Allitteration

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En allitteration, også kaldet bogstavrim eller stavrim, er et stilistisk virkemiddel, hvor samme lyd (bogstav) begynder tæt på hinanden følgende ord. Bogstavrim benyttes gerne i avisoverskrifter eller reklamesloganer. Også vikingerne anvendte stavrim i deres digtning. Allitterationer høres i Beovulfkvadet.

Allitterationer i dagligtalen[redigér | redigér wikikode]

I dagligdagse vendinger kendes allitteration fra udtryk som "fri og frank", "stort og småt", "tabe mund og mæle", "bastet og bundet", "over stok og sten", "deres ve og vel", "takt og tone", "i nattens mulm og mørke", "med brask og bram", "til spot og spe", "i stumper og stykker", "bulder og brag", "fra sans og samling", "på den grønne gren", "spinke og spare".

Allitteration i personnavne[redigér | redigér wikikode]

Franz Ferdinand er et kendt eksempel.

Allitteration blev anvendt i indoeuropæiske toleddede personnavne. På runestenen i Istaby i Blekinge kan man læse, at stenen blev rejst af hathuwulafaR haeruwulafiR, på moderne dansk "Hathulv, søn af Hiorulv", hvor altså far og søn bar navne med leddet -wulafaR (-ulv) i sig. Stavelsen -hath stammer fra indoeuropæisk -*katu (= kamp), og udgør første led i Caturix (den gæliske krigsgud) og altså norrønt Hathulv. [1]

Et dominerende princip i germansk navnegivning var skikken med, at barnet fik det ene led av sin fars (sjældnere en anden slægtnings) navn. Tacitus omtaler to brødre, der var høvdinge hos cherusker-stammen - Inguiomerus og Segimerus, hvor det fælles efterled åbenbart stammer fra deres fars navn. Leddet segi- stammer fra indoeuropæisk *segho- (= sejr), og genkendes i oldindisk Saha-jah, gælisk Segovesus, og som leddet Sig- i nordiske navne som Sigbjørn og Sigrid.

Den samme type allitteration ses på Snoldelevstenen, der blev rejst for Gunwald, søn af Roald, thul (vismand) i Salløv. [2] Roald tilsvarer det højtyske Hrodowald, men i norrønt forsvandt w'en tidligt fra navnet. [3]

Bornholm findes ligeledes Bodilsker-runestenene, hvor Økil er far til Alfkil og Thorkil, [4] mens Isbjørn er far til Frøbjørn. [5]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Kristian Hald: Personnavne i Danmark - oldtiden (s. 14-15), Dansk historisk fællesforenings håndbøger, København 1974
  2. http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=Snoldelev-sten
  3. Kristian Hald: Personnavne i Danmark - oldtiden (s. 14-15)
  4. http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=Bodilsker-sten_3
  5. "Gudmund og Frøbjørn rejste stenen efter deres far Isbjørn", citeret fra: http://www.nordenskirker.dk/Tidligere/Aa_kirke/Aa_kirke.htm
Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.