Margarine

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Margarine

Margarine er en blanding af fedtstof og vand, der i begrænset omfang, kan bruges som erstatning for smør.

Margarine, der i dag mest fremstilles af planteolier, blev oprindeligt fremstillet af animalsk fedt blandet med skummetmælk, der i store mængder blev til overs ved smørproduktion. Mælkens proteiner var emulgatorer, der gjorde margarinen fast ved stuetemperatur og gav den en syrlig smøragtig smag.

Margarinens historie[redigér | redigér wikikode]

Margarine blev opfundet i Frankrig i år 1869 af den franske kemiker Hippolyte Mège-Mouriès.

Den industrielle revolution omkring 1750 førte mange banebrydende opfindelser med sig, som øgede produktionen og gjorde, at mange fabrikker blev opført i byerne. Arbejderne søgte dertil. Det skabte den massive urbanisering i Europa. Det førte til mangel på arbejdskraft til at producere fødevarer - ikke mindst smør, på trods af at efterspørgslen stadig var stor.[1] Det skete før oprettelsen af andelsmejerierne i slutningen af 1800-tallet. Den store efterspørgsel på smør gjorde, at det kun var overklassen, som havde råd til smør på bordet. Margarine kom derfor som et billigt fedtstof og et alternativ til det smør.

Desuden ønskede franskmændene et fedtstof med lang holdbarhed til brug af soldaterne. Udviklingen af dampmaskinen bidrog til opfindelsen af margarine, som franskmanden Hippolyte Mège-Mouriès tog patent på i 1869. Det var fedt smeltet af oksetalg, skummetmælk og vand. Skummetmælken var et biprodukt af smør og bidrog til de lavere omkostninger ved margarine.

Oksefedtet gav desværre dårlig smag og lugt. Det gjorde, at margarinen ikke blev en succes i første omgang. I 1871 solgte Hippolyte Mège-Mouriès sit patent på Oliemargarine til selskabet Jurgen i Holland, som i dag er ejet af Unilever. Samme år begyndte amerikaneren Henry W. Bradley i Binghamton at blande vegetabilsk fedt i margarinen i stedet for udelukkende animalsk fedt. Det blev hurtigt den mest benyttede fremstillingsmetode. Produktionen af margarine blev udbredt i Europa, herunder Tyskland, hvor produktet blev kaldt Butterine.[2]

Margarine af animalsk fedt og skummetmælk blev i 1860'erne opfundet af den franske kemiker Hippolyte Mège-Mouriès, der i 1869 i Frankrig fik patent på metoden.[3] I Danmark blev den første kunstsmør-fabrik grundlagt af Otto Mønsted i 1883 (senere kendt som OMA).

For at beskytte den betydelige danske smøreksport til England kom i 1885 en lov, der umuliggjorde forveksling mellem det kunstige "smør" og den ægte vare. Loven krævede bl.a., at kunstsmør kun måtte produceres, sælges og eksporteres med ordet Margarin indrammet i en ellipse og i emballager, der adskilte sig fra smørrets. I 1888 indskærpedes yderligere, at den naturligt gråhvide margarine kun måtte farves i et nærmere bestemt omfang (en idé fra Belgien, der blev omsat i Danmark vha. psykologen Alfred Lehmanns farveskala), så det forblev væsentligt blegere end smør.[4] I disse år udviklede diskussionen om smør og margarine sig til den såkaldte smørkrig, hvor bønder og deres parti Venstre, krævede strenge restriktioner eller forbud mod margarine for at beskytte deres mejerivirksomhed. Meget markant talte venstremanden Viggo Hørup med slagordene "rent land":

Citat Dersom vi vil reklamere for dansk Smør i England, saa skal vi sige: Danmark er et rent Land, der er intet Kunstsmor i Danmark[5] Citat

Argumenterne fra margarinetilhængerne var, at margarinen ikke skulle være usund, men være et billigt alternativ til det ringe anden- og tredjeklasses smør.[5] Bland tilhængerne hørte også Kristine Marie Jensen, der i 1901 i forordet til sin berømte Frøken Jensens Kogebog lovpriste margarinens fortræffelige og husholdningsøkonomiske egenskaber. Otto Mønsted var den største annoncør i bogen.

Fremstilling af margarine fra planteolier blev mulig omkring år 1900 efter opfindelsen af en metode til at hærde planteolien. Processen er en hydrogenering en kemisk modifikation af planteoliernes fedtsyrekæder.

Sundhedsaspekter[redigér | redigér wikikode]

Searchtool.svg Eftersyn
Dette afsnit bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Omkring 2. verdenskrig blev det opdaget, at de mættede fedtsyrer øger koncentrationen af kolesterol i blodet, hvilket mentes at øge risikoen for åreforkalkning og hjerte-karsygdomme. Det diskuteres stadig.

Plantemargarine har et meget lavere procentvist indhold af mættede fedtsyrer, men til gengæld et større indhold af trans-fedtsyrer, som er et biprodukt fra hærdningsprocessen. Forskning har vist at trans-fedtsyrer kan øge kolesteroltallet, og margarineproducenter er begyndt at opfinde alternative hærdningsprocesser, som giver færre trans-fedtsyrer.

Se også[redigér | redigér wikikode]


Kilder[redigér | redigér wikikode]