Nikolaus Harnoncourt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nikolaus Harnoncourt
Nikolaus Harnoncourt (1980).jpg
Harnoncourt i 1980.
Fulde navn Johann Nicolaus Graf de la Fontaine und d’Harnoncourt-Unverzagt
Fødselsdato 6. december 1929(1929-12-06)
Fødested Tyskland Berlin, Tyskland
Dødsdag 5. marts 2016 (86 år)
Dødssted Østrig St. Georgen im Attergau, Østrig
Statsborger i Østrig Østriger
Ægtefælle Alice Harnoncourt
Uddannelsessted
(alma mater)
Rediger på Wikidata Wien Universitet for Musik og Scenekunst
Elev af Rediger på Wikidata Josef Mertin, Paul Grümmer
Medlem af Rediger på Wikidata European Academy of Sciences and Arts
Beskæftigelse Dirigent, cellist
Kendt for Historisk opførelsespraksis
Genre(r): Rediger på Wikidata Barokmusik
Hædersbevisninger Rediger på Wikidata Pour le Mérite for videnskab og kunst, Ring of Honour of the austrian state Styria, Gold Decoration for Services to the City of Vienna, Erasmusprisen, Léonie Sonnings musikpris, Gramophone Award for Lifetime Achievement, Pour le Mérite, Grammy Award for Best Choral Performance, Grammy Award for Best Choral Performance, Royal Philharmonic Society Gold Medal
Webside http://www.harnoncourt.info/
Rediger på Wikidata Link til Nikolaus Harnoncourts hjemmeside.
─────── Noter ───────
Dele af ovennævnte oplysninger stammer direkte fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammensteds.

Nikolaus Harnoncourt (Johann Nicolaus Graf de la Fontaine und d’Harnoncourt-Unverzagt; født 6. december 1929 i Berlin, død 5. marts 2016 i Wien) var en østrigsk dirigent og cellist, som voksede op i Graz i Steiermark.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Harnoncourt fik sin musikalske uddannelse i Wien og var ansat som cellist ved Wiener Symphonikerne 1952–69. Samtidigt dannede han sammen med sin hustru Alice, som var en fremragende violinist, ensemblet Concentus Musicus Wien, der havde til formål at fremføre musik fra middelalder, renæssance og barok så tidskorrekt som muligt med anvendelse af originalinstrumenter.

I 1971 begyndte Nikolaus Harnoncourt med Gustav Leonhardt at indspille alle Johann Sebastian Bachs kantater. Projektet blev afsluttet i 1990.

Harnoncourt opførte musikværker med en række forskellige orkestre, som benyttede moderne instrumenter, men han havde fortsat øje for instrumenternes autenticitet. Ud over hans store anerkendelse inden for barokmusik havde han også vundet anseelse inden for wieneroperetten.

I 1972–92 underviste Harnoncourt i direktion og historiske instrumenter ved Mozarteum i Salzburg.

Harnoncourt modtog Léonie Sonnings Musikpris i 1993.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]