrede meter vest for mundingen har der fra gammel tid været et vadested, som kunne bruges på alle årstider (deraf gadenavnet "Immervad"). Aarhus by er vokset op på det lave areal mellem vadestedet og åudløbet (kaldet "mindet"), og man kan konstatere, at byen har været voldomkranset allerede i Vikingetiden med et voldanlæg, som svarer meget nøje til det, man har fundet i Hedeby. Åens betydning for byen ses tydeligt af, at Aarhus er opkaldt efter åmundingen (på olddansk ār-ōs).

1050-1850

Åen var klar og fiskerig, så indbyggerne i Åby betalte tiende til deres herre, aarhusbispen, i form af laks. Selv i vores tid har åen været så ren, at man kunne finde ferskvandsmuslinger på strækningen mellem Brabrand Sø og jernbaneoverføringen lige vest for Aarhus.

Placeringen ved havn og vadested var meget gunstig, og allerede i 947 nævnes Aarhus som bispesæde. Byens udvikling var dog meget langsom helt frem til den sidste halvdel af det 19. århundrede. Først med den østjyske længdebane og udbygningen af åhavnen voksede Aarhus forbi både Odense og Aalborg.

1850-2000

Aarhus Å blev efterhånden en gene for byens trafiknet, og man besluttede derfor at overdække den i løbet af 1920'erne. Det gjorde så også, at den kraftige forurening med industri- og husholdningsspildevand blev skjult og først kunne ses ved udmundingen.

Frilægningen af åen i Aarhus

I de senere år har udflytning og lukning af de tunge industrier betydet, at åen ikke længere virker spærrende. Derfor vedtog man i de sidste år af det 20. århundrede at frilægge åen igen. I løbet af 1980'erne og 90'erne frilagde man stykket fra Europaplads til Immervad, og i 2005-2008 er så stykket fra Immervad til Mølleparken blevet åbnet.[1] Det første stykke er blevet et populært caféstrøg, og det er tanken, at det nye stykke skal være et centralt rekreativt område.

Der arbejdes i 2013-2014 med at frilægge det sidste stykke fra Mindebrogade til udløbet i havnen. Der bliver i den forbindelse anlagt en sluse og et pumpeanlæg for at dæmme op for de problemer de øgede vandmængder - som følge af klimaændringerne - allerede giver.[2]

Litteratur

Referencer

Kilder

Eksterne Links


56°08′35″N 10°09′40″Ø / 56.14306°N 10.16111°Ø / 56.14306; 10.16111