Nikolaus Harnoncourt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Nikolaus Harnoncourt

Nikolaus Harnoncourt (1980).jpg

Harnoncourt i 1980
Personlig information
Født Johann Nicolaus Graf de la Fontaine und d’Harnoncourt-UnverzagtRediger på Wikidata
6. december 1929Rediger på Wikidata
BerlinRediger på Wikidata
Død 5. marts 2016 (86 år)Rediger på Wikidata
Sankt Georgen im AttergauRediger på Wikidata
Statsborger i Østrig
Ægtefælle Alice HarnoncourtRediger på Wikidata
Barn Elisabeth von MagnusRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Wien Universitet for Musik og ScenekunstRediger på Wikidata
Elev af Josef Mertin, Paul GrümmerRediger på Wikidata
Medlem af Det europæiske akademi for videnskab og kunstRediger på Wikidata
Beskæftigelse Korleder, cellist, dirigent, gambist, forfatter, komponist, musikerRediger på Wikidata
Fagområde DirigentRediger på Wikidata
Kendt for Historisk opførelsespraksis
Genre BarokmusikRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Léonie Sonnings musikpris (1993),
Steiermarks Æresring,
Pour le Mérite for videnskab og kunst,
Guldæresbevisning for tjenester til byen Wien,
Honorary doctor of the University of Edinburgh,
med flereRediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Nikolaus Harnoncourts hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Nikolaus Harnoncourt (Johann Nicolaus Graf de la Fontaine und d’Harnoncourt-Unverzagt; født 6. december 1929 i Berlin, død 5. marts 2016 i Wien) var en østrigsk dirigent og cellist, som voksede op i Graz i Steiermark.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Harnoncourt fik sin musikalske uddannelse i Wien og var ansat som cellist ved Wiener Symphoniker 1952–69. Samtidigt dannede han sammen med sin hustru Alice, som var en fremragende violinist, ensemblet Concentus Musicus Wien, der havde til formål at fremføre musik fra middelalder, renæssance og barok så tidskorrekt som muligt med anvendelse af originalinstrumenter.

I 1971 begyndte Nikolaus Harnoncourt med Gustav Leonhardt at indspille alle Johann Sebastian Bachs kantater. Projektet blev afsluttet i 1990.

Harnoncourt opførte musikværker med en række forskellige orkestre, som benyttede moderne instrumenter, men han havde fortsat øje for instrumenternes autenticitet. Ud over hans store anerkendelse inden for barokmusik havde han også vundet anseelse inden for wieneroperetten.

I 1972–92 underviste Harnoncourt i direktion og historiske instrumenter ved Mozarteum i Salzburg.

Harnoncourt modtog Léonie Sonnings Musikpris i 1993.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]