Almisse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Almissen, maleri af Wilhelm Amadeus Beer, 1883.

Almisse (af græsk ἐλεημοσύνη/eleemosyne = barmhjertighed) er en gave, der gives som udtryk for en religiøst begrundet godgørenhed. Ordet kom via oldfransk almosne ind i dansk. [1] Ordet betegner tillige selve gaven til den trængende.

Kristendommen[redigér | redigér wikikode]

I kristendommen taler Jesus i Bjergprædikenen om at give almisser, og i middelalderen havde man også i Europa tiggermunke, ligesom de fleste sociale foranstaltninger var baseret på almisser, som oftest formidlet gennem kirken. Biskop Cyprianus af Karthago sluttede sig i 200-tallet til den farisæiske syn på almissen som en fortjenstfuld gerning, hvorved man kunne opnå tilgivelse for de synder, man havde begået efter sin dåb. Denne opfattelse vandt efterhånden gehør i den katolske kirke. [2]

Almissens synsforladende virkning blev dermed som at betro Gud sine penge i sikker forvisning om udbytte. Giveren tænkte ikke nødvendigvis på den fattige, men mere på sin egen fordel. Pave Leo 1. sagde: "Almissen har så at sige samme kraft som dåben, for ligesom vand slukker ild, udsletter almissen synden." "Den gave, hvormed vi betænker en trængende, kommer altid giveren til gode." Og selv om Augustin fremhævede, at frelsen udelukkende skyldtes Guds nåde, mente han, at almisser kan fjerne synder begået efter dåben. Efterhånden begyndte man så at give almisse til bedste for afdøde, fx på årsdagen for deres død, i håb om at hjælpe dem hurtigere gennem skærsilden. [3]

Islam[redigér | redigér wikikode]

At give almisser (zakat) er den tredje søjle i islam. Zakat er en religiøs pligt og er samtidig et socialt grundlag for alle muslimer, der styrker den sociale ansvarlighed over for de svagest stillede i Det Muslimske Samfund. Samtidig kan man sige, at zakat forebygger egoisme og social ligegyldighed.

Det er en muslims pligt at give almisse. 2,5 procent af indkomsten går til fattige og til statslige og religiøse anliggender. Almissen indsamles af moskeen.

Almissen er et offer – en slags vej til tilgivelse og tale til Allah, hvor man kan sætte fokus på det ikke-materielle og glemme egoistiske gerninger. Ved almissen aktualiserer man det sociale system og fællesskab (Umma).

Østen[redigér | redigér wikikode]

Tiggermunke får mad i Thailand.

I hinduismen og buddhismen er almisser den måde, lægpersoner viser munke og nonner respekt på, og tiggermunke er ofte meget synlige i gadebilledet.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ almisse — Den Danske Ordbog
  2. ^ Lorenz Bergmann: Kirkehistorie, bind 1 (s. 95), forlaget Haase, København 1973
  3. ^ Lorenz Bergmann: Kirkehistorie, bind 1 (s. 106)

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: