Gulfstream III

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra C-20 Gulfstream III)
Gå til: navigation, søg
Gulfstream III
C-20 Gulfstream.png
C-20 Gulfstream III fra United States Navy.
Rolle Forretningsfly
Fabrikant Gulfstream Aerospace
Første flyvning 2 December 1979[1]
Introduceret 1980
Primære brugere United States
Flyvevåbnet
Indien
Italien
Produceret 1979–1986
Antal bygget 202
Styk pris
37M US$
Udviklet fra Grumman Gulfstream II
Varianter Gulfstream IV/G400/G450

Gulfstream III er et mindre civilt transportfly, primært til passagerer. Det blev produceret i 202 eksemplarer fra 1979 til 1986 af amerikanske Gulfstream Aerospace, og er en forbedret variant af Grumman Gulfstream II. Flere lande anvender eller har anvendt flyet militært.

Design og udvikling[redigér | redigér wikikode]

Gulfstream III blev produceret i Savannah, Georgia i de Forenede Stater og blev designet som en forbedret variant af Grumman Gulfstream II. Der blev udført designstudier af Grumman Aerospace Corporation i samarbejde med Gulfstream American Corporation. Designet af Gulfstream III begyndte med et forsøg på at fremstille en komplet ny vinge baseret på et superkritisk vingetværsnit og forsynet med winglets, alt sammen udviklet af NASA. Optimeringsstudier som inkluderede vægt, luftmodstand, plads til brændstof, omkostninger og ydelse indikerede at hovedparten af forbedringerne kunne opnås gennem modifikationer af den eksisterende vinge. Som et resultat af dette blev den nye vinge aflyst, og arbejdet rettedes mod et omdesign af vingen, der beholdt Gulfstream II's bærende elementer og kontrolfladerne langs vingens bagkant.[2]

Sammenlignet med G-1159 Gulfstream II, har vingen 6 ft (1,8 m) større spændvidde, har fået tilføjet 5 ft (1,5 m) lange winglets, forkanten er længere og profilen er modificeret. Skroget er blevet 2 ft (0,6 m) længere bag hoveddøren. Radomen (næsen af flyet) er blevet længere, og der er en ny, kurvet forrude. De maksimale takeoff vægt er, afhængigt af varianten, blevet forøget til 68.200 lb (30.935 kg) eller 69.700 lb (31.615 kg) og der er adskillige ændringer i autopiloten, flyveinstrumenterne og motorinstrumenterne. Flyet modtog sit typecertifikat fra det amerikanske Federal Aviation Administration den 22. September 1980.[3] Der blev ialt bygget 202 stk. Gulfstream III, den sidste i 1986.[4]

I 2013 modificerede FAA sine støjkrav, og udstedte flyveforbud fra 31. December 2015 til jetfly under en vægt på 75.000 pounds, medmindre disse var "Stage 3" støjdæmpede. Gulfstream III var specielt fremhævet i Federal Register 78 FR 39576. Alle Gulfstream III der ikke havde fået påmonteret ekstra støjdæmpning, eller skiftet motorerne til mindre larmende typer, har derfor nu flyveforbud i USA.

Gulfstream III i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Gulfstream i Flyvevåbnets bemaling

Gennem længere tid havde man måtte se i øjnene at de aldrende C-47 Skytrain og C-54 Skymaster var ved at være udtjent. Samtidigt steg behovet for farvandsovervågning og fiskeriinspektion. Efter et meget grundigt forarbejde valgtes i 1980 Gulfstream III som erstatning til inspektions- miljø- og VIP transportopgaverne.[5]

Det første fly blev leveret til Flyvevåbnet 23. jan. 1982 og fik nummer F-249; det var Gulfstream Americans prototype, som første gang havde fløjet 12. December 1979. De to næste fly blev leveret senere i 1982 og fik numrene F-313 og F-330. Flyene blev tildelt Eskadrille 721 på Flyvestation Værløse.[6]

Eskadrille 721 havde næsten permanent en Gulfstream udstationeret på Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) for at kunne løse overvågningsopgaverne i Nordatlanten. Ud over overvågningen kunne flyet anvendes som fragtfly med mulighed for at foretage drop af fragt fra luften, passager- eller VIP-transport med op til 18 stole anbragt i seks rækker, eller flyet kunne bruges som ambulancefly med plads til 15 bårer. Flyet deltog også i eftersøgnings- og redningsopgaver.[5]

Fra 1989 fløj F-249 med mellemrum med en ombygget Draken-droptank under bugen. Det var en Synthetic Aperture Radar, udviklet og bygget af Elektromagnetisk Institut ved Danmarks Tekniske Universitet. Radaren kunne scanne jordoverfladen ud til en afstand af 80 km fra flyet. Flyet har også fløjet med en anden radar, en Side Looking Airborne Radar, i forbindelse med et olieeftersøgningsprojekt ved Nordøstgrønlands kyst i begyndelsen af 1990'eme.[5]

Den 3. august 1996 styrtede F-330 ned ved Vágar LufthavnFærøerne, forsvarschef Hans Jørgen Garde omkom sammen med sin hustru og besætningen.

