Bro bro brille

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
"Bro bro brille"
Sang
Tekstforfatter(e) Folkesang
Komponist(er) Folkemelodi

Bro bro brille
(Wikisource)

Bro bro brille er en børnesang og en sangleg, som kan leges af en gruppe på mindst fire personer. Ligesom Skære skære havre skriver melodien sig fra den italienske La bergamasca, [1] en 1500-tals dans opstået i Bergamo, og angivelig ment at parodiere indbyggernes klodsede optræden. [2]

Sådan leges den[redigér | redigér wikikode]

Skulpturen Bro Bro Brille i Groningen, Holland, blev udført af den danske skulptør Gunnar Westman (1915-1985) til en dansk udstilling i byen i 1957. Den viser børn, som går i ring gennem en "bro" af to voksne.

To vælges til at danne en "bro" med front mod hinanden og hænderne presset sammen over hovedet. De andre går i række efter hinanden ind under broen, igen og igen.

Bro, bro, brille!
Klokken ringer el've.
Kejseren står på sit høje hvide slot,
så hvidt som et kridt,
så sort som et kul.
Fare, fare, krigsmand,
døden skal du lide,
den, som kommer allersidst,
skal i den sorte gryde.
Første gang så la'r vi ham gå,
anden gang så lige så,
tredie gang så ta'r vi ham
og putter ham i gryden!

Når sangen kommer til "så ta'r vi ham", fanger de to i broen den, som i det øjeblik går under broen. Den fangne går om bag en af de to i broen. Sangen synges forfra, indtil alle er fanget og afsluttes med en tovtrækning.

I mere oprindelige versioner af sanglegen vælges i hemmelighed to personer til at være henholdsvis "Sol" og "Måne". Sol og Måne danner broen. Sangsteksten sluttes af med "...den, som kommer allersidst, skal i den sorte gryde!" På ordet gryde sænker Sol og Måne armene og fanger en, som så skal vælge enten Sol eller Måne. Dette hviskes, så de andre deltagere ikke hører det, og den fangne stiller sig op bag valget, Sol eller Måne. Når alle børn er fanget, kommer styrkeprøven, "tovtrækningen", hvor børnene bag henholdsvis Sol og Måne lægger armene om livet på den foranstående og "trækker tov".

Sanglegens historie[redigér | redigér wikikode]

På vej til den sorte gryde: Dommedagsrelief fra 1200-tallet på nordportalen af Notre-Dame de Reims i Frankrig.

Bro bro brille er en af de mest udbredte fangelege, men også en af de dunkleste. I Tyskland er det en guldsmed og hans datter, der har ødelagt broen, uden at det nærmere forklares. I nordiske tekster optræder kun kejseren og kejserens datter (eller dronningen; på Island kaldes legen undertiden drottningarleikur, dronningelegen). Når den sidste i rækken skal i gryden, må det regnes som sikkert, at det er døden, der tager ham. I en række flamske optegnelser kommer "Klappermanden", dvs. døden, til midnat, og i Bro bro brille nævnes netop, at "klokken ringer elleve". Efter døden kommer så opdelingen i to partier. At det er lysets og mørkets magter i kamp, fremgår af de ofte brugte navne Sol og Måne. I Finland spørges der lige ud: "Vil du til Gud fader eller til fanden?" [3]

Sanglegen kendes også i Norge som Bro bro brille, og i Sverige som Bro bro breja. I England findes et modstykke i London Bridge is Falling Down (i dansk version: "Knippelsbro går op og ned"). Samuel Laing oversatte Heimskringla til engelsk i 1844. Muligvis er noget blevet forvansket i oversættelsen, men et vers kom til at minde om børnerimet London Bridge is Falling Down. Ifølge Snorre ødelagde Olav den Hellige London Bridge i 1009 eller muligvis 1014. Et sådant angreb findes imidlertid kun omtalt af Snorre og er dermed historisk tvivlsomt. [4]

I den italienske version af Bro bro brille kaldtes de to partier guelfer og ghibellinere efter middelalderens magtkampe mellem de pavetro og kejsertro. [5]

Lignende fangelege findes i mange andre kulturer og lande, og har aner tilbage i oldtiden.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://www.ballade.no/sak/norges-eldste-ballade/
  2. ^ https://www.britannica.com/art/bergamasca
  3. ^ H. Grüner Nielsen, arkivar ved Dansk Folkemindesamling: Dans (s. 79), forlaget J. H. Schultz, København 1933
  4. ^ https://www.historicmysteries.com/london-bridge-is-falling-down/
  5. ^ H. Grüner Nielsen, arkivar ved Dansk Folkemindesamling: Dans (s. 62)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]