Antropomorfisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Antropomorfisme – efter græsk anthropos og morfe: menneskelig form, vedrørende menneskelig form. Antropomorfisk form eller antropomorf altså: i menneskeskikkelse, en form, hvor noget abstrakt er blevet symboliseret i en menneskeskikkelse, eller det fænomen, at et væsen (eller objekt) tillægges menneskelige egenskaber (den snu ræv, den gode Gud osv.)

Antropomorfisme er tilskrivningen af unikke menneskelige karakteristika til ikke-menneskelige skabninger, naturlige og ikke naturlige fænomener, materielle tilstande og objekter eller abstrakte koncepter. Emner udsat for antropomorfisme inkluderer normalt dyr afbildet som skabninger med menneskelige motivationer, evner til at tale og evner til at kontrollere naturkræfter så som vind eller solen. Næsten alt kan blive påvirket af anthropomorphism. Udtrykket kommer fra det græske ἄνθρωπος (anthrōpos) menneske, og μορφή (morphē), form. Tilsyneladende har mennesker en indædt kapacitet til at beskrive menneskelige karakterer på en antropomorfisk måde. Beviser fra kunst og kulturgenstande viser, at der langt tilbage i tiden har været en tilbøjelighed til antropomorfisme. Antropomorfisme har en stærk tilknytning til historiefortælling. De fleste kulturer besidder en fabel- og eventyrtradition med antropomorfiserede dyr i eventyr og fabler. Karaktererne repræsenterer dermed almindelig og let genkendelig menneskelig adfærd. Brugen af sådan litteratur til konklusion af en morale i en historie kan være yderst kompleks. Antropomorfisme i en historie kan skabe bedre forståelse af historien og eventuelt af dens morale.

Inden for disse begreber omkring antropomorfisme er mennesker for nylig blevet tilskrevet at have en modsat tilbøjelighed til at benægte almindelige ligheder og træk med andre arter – især aber – som en del af en følelse af, at mennesker er unikke og specielle. Denne tendens er blevet refereret til at være anthropodenial af primatologisten (primatologi er studiet af primater) Frans de Waal.

Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.