Flyene var ikke udslidt ved salget, men stod overfor en opdatering. Samtidigt levede flyene ikke op til moderne krav om brændstofforbrug og lufthavnsstøj. Det blev besluttet at erstatte Gulfstream-flyene i det danske forsvar med Bombardier CL-600 Challenger. Flyene blev derfor sat til salg i foråret 2003. De sidste Gulfstream blev udfaset fra Flyvevåbnet 10. September 2004.[6]

Varianter[redigér | redigér wikikode]

Civile varianter[redigér | redigér wikikode]

Gulfstream III in 1981
  • Model G-1159A Gulfstream III - Forretningsfly med to eller tre besætningsmedlemmer, forsynet med to Rolls-Royce Spey turbofan motorer.

Militære varianter[redigér | redigér wikikode]

  • C-20D - United States Navy Operational Support Airlift (OSA) med modificeret kommunikationsudstyr til flådens anvendelse, normalt til anvendelse for højtstående flådeofficerer.[7]
  • C-20E - Forlænget skrog og omdesignet vinge, anvendt af United States Army som et Operational Support Airlift (OSA) fly.[7][10]
  • Gulfstream III SRA-1 - Speciel rekognoscerings- og overvågningsversion beregnet på eksport.

Bemærk: United States Army C-20F og C-20J, United States Navy/United States Marine Corps C-20G, og United States Air Force C-20H fly er ikke Gulfstream III, men Gulfstream IV varianter.

Varianter til særlig anvendelse[redigér | redigér wikikode]

En NASA Gulfstream C-20B (83-0502 ser.no. 389) er blevet forsynet med en pylon under skroges midterlinie, så den kan bære en UAVSAR kapsel.[11]

En anden NASA Gulfstream III (N992NA ser.no. 309) er også blevet forsynet med en pylon under skroges midterlinie, så den kan bære en AIRMOSS kapsel, en modifikation af UAVSAR kapslen.[12]

Phoenix Air Group benytter to tidligere SMA-3 fly fra Flyvevåbnet, N173PA ser.no. 313, N163PA ser.no. 249, såvel som en Gulfstream III (N186PA Ser.no. 317).[13] Et fly foretager luftbåren maritim overvågning af skydebanen for Missile Defense Agency (MDA) og andre Department of Defense skydebaner, ved hjælp af et Texas Instruments APS-127 Surface Search Radar system.[14] Alle tre fly er forsynet med en stor fragtdør. I 2008 udviklede Phoenix Air et Airborne Biomedical Containment System sammen med Centers for Disease Control and Prevention. I 2014 blev dette system anvendt under Ebola-udbruddet i Vestafrika 2014, og fløj 12 ebola-missioner til USA.[15]

N30LX [ser.no. 438) er på forskellig vis blevet modificeret til et "Dragon Star" Airborne Multi-Intelligence Laboratory som Lockheed Martin ønskede at anvende.[16] flyet er blevet leaset af Italien siden 2012.[17]

Calspan benytter N710CF (ser.no. 448), som er blevet modificeret som en luftbåren prøvestation. Modifikationerne inkluderer en centerlinie pylon [18] og en satcom radome på ryggen af flyet.[19]

To Gulfstream III, K2961 (ser.no. 494) og K2962 (ser.no. 495), udstyret med skråt monterede langdistancekameraer, blev leveret til Indiens Luftvåben.[20][21]

Operatører[redigér | redigér wikikode]

Militære operatører[redigér | redigér wikikode]

Algeriet Algeriet
Cameroun Cameroon
  • Cameroons Luftvåben (Armee de l’Air du Cameroun) - ingen data, men flyene er angiveligt udtrådt af tjeneste.
Dansk Gulfstream
Danmark Danmark
Elfenbenskysten Elfenbenskysten
Gabon Gabon
Ghana Ghana
Indien Indien
  • Indiens Luftvåben ('Royal Indian Air Force', senere 'Indian Air Force', (Sanskrit) भारतीय वायु सेना, Bhāratīya Vāyu Senā)] - ingen data.
Republikken Irland Irland
Italien Italien
Marokko Marokko
Mexico Mexico
Oman Oman
  • Omans Kongelige Luftvåben (Royal Air Force of Oman, RAFO — سلاح الجو السلطاني عمان - Silāḥ al-Jaww as-Sulṭāniy ‘Umān) - ingen data.
Saudi-Arabien Saudi-Arabien
Togo Togo
Uganda Uganda
USA USA
Venezuela Venezuela
Zimbabwe Zimbabwe

Uheld og hændelser[redigér | redigér wikikode]

  • 29. Marts 2001 - Under forsøg på at lande i Aspen-Pitkin County Airport, ramte en Avjet Gulfstream III en bakketop. Alle 18 ombordværende blev dræbt. Flyet forsøgte en ikke-godkendt instrumentlanding i tiltagende mørke og snebyger. Piloten var under stærkt pres fra charterpassagererne, fordi de ønskede at nå en festmiddag.

