Anton Qvam

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ole Anton Qvam.

Ole Anton Qvam (5. august 1834 i Molde8. juli 1904 i Egge) var en norsk politiker og jurist, bror til Peter Qvam, gift med Fredrikke Marie Qvam.

Qvam blev student 1853, cand. jur. 1862; i sine studenterår havde han forskellige huslærerstillinger og vikarierede ved højere skoler. 1863—64 var han edsvoren fuldmægtig hos sorenskriveren i Stjørdal og Verdal, tog 1863 bevilling som overretssagfører og autoriseredes 1867 efter aflagt prøve som Højesteretsadvokat. Ved giftermål blev han 1865 knyttet til den ansete Indherredsslægt Gram.

Qvam kom i disse år ind i det politiske liv og blev snart benyttet i forskellige offentlige tillidshverv, som han røgtede med megen dygtighed, var således ordfører i Egge, hvor hans gård Gjævran ligger, i årene 1869—85. Allerede tidlig blev Qvam udpeget som tingmandsemne for Nord-Trøndelag. Ved det første valg efter indførelsen af årlige Storting blev han fjerde suppleant (1871—73).

Han rykkede ved det næste valg op i repræsentantrækken, i hvilken han oftest indtog første plads, indtil han 1885 fraflyttede distriktet. På Stortinget var han i flere perioder formand i Justitskomiteen, fra 1880 medlem af Valgkomiteen og fra 1883 af Fuldmagtskomiteen. Fra 1880 medlem af Lagtinget var han 1882—85 sammes præsident; som sådan præsiderede han under de præliminære møder i Rigsretten 1883, men blev udskudt af anklagede.

I 1885 udnævnt til sorenskriver i Guldalen repræsenterede han 1886—88 Sør-Trøndelag og var under denne valgperiode Odelstingets præsident. Ved indførelsen af den ny rettergangsorden udnævntes han 1889 til lagmand i Frostatings Lagdømme. Da ministeriet Steen 6. marts 1891 dannedes, udnævntes han til statsråd og chef for Justitsdepartementet. Sammen med det hele ministerium afgik han 2. maj 1893 på vartpenge og udnævntes ved udgangen af det følgende år til amtmand i Nord-Trøndelag.

Han repræsenterede Sør-Trøndelag på Stortinget 1895—97. Efter at være valgt fra Nord-Trøndelag for 1898—1901 indtrådte han 17. februar 1898 i det andet Steenske ministerium. I dette forestod han dels Justitsdepartementet, dels det 1900 oprettede Landbrugsdepartement. Da det Blehr’ske Ministerium 21. april 1902 afløste ministeriet Steen, blev Qvam statsminister og formand for statsrådsafdelingen i Stockholm, hvilken stilling han indehavde til ministeriets afgang 22. oktober 1903.

Qvam blev efterhånden en af sit partis fornemste ledere. For juryens indførelse var han meget virksom, særlig 1882—85 som formand i den parlamentariske jurykommission. Senere indtrådte han som medlem i straffelovskommissionen og i den militære straffelovskommission, i hvilken sidste han ligeledes var formand. I alle disse hverv nedlagde han et betydningsfuldt arbejde, og leverede en væsentlig del af de forarbejder, hvorpå den så dybt indgribende lovgivning er bygget.

Som statsminister indlagde han sig fortjeneste ved sit arbejde på løsningen af de unionelle tvistemål og ordningen af konsulatsagen. I litteraturen har han plads navnlig ved sin udgave af Den norske Straffeproceslov af 1. Juli 1887 med Kommentar (1889). I brochurer og i særdeleshed i avisartikler deltog han stadig i drøftelsen af samtidens politiske spørgsmål, ligesom han i en lang årrække var en af partiets dygtigste folketalere.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]