Bortførelsen fra Seraillet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Programmet for uropførelsen af Bortførelsen fra Seraillet ((Die Entführung aus dem Serail) i 1782.

Bortførelsen fra Seraillet (Die Entführung aus dem Serail), KV 384, er en komisk opera i tre akter af Wolfgang Amadeus Mozart. Librettoen er skrevet af Christoph Friedrich Bretzner og tilpasset af Gottlieb Stephanie. Handlingen drejer sig om om hovedpersonen Belmontes forsøg på, med hjælp fra tjeneren Pedrillo, at befri sin elskede Konstanze fra Pasha Selims serail. Værket blev uropført den 16. Juli 1782 på Burgtheater i Wien med komponisten som dirigent.

Operaen blev oprindelig understøttet af Nationalsingspiel, som i perioden 1778–1783 blev sponsoreret af den østrigske kejser Josef 2.. Kejseren havde etableret selskabet med det formål at opføre værker på tysk som modvægt mod de italienske operaer, der var meget populære i Wien.

Værkets tilblivelse[redigér | redigér wikikode]

Da Mozart som 25-årig i 1781 ankom til Wien søgte han professionel hjælp hos Gottlieb Stephanie.[1] Han medbragte en kopi af sin tidlige opera Zaide og præsenterede den for Stephanie, som var stærkt imponeret. Mozart gjorde også et stærkt indtryk på teaterdirektøren Franz Xaver Orsini-Rosenberg, da denne hørte ham spille uddrag af operaen Idomeneo, som det foregående år havde haft stor succes ved uropførelsen i München.[1] Med opbakning fra denne udarbejdede Stephanie en ny version af teksten til librettoen Belmont und Constanze, oder Die Entführung aus dem Serail uden at opnå tilladelse hertil af den oprindelige tekstforfatter Christoph Friedrich Bretzner. Bretzner gjorde senere højlydt indsigelse over "tyveriet".[2]

Mozart modtog librettoen fra Stephanie den 29. juli 1781 og gik herefter i gang med at omskabe Stephanies libretto til en opera. Mozart startede arbejdet i lyntempo og fuldførte tre større partier på blot to dage. Et brev til faderen Leopold antyder, at han var meget ivrig efter at få en opera opført i Wien.[3] I brevet afslører han også, hvordan han mente, at en opera bør struktureres:

Citat Det er min opfattelse, at poesien i en opera skal være musikkens lydige datter. Hvorfor er italienske komiske operaer populære overalt - på trods af en miserabel libretto? Fordi musikken regerer superbt og når man lytter til den er alt andet glemt. En opera er sikker på succes, når plottet er vel konstrueret, med ordene skrevet alene for at understøtte musikken.. Det bedste, der kan opnås er, når en god komponist, som kender betingelserne på scenen og har tilstrækkeligt talent til at stille forslag, møder en dygtig tekstforfatter. Citat
Mozart i et brev til sin fader, 13. oktober 1781[3][4]

.

Mozart ønskede i det aktuelle tilfælde en del ændringer i oplægget og var begejstret over, at Stephanie var lydhør overfor disse ideer.[5] På grund af adskillige forsinkelser i omskrivningen tog det flere måneder at færdiggøre værket.

Modtagelse[redigér | redigér wikikode]

Mozart (i midten) kom til opførelsen af sin egen opera Die Entführung aus dem Serail da han besøgte Berlin i 1789. Franz Frankenberg spillede rollen som Osmin, Friedrich Ernst Wilhelm Greibe spillede Pedrillo.[6]

Operaen blev en stor succes. De to første opførsler indbragte den enorme sum af 1200 floriner, hvilket var tre gange så meget som Mozart havde tjent i sit gamle job i Salzburg.[7] Værket blev opført gentagende gange i Wien i Mozarts levetid,[8] og i hele den tysk-talende del af Europa.[9] I 1787 skrev Goethe (om sine forsøg som librettist):

Citat Alle vore bestræbelser... på at begrænse os til det, der er enkelt og simpelt var tabt, da Mozart kom. Die Entführung aus dem Serail erobrede alt, og vores egne omhyggeligt skrevne stykker blev aldrig så meet som nævnt i teater-kredse. Citat
Goethe[10]

Selvom operaen i høj grad højnede Mozarts popularitet i den offentlige bevidsthed som komponist, så gjorde den ham ikke rig: han fik en fast betalig på 100 dukater (omkring 450 floriner) for sit arbejde, og han modtog intet overskud fra de efterfølende påførelser.[11]

Operaen nåede til Paris i november 1801, hvor Frédéric Blasius dirigerede Ellmenreichs' kompagni i opførslen på Théâtre de la Gaîté.[12]

"For mange toner"[redigér | redigér wikikode]

