Asnæs (by)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Asnæs
Asnæs Kirke.JPG
Asnæs Kirke
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Sjælland
Kommune Odsherred Kommune
Sogn Asnæs Sogn
Postnr. 4550 Asnæs
Demografi
Asnæs by 3.058[1] (2019)
Kommunen 33.122[1] (2019)
 - Areal 355,30 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.odsherred.dk
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Asnæs. (Se også artikler, som begynder med Asnæs)

Asnæs er en stationsby i Nordvestsjælland med 3.058 indbyggere (2019)[1], beliggende i Odsherred under Asnæs Sogn. Byen ligger i Odsherred Kommune og tilhører Region Sjælland.

I Asnæs finder man både en svømmehal, en idrætshal, en folkeskole, der hedder Bobjergskolen, og Odsherreds Gymnasium. I byen er der også indkøbscentret Asnæs Centret. Centralt i byen ligger Asnæs StationOdsherredsbanen, herfra er der togforbindelser med Lokaltog, både mod Holbæk og Nykøbing Sjælland.

Syd for byen ligger frilandsmuseet Ulvsborg Historisk Værksted.

Den tidligere landsholdsspiller i fodbold, Christian Poulsen, kommer fra Asnæs, og han spillede i ungdomsperioden i Asnæs Boldklub.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Efterleddet -næs betegner et fremspring på kysten.[2] Forleddet henviser til træet ask.[3]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Asnæs var en landsby beliggende lige ved Lammefjorden.

I 1682 bestod Asnæs af 23 gårde og 2 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 716,3 tønder land skyldsat til 151,48 tønder hartkorn.[4] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[5]

Omkring 1870 blev byen beskrevet således: "Asnæs ved Lamme-Fjordens inderste Vig med Kirken, Præstegaard, Skole, Veirmølle, Kjøbmandshandel".[6]

I 1898 blev byen beskrevet således: "Asnæs (gml. Form Aasnæs), tidligere ved den inderste Vig af Lammefjord, med Kirke, Præstegd., Skole, Pogeskole, Forsamlingshus (opf. 1883), Lægebolig, Sparekasse (opr. 10/2 1867; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 64,473 Kr., Rentefoden 33/4 pCt., Reservefonden 4765 Kr., Antal af Konti 442), Andelsmejeri, Mølle, Købmænd og to Markeder aarl. i Apr. og Okt. med Kreaturer og Avlsredskaber".[7] Asnæs fik jernbaneforbindelse i 1899.

Efter jernbanens anlæggelse voksede Asnæs: stationsbyen havde 504 indbyggere i 1906, 659 i 1911 og 647 i 1916.[8] I 1911 var fordelingen efter næringsveje: 66 levede af landbrug, 298 af håndværk og industri, 122 af handel, 47 af transport.[9] I 1915 beskrives byen som "Sogneby og opvoksende Stationsby .. med Kirke, Skole, Realskole, Asyl, Apotek. Vandværk, Sparekasse, Markedsplads, fl. industrielle Anlæg og Købmandsforretninger samt Station paa Odsherreds-Banen".[10]

Asnæs fortsatte sin udvikling i mellemkrigstiden: byen havde 604 indbyggere i 1921, 736 i 1925, 830 i 1930, 770 i 1935[11] og 789 i 1940.[12] I 1930 var fordelingen efter næringsveje: 45 levede af landbrug, 406 af håndværk og industri, 113 af handel, 42 af transport, 53 af immateriel virksomhed, 78 af husgerning, 93 var ude af erhverv.[13] Samme år beskrives byen således: "Sogne- og Stationsby, havde (1925) 736 Indb. (1921: 604, 1916: 647). Der er Læge, Dyrlæge, Teknisk Skole, opført 1928 (Arkitekt Helbo), Andelsmejeri, Hotel, Filialer af Banken for Nykøbing S. og Omegn og af Holbæk og Omegns Bank, Margarinefabrik, Teglværk, Maskinfabrik m. m. samt Postekspedition og Telegrafstation."[14]

Asnæs fortsatte sin udvikling efter 2. verdenskrig: byen havde 1.024 indbyggere i 1945, 961 i 1950, 976 i 1955, 1.120 i 1960[15] og 1.272 indbyggere i 1965.[16]I 1950 var fordelingen efter næringsveje: 103 levede af landbrug, 386 af håndværk og industri, 146 af handel, 65 af transport, 85 af immateriel virksomhed, 159 var ude af erhverv og 17 havde ikke angivet indkomstgrundlag.[17]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Hald, s. 170
  3. ^ Hald, s. 172
  4. ^ Pedersen, s. 38
  5. ^ Frandsen, bilagskort
  6. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 311
  7. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 518
  8. ^ FT 1916, s. 64
  9. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 4 udgave
  10. ^ Salmonsens Konversationsleksikon; 2. udgave; bind 2; Købehavn 1915; s. 249
  11. ^ FT 1935, s. 173
  12. ^ FT 1935, s. 124
  13. ^ Statistisk Tabelværk 5 Række Litra A Nr. 20,; København 1935; s. 131
  14. ^ Salmonsens Konversationsleksikon; 2. udgave; bind 26; Købehavn 1930; s. 75
  15. ^ FT 1960, s. 175
  16. ^ FT 1965, s. 16
  17. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 162. Bind 2. Hæfte; København 1956; s. 53

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Kristian Hald: Vore Stednavne; Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. C. E. Gads Forlag, København 1950.
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5