Spring til indhold

Autolycus (månekrater)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Månekrater
Autolycus

Autolycuskrateret set fra Apollo 15.
NASA foto.
Karakteristika
Bredde
Længde
30° 42’  0’’ N
  1° 30’  0’’ Ø
 [1][2]
Diameter 39 km [1][2]
Dybde 3,4 km [3][4]

Colængde ved solopgang

358° [4]
Opkaldt efter Autolycus [2][5][3]
Fra periode ukendt [4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]]
Stedets placering
Autolycus
1000 km
-90°
-90°
90°
90°
45°
45°
-45°
-45°
Månen - Selenografi - ()
Find flere artikler om astronomiAstronomiportalen

Autolycus er et nedslagskraterMånen, beliggende på Månens forside i den sydøstlige del af Mare Imbrium. Det er opkaldt efter den græske astronom, matematiker og geograf Autolycus (ca. 360 – ca. 290 f.Kr.).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. [2][5][7]

Krateret observeredes første gang i 1645 af Johannes Hevelius.

Vest for Autolycus ligger Archimedeskrateret, der er mere end dobbelt så stort som Autolycus. Lige nord for befinder Aristilluskrateret sig, og de ydre volde fra disse to kratere overlapper hinanden i den mellemliggende strækning af maret. [8]

Karakteristika

[redigér | rediger kildetekst]

Randen i Autolycus er noget irregulær, selvom den i det store og hele er cirkulær. Det har en lille ydre vold og dets indre er uregelmæssigt uden nogen central top. Krateret har et let strålesystem, som strækker sig over en afstand på mere end 400 km, og noget af strålematerialet synes at ligge hen over den "oversvømmede" bund i Archimedeskrateret.

Luna 2-månesonden slog ned på Månens overflade lige vest-sydvest for kraterranden.

Satellitkratere

[redigér | rediger kildetekst]

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Autolycuskrateret har følgende satellitkratere:

Detaljeret kort over Mare Imbrium. Autolycus er markeret med "F".
Autolycus Længde Bredde Diameter
A 30,9° N 2,2° E 4 km
K 31,2° N 5,4° E 3 km


  1. ^ a b NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 5. juli 2009. Hentet 21. marts 2009. (engelsk)
  2. ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) : "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
  3. ^ a b Autolycus på Wikien The Moon Arkiveret 12. oktober 2010 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ a b c Program (under GNU-licens) og integreret database: "Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 21. marts 2009. (fransk)
  5. ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside : "Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". www.astrolink.de. (tysk)
  6. ^ (engelsk) Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format).
  7. ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
  8. ^ Lpi-måneatlas
  9. ^ Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk)
  10. ^ U.S. Geological Survey. "Coded Topography and Shaded Relief Maps of the Moon". Astrogeology Research Program. (engelsk)
  11. ^ Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". Lunar Nomenclature. (engelsk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Autolycus

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

  • Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
  • Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Autolycus"Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
  • Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)