Kompleksiteten i Mozarts værk, der blev noteret af Goethe, spiller også en stor rolle i en velkendt historie om operaen, som optrådte i den tidlige biografi om Mozart skrevet af Franz Xaver Niemetschek i 1798. I den version af anekdoten, som er med i Bartlett's Book of Anecdotes, et referenceværk, fortælles historien på følgende måde:

Citat Kejser Josef 2. bestilte værket "The Abduction from the Seraglio", men da han hørte det, beklagede han sig til Mozart over at, "Det er for fint til mine ører – der er for mange toner." Mozart svarede, "Der er lige præcis så mange toner, som der skal være."[13] Citat

Autenciteten af denne historie bliver dog ikke accepteret af alle forskere.[14] Derudover inkluderer den version som Bartlett (og flere andre) referer til en oversættelse af den oprindelige tyske, som er tvivlsom. Den oprindelige tekst går som følger:[15]

Citat Zu schön für unsere Ohren, und gewaltig viel Noten, lieber Mozart! Citat

"For mange toner" er ikke en plausibel oversættelse af den tyske frase "gewaltig viel Noten". Mautner (1956:33), der oversatte for Niemetschek, skriver dette som "et ekstraordinært antal toner", mens Branscombe (2006) blot oversætter det til "virkelig mange toner".[16] Anekdoten, der ofte bliver fortalt, betragtes af nogle forskere[17] som at give kejseren et uretfærdigt omdømme hvad angår både hans egne musikalske evner og hans påskønnelse og støtte til Mozart.

Anekdoten er medtaget i Miloš Formans oscarvindende film Amadeus fra 1979 i en omskrevet form.

Roller ved uropførelsen[redigér | redigér wikikode]

Role Stemme Premieren 16. juli 1782
(Dirigent: W. A. Mozart)
Belmonte, en spansk adelig tenor Valentin Adamberger
Konstanze, trolovet med Belmonte sopran Caterina Cavalieri
Blonde,Konstanzes engelske tjenestepige sopran Theresia Teyber
Pedrillo, Belmontes tjener tenor Skabelon:Interlanguage link multi
Osmin, Pashas bestyrer bass Ludwig Fischer
Bassa Selim, the Pasha indtalt rolle Dominik Jautz
Klaas indtalt rolle
Chorus of Janissaries

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

År Medvirkende
(Konstanze, Blonde,
Belmonte, Pedrillo, Osmin)
Dirigent,
Operahus og orkester
Label
1945 Elisabeth Schwarzkopf
Emmy Loose
Anton Dermota
Peter Klein
Herbert Alsen
Rudolf Moralt
Wiener Rundfunk-Sinfonieorchester
Gala
Cat: GL100.501
1949 Sarai Barabas
Rita Streich
Anton Dermota
Helmut Krebs
Josef Greindl
Ferenc Fricsay
Deutsches Symphonie-Orchester Berlin
Walhall
Cat: WLCD 0043
1950 Wilma Lipp
Emmy Loose
Walther Ludwig
Peter Klein
Endre Koréh
Josef Krips
Vienna Philharmonic orchestra
Decca Records
Cat: LXT 2536-2538
1954 Maria Stader
Rita Streich
Ernst Haefliger
Martin Vantin
Josef Greindl
Ferenc Fricsay
Deutsches Symphonie-Orchester Berlin
Deutsche Grammophon
Cat: 457730
1956 Erika Köth
Hanny Steffek
Anton Dermota
Murray Dickie
Josef Greindl
Karl Böhm
Hessischer Rundfunk Radio orchestra & chorus
Walhall Eternity Series
Cat: WLCD 0188
Lois Marshall
Ilse Hollweg
Léopold Simoneau
Gerhard Unger
Gottlob Frick
Thomas Beecham
Royal Philharmonic Orchestra
Beecham Choral Society
Columbia
Cat: 33CX 1462–3
1961 Ruth-Margret Pütz
Renate Holm
Fritz Wunderlich
Erwin Wohlfahrt
Gyorgy Littasy
István Kertész
Mozarteum Orchestra Salzburg
Vienna State Opera chorus
Operadepot.com
Cat:
1965 Erika Köth
Lotte Schadle
Fritz Wunderlich
Friedrich Lenz
Kurt Böhme
Eugen Jochum
Bavarian Radio Symphony Orchestra
Bavarian Radio Symphony chorus
Deutsche Grammophon
Cat: 459424
1966 Anneliese Rothenberger
Lucia Popp
Nicolai Gedda
Gerhard Unger
Gottlob Frick
Josef Krips
Vienna Philharmonic
Vienna State Opera chorus
EMI Classics
Cat: 63263
1967 Ingeborg Hallstein
Reri Grist
Luigi Alva
Gerhard Unger
Fernando Corena
Zubin Mehta
Vienna Philharmonic
Vienna State Opera chorus
DVD: VAI
Cat: 4521
Mattiwilda Dobbs
Jenifer Eddy
Nicolai Gedda
John Fryatt
Noel Mangin
Yehudi Menuhin
Bath Festival orchestra
Ambrosian Singers
(sung in English)
Chandos Records
Cat: CHAN 3081[18]
1973 Arleen Auger
Reri Grist
Peter Schreier
Harald Neukirch
Kurt Moll
Karl Böhm
Staatskapelle Dresden orchestra
Leipzig Radio chorus
Deutsche Grammophon
Cat: 429868
1978 Christiane Eda-Pierre
Norma Burrowes
Stuart Burrows
Robert Tear
Robert Lloyd
Colin Davis
Academy of St Martin in the Fields
John Alldis Choir
CD: Philips Records
Cat: 422 810-2
1985 Edita Gruberová
Kathleen Battle
Gösta Winbergh
Heinz Zednik
Martti Talvela
Georg Solti
Vienna Philharmonic
Vienna State Opera chorus
CD Label: Warner Music
Cat:
1989 Yvonne Kenny
Lillian Watson
Peter Schreier
Wilfred Gahmlich
Matti Salminen
Nikolaus Harnoncourt
Mozartorchester des Opernhauses Zürich
Chor des Opernhauses Zürich
CD: Decca
Cat: 417402
1990 Lynne Dawson
Marianne Hirsti
Uwe Heilmann
Wilfried Gahmlich
Gunter von Kannen
Christopher Hogwood
Academy of Ancient Music & chorus
CD: L'Oiseau-Lyre
Cat: 473804
1991 Luba Orgonášová
Cyndia Sieden
Stanford Olsen
Uwe Peper
Cornelius Hauptmann
John Eliot Gardiner
English Baroque Soloists
Monteverdi Choir
CD: Archiv
Cat: 458102
1997 Christine Schäfer
Patricia Petibon
Ian Bostridge
Iain Paton
Alan Ewing
William Christie
Les Arts Florissants
CD: Erato Records
Cat: 3984-25490-2 [19]
1999 Yelda Kodalli
Desirée Rancatore
Paul Groves
Lynton Atkinson
Peter Rose
Charles Mackerras
Scottish Chamber Orchestra & chorus
CD: Telarc
Cat: 80544
2015 Diana Damrau
Anna Prohaska
Rolando Villazón
Paul Schweinester
Franz-Josef Selig
Yannick Nézet-Séguin
Chamber Orchestra of Europe
Vocalensemble Rastatt
CD: Deutsche Grammophon
Cat:

