Farin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Brun farin)
Spring til navigation Spring til søgning
Fire forskellige sukkerprodukter. Farin ses nederst til højre.

Farin (også kaldet puddersukker) er en type gullig eller brunlig sukker, fremkommet som et biprodukt ved raffinering af sukker og anvendt til fremstilling af bolsjer og ved bagning af kager. Det indeholder rester af rørsukkersirup, hvilket giver det farve. Der forhandles også "lys farin", der indeholder mindre rørsukkersirup end den mørke farin.

Navnet stammer fra det latinske ord farina, som betyder mel.[1]

Betegnelsen puddersukker kunne man tro var flormelis, da dette ligner pudder, men puddersukker betegner traditionelt brun farin og skal ses i forhold til navnet "strøsukker".[2] Flormelis er imidlertid almindeligt sukker, som er malet til et fint pulver som pudder, og til tider tilsat kartoffelstivelse for at undgå sammenklumpning.[3]

På norsk betyder "farin" imidlertid "løst hvidt sukker", "strøsukker".[4]

Farin er velegnet til ymerdrys og ved bagning af f.eks. krydderkage.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Opslaget 'farin' i Ordbog over det danske Sprog
  2. ^ "Karolines Køkkenleksikon: Farin". Arkiveret fra originalen 12. januar 2014. Hentet 13. maj 2012. 
  3. ^ "Karolines Køkkenleksikon: Flormelis". Arkiveret fra originalen 10. juli 2013. Hentet 13. maj 2012. 
  4. ^ https://naob.no/ordbok/farin

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]