Averøy
Averøy | |
Våben | Kort |
---|---|
Fakta om Averøy | |
Kommunenummer: | 1554 |
Fylke: | Møre og Romsdal |
Kommunesæde: | Bruhagen |
Areal: | 179 km² |
Indbyggere: | 5.872 (1. januar 2023) |
Politik | |
Borgmester: | Ingrid Ovidie Rangønes (fra 2015) |
Websted: | www.Averoy.kommune.no |
Averøy på Commons |
Averøy er en økommune på Nordmøre i Møre og Romsdal. Den ligger ud til Norskehavet og er ellers omgivet af fjordarme. I øst er kommunene Kristiansund og Frei, i syd ligger Gjemnes og i vest Eide.
Nærmeste byer er Kristiansund og Molde.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Averøy kommune blev dannet 1. januar 1964 da kommunerne Bremsnes, Kornstad og Kvernes kommuner blev slået sammen.
Tusenårssted
[redigér | rediger kildetekst]Kommunens tusenårssted er Kvernes kulturområde, markeret med tusenårsmonumentet «Solur» af billedhuggeren Rolf Øidvin. Monumentet står ved de to kirker i Kvernes.
Det rige kulturmindeområde ligger ved fortidens «vejkryds» hvor Kvernesfjorden, Bremsnesfjorden og Freifjorden møder hinanden. Kvernes har været et mødested langs kysten op gennem tiderne. Flere fund i området går tilbage til ældre jernalder, bl.a gravsteder, tingsted og fallossymboler. Mellem de to kirker ligger en middelalderkirkegård.
Kendte averøyinger
[redigér | rediger kildetekst]- Niels Lauridsen Arctander (1561–1616), biskop i Viborg, født i Kvernes.
- Erling Kristvik (1882–1969), rektor og professor.
- Magne Hoseth, fodboldspiller
Kommunikation
[redigér | rediger kildetekst]Atlanterhavsvejen er fastlandsforbindelsen mod syd, til Eide. Vejen er bygget over flere øer og broer og er kåret til århundredets bygningsværk i Norge.
Fra Bremsnes i nordøst var der færgeforbindelse til Kristiansund. Denne blev erstattet med Atlanterhavstunnelen 19. december 2009, hvilket gav fastlandsforbindelse på begge ender af øen.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Kultur i Averøy på kort fra Kulturnett.no