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Abert 2007, 620
  2. ^ Deutsch 1965
  3. ^ a b Braunbehrens 1990, 61–62
  4. ^ By this Mozart meant something exceedingly rare. The same metaphor is used in the first scene of Mozart's later opera Così fan tutte.
  5. ^ Braunbehrens 1990, 77–78
  6. ^ Jakubcová, Alena, red. (2007) (på cs). Starší divadlo v českých zemích do konce 18. století. Prague: Divadelní ústav, Academia. s. 707. ISBN 978-80-200-1486-3. 
  7. ^ Deutsch 1965, 201
  8. ^ For a listing see Deutsch 1965, 201
  9. ^ Se indekset for operaen i Deutsch 1965. Præmieren i Stuttgart måte vente til 19. september 1795, fordi syngespillet Belmont und Constanze, der var skrevet over same historie af Christian Ludwig Dieter (1757–1822), blev opført her 1784, og den var så populær, at den udelukkede opførslen af Mozarts version; Grove's Dictionary of Music and Musicians, 5th ed, 1954, Eric Blom, ed.
  10. ^ Citeret fra Deutsch 1965, 305. Hans eget værk, som han omtaler som Scherz, List und Rache'' som blevbrugt til operaen Scherz, List und Rache af Max Bruch i 1858.
  11. ^ Deutsch 1965, 202
  12. ^ Noiray, Michel. "Blasius [Blassius], (Matthieu-)Frédéric" in Stanley Sadie, ed., The New Grove Dictionary of Opera, 4 vols. (London: Macmillan, 1992), 1: 498
  13. ^ Bernard and Fadiman (2000, 339)
  14. ^ See Schmidt-Hensel, and references cited there.
  15. ^ Cited text from: "... gewaltig viele Noten, lieber Mozart!". Die Mozart-Autographe der Staatsbibliothek zu Berlin Archived 2010-12-24 at the Wayback Machine., Exhibition notes, Berlin 2006, by Roland Dieter Schmidt-Hensel, State Library Berlin; Stiftung Preußischer Kulturbesitz.
  16. ^ Branscombe (2006, 165)
  17. ^ Beales (2006, 238–239)
  18. ^ The Abduction From the Seraglio, Chandos Records
  19. ^ Gramophone, London, March 1999, pag. 92.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

TeaterStub
Denne operaartikel er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Musik