Jeg håber, at du vil trives her. Brug venligst 10 minutter på at læse denne velkomst, som er ment som en hjælp, hvis du vil oprette og redigere artikler. Yderligere oplysninger og inspiration findes i vores fulde velkomst og i punkterne nedenfor.
Denne her side er din diskussionsside, hvor du får beskeder fra andre brugere, og hvor du kan besvare spørgsmål fra andre. Hvis du vil skrive en besked til en anden bruger, skal du skrive den på brugerens diskussionsside. Afslut altid dine indlæg på diskussionssider med ~~~~. Du kan også trykke på signérknappen (se billedet). Begge dele underskriver med dit brugernavn og et tidsstempel. Ved at klikke på "Gem side" bliver dit indlæg gemt.
Hej Wavf64. Jeg kan se, at du er begyndt på en artikel om agil projektledelse. Som du kan se, har en anden bruger stillet spørgsmålstegn ved artiklens notabilitet. Jeg har beskæftiget mig med emnet gennem mange år, og jeg har set lidt på, hvordan engelsk wikipedia håndterer emnet. Her er ledelseselementet behandlet under en:Agile software development, hvor der også er nævnt lidt om brugen uden for softwareudvikling. Måske var det bedre at gøre noget tilsvarende på dansk og tilføje et afsnit i den danske Agil systemudvikling på samme måde, som det er gjort i den engelske. Hvad tænker du om det? Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 20. feb 2019, 12:31 (CET)