Specifikationer (Gulfstream III)[redigér | redigér wikikode]

Gulfstream 3.gif
Reference = Jane's Civil and Military Aircraft Upgrades 1994–95 [4]
Besætning: 2 eller 3
Kapacitet: 19 passagerer standard sædearrangement
Længde: 83 ft. 1 in. 25,32 m
Højde: 24 ft. 4½ in. 7,43 m
Spændvidde: 77 ft. 10 in. 23,72 m
Vingeareal: 934,6 ft² 86,83 m²
Sideforhold: 6,0:1
Tomvægt: 38,000 lb 17.236 kg
Max. takeoff vægt:  69.700 lb 31.615 kg
Motor: 2 x Rolls-Royce Spey RB.163 Mk 511-8  turbofan jetmotor
Trykkraft: 11.400 lbf 50,7 kN
Max. fart: 576 mph 501 knots, 928 km/t
Marchfart: 508 mph 442 knots, 818 km/t
Stallfart: 121 mph 105 knots, 194 km/t
Rækkevidde: 4.200 miles 3.650 nmi, 6.760 km (8 passagerer, IFR reserver)
Max.flyvehøjde: 45.000 ft. 13.716 m
Stigehastighed: 3.800 ft/min 19,3 m/s

Se også[redigér | redigér wikikode]

Relaterede :

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Noter
  1. ^ Taylor 1982, pp. 383–384.
  2. ^ Boppe, Charles W., "Computational Aerodynamic Design: X-29, the Gulfstream Series and a Tactical Fighter", SAE paper 851789, 1985 Wright Brothers Award Paper, presented at the Aerospace Technology Conference & Exposition, Long Beach California, October 1985.
  3. ^ Type Certificate date Sheet NO. A12EA, revision 46. FAA. 22. februar 2016. 
  4. ^ a b Michell 1994, p. 313.
  5. ^ a b c Draken.dk Besøgt 19 Marts 2017
  6. ^ a b Stall.dk Besøgt 19 Marts 2017
  7. ^ a b c d e Model Designation of Military Aerospace Vehicles, DoD 4120.15L, 2004-05-12
  8. ^ http://www.af.mil/information/factsheets/factsheet.asp?id=87
  9. ^ http://www.dfrc.nasa.gov/gallery/Photo/C-20A/HTML/EC02-0221-6.html
  10. ^ The United States Military Aviation Directory, AIRTime Publishing, Norwalk, CT, c2000, ISBN 978-1-880588-29-1
  11. ^ G-III UAVSAR Retrieved 31 July 2011.
  12. ^ UAVSAR Installed on JSC G-III for AirMOSS Study Retrieved 13 March 2014.
  13. ^ Full Details of Active Gulfstream IIIs Retrieved 31 July 2011.
  14. ^ 'Military Ops Range Clearing' Retrieved 31 July 2011.
  15. ^ Thomas A Horne (January 2015). "Mike Ott The Inside Story of a Ebola Evacuation Mission". AOPA Pilot: T-14. 
  16. ^ ;Enter The Dragon Retrieved 31 July 2011.
  17. ^ Kington, Tom (11. juli 2015). Italy Renews Lease on SIGINT Aircraft. TEGNA. Hentet 13. juli 2015. 
  18. ^ Flight testing N710CF with Centerline Pylon Capable of Carrying External Stores] Retrieved 22 August 2014.
  19. ^ sensors airborne services-test-beds/ N710CF with Common Systems Radome on upper fuselage for SATCOM antenna testing] Retrieved 22 August 2014.
  20. ^ Picture of the Gulfstream Aerospace G-1159A Gulfstream III aircraft Retrieved 31 July 2011.
  21. ^ Picture of the Gulfstream Aerospace G-1159A Gulfstream III aircraft Retrieved 31 July 2011.
  22. ^ Aeroflight: Denmark Besøgt 19 Marts 2017
  23. ^ Schrøder, Hans (1991). "Royal Danish Airforce". Ed. Kay S. Nielsen. Tøjhusmuseet, 1991, p. 1–64. ISBN 87-89022-24-6.
  24. ^ Aeroflight: Ireland Besøgt 19 Marts 2017
  25. ^ Aeroflight: Italy Besøgt 19 Marts 2017
  26. ^ Aeroflight: USCG Besøgt 19 Marts 2017
  27. ^ Aeroflight: NASA Besøgt 19 Marts 2017
  28. ^ "Tragisk flyulykke" Danske Nyheder Besøgt: 19 Marts 2017.
  29. ^ "Målinger afslører farlig vind" Ingeniøren Besøgt: 19 Marts 2017.
Bibliografi

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]