Margarine

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Margarine

Margarine er en blanding af fedtstof og vand, der i begrænset omfang, kan bruges som erstatning for smør.

Margarine, der i dag mest fremstilles af forskellige planteolier, blev oprindeligt fremstillet af animalsk fedt blandet med skummetmælk, der i store mængder blev til overs ved smørproduktion. Det var mælkens proteiner, der gjorde margarinen fast ved stuetemperatur pga. deres egenskab som emulgatorer og samtidig gav margarinen en syrlig smøragtig smag.

Margarinens historie[redigér | redigér wikikode]

Margarine blev opfundet i Frankrig i år 1869 af den franske kemiker Hippolyte Mège-Mouriès.

Den første industrielle revolution, omkring år 1750, havde ført mange banebrydende opfindelser med sig, som øgede maskinproduktionen og gjorde, at mange fabrikker blev opført inde i byerne. Folk søgte derfor arbejde inde i byerne, hvor fabrikkerne lå, hvilket skabte den massive urbanisering, som Europa lå under for. Dette førte til manglende arbejdskraft til at producere fødevarer blandt andet mange mejeriprodukter og ikke mindst smør, på trods af at efterspørgslen stadig var stor.[1] Dette var før oprettelsen af andelsmejerierne, som blev oprettet i slutningen af 1800-tallet. Manglen på smør og den store efterspørgsel af smørret gjorde, at prisen på smør steg markant, hvilket medførte, at det kun var overklassen, som havde råd til smør på bordet. Margarine kom derfor som en pull-effekt af manglen på et billigt fedtstof og derved som et alternativ til det dyre smør.

Desuden ønskede man et fedtstof, som havde lang holdbarhed og derfor kunne bruges af soldater i hæren og flåden. Udviklingen af dampmaskinen gennem industrialiseringen bidrog til opfindelsen af produktet margarine, som franskmanden Hippolyte Mège-Mouriès gjorde patent på i 1869. Dette produkt bestod af oksefedt udskilt fra oksetalg, skummetmælk og vand. Skummetmælken kom fra produktionen af smør, hvilket derfor bidrog til de lavere omkostninger for produktion af margarine.

Grundet brugen af oksefedt fik fedtstoffet dog både en knap så god smag og en dårlig lugt, hvilket gjorde, at margarinen ikke blev en stor succes i første omgang. I 1971 solgte Hippolyte Mège-Mouriès sit patent på margarinen, førhen Oliemargarine, til selskabet Jurgen i Holland, som i dag er eget af Unilever. Samme år opfandt amerikanske Henry W. Bradley of Binghamton det at benytte en blanding af animalsk fedt og vegetabilsk fedt som fedtstof i margarinen i stedet for udelukkende animalsk fedt, hvilket hurtigt blev den mest benyttede fremstillingsmetode. Produktionen af margarine blev udbredt til andre lande i Europa, herunder blandt Tyskland, hvor produktet blev kaldt Butterine.[2]

Fremstilling af margarine vha. blanding af animalsk fedt og skummetmælk blev i 1860'erne opfundet af den franske kemiker Hippolyte Mège-Mouriès, der i 1869 i Frankrig fik patent på metoden.[3] I Danmark blev den første kunstsmør-fabrik grundlagt af Otto Mønsted i 1883 (senere kendt som OMA).

For at beskytte den danske smøreksport til England, som på dette tidspunkt var betydelig, blev i 1885 vedtaget en lov, der umuliggjorde forveksling mellem det kunstige "smør" og den ægte vare. Loven påkrævede bl.a. at kunstsmør kun måtte produceres, handles og eksporteres med ordet Margarin indrammet i en ellipse og i emballager, der adskilte sig fra smørrets. I 1888 tilskærpedes yderligere, at den naturligt gråhvide margarine kun måtte farves i et nærmere bestemt omfang (en idé fra Belgien, der blev omsat i Danmark vha. psykologen Alfred Lehmanns farveskala), så det forblev væsentligt blegere end smør.[4] I disse år udviklede diskussionen om smør og margarine sig til den såkaldte smørkrig, hvor bønder og deres parti Venstre, krævede strenge restriktioner eller forbud mod margarine for at beskytte deres mejerivirksomhed. Meget markant talte venstremanden Viggo Hørup med slagordene "rent land":

Citat Dersom vi vil reklamere for dansk Smør i England, saa skal vi sige: Danmark er et rent Land, der er intet Kunstsmor i Danmark[5] Citat

Argumenterne fra margarinetilhængerne var, at margarinen ikke skulle være usund, men være et billigt alternativ til det ringe anden- og tredjeklasses smør.[5] Bland tilhængerne hørte også Kristine Marie Jensen, der i 1901 allerede i forordet til sin berømte Frøken Jensens Kogebog lovpriste margarinens fortræffelige og husholdningsøkonomiske egenskaber.

Fremstilling af margarine fra planteolier blev mulig omkring år 1900, hvor man opfandt en metode til at hærde planteolien. Processen kaldes hydrogenering og er en kemisk modifikation af planteoliernes fedtsyrekæder.

Sundhedsaspekter[redigér | redigér wikikode]

Searchtool.svg Eftersyn
Dette afsnit bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Omkring 2. verdenskrig blev det opdaget, at de mættede fedtsyrer øger koncentrationen af kolesterol i blodet, hvilket man hidtil har troet øgede risikoen for åreforkalkning og hjerte-karsygdomme. Dette er fortsat under diskussion.

Plantemargarine har et meget lavere procentvist indhold af mættede fedtsyrer, men til gengæld et større indhold af de såkaldte trans-fedtsyrer, som er et biprodukt fra hærdningsprocessen. Forskning har vist at trans-fedtsyrer også kan øge kolesteroltallet, og margarineproducenter er begyndt at opfinde alternative hærdningsprocesser, som resulterer i et lavere indhold af trans-fedtsyrer.

Se også[redigér | redigér wikikode]


Kilder[redigér | redigér wikikode]