Cannabinoid medicin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Joint af mærket "Americone" solgt som cannabinoid medicin.

Cannabinoid medicin refererer til klinisk udviklede lægemidler, hvis grundlæggende komponent og virkestof er et cannabinoid for eksempel tetra-hydro-cannabinol (THC), cannabidiol (CBD) eller begge virkestoffer kombineret. De virksomme stoffer kan fremstilles syntetisk eller udvindes af planten Cannabis sativa, Cannabis indica eller Cannabis ruderalis.

Cannabis har en lang historie som både lægemiddel og rusmiddel. De tidligste beviser for brug af cannabis som lægemiddel daterer tilbage til 2737 før vor tidsregning.[1]

Selv om cannabis er ulovligt som rusmiddel i de fleste lande, er det er lovligt at få medicin med cannabis i Danmark, dog kun kun hvis det er ordineret på recept af en læge og medicinen udleveres på et apotek.[2] Cannabis-baserede lægemidler kan være udvundet direkte af cannabis planten, eller være fremstillet syntetisk.[3] I de lægemidler, som er baseret på en kombination af THC og CBD ophæves de negative skadevirkninger af ren THC, så kun de positive terapeutiske virkninger af cannabis får effekt.[4]

THC er den mest potente komponent i cannabis og er ansvarlig for stort set alle cannabis’ effekter, både de positive og skadevirkningerne.[5]

Cannabis, som sælges ulovligt på gaden, har ofte en uren blanding af cannabis og andre stoffer, der er forarbejdet under ukontrollerede forhold. Effekten og mængden kan derfor være skadelig og kan give bivirkninger. Indholdet af THC er ofte højt, og det giver den ruseffekt, som er kendetegnet ved rekreativt cannabisbrug.

En gennemgang af cannabis’ terapeutiske effekt fra 2002 viser, at cannabis og cannabinoider har effekt i behandlingen af kvalme, menstruationssmerter, ufrivilligt vægttab, søvnløshed og mangel på appetit.[6]

Forsøgsordning i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik 8. november 2016 en aftale om at etablere en forsøgsordning med medicinsk cannabis. Den starter 1. januar 2018.[7]

Lovforslag L 57 Forslag til lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis blev fremsat den 5. oktober 2017 og er sat på dagsorden til 1. behandling 27. oktober 2017.[8]

I den forbindelse ønskes der gennemført et eller flere forskningsprojekter, der kan øge den videnskabelige erfaring med medicinsk cannabis.[9]

Forskning[redigér | redigér wikikode]

Forskning har også vist en positiv virkning mod kræft,[10][11] epilepsi[12] og diabetes.[13]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Ben Amar M (21. april 2006). "Cannabinoids in medicine: A review of their therapeutic potential". Journal of Ethnopharmacology 105 (1-2): 1–25. doi:10.1016/j.jep.2006.02.001. PMID 16540272. Arkiveret fra originalen 26. august 2016. Hentet 29. juli 2017. 
  2. ^ Spørgsmål og svar om medicinsk cannabis: Hvad er lovligt - Borgere. Lægemiddelstyrelsen. 9. september 2017. Hentet 27. oktober 2017. 
  3. ^ Grotenhermen F. (1. februar 2004). "Pharmacology of cannabinoids". Neuro Endocrinology Letters 25 (1-2): 14–23. PMID 15159677. Hentet 29. juli 2017. 
  4. ^ Russo E, Guy GW. (4. oktober 2005). "A tale of two cannabinoids: the therapeutic rationale for combining tetrahydrocannabinol and cannabidiol". Medical Hypotheses 66 (2): 234–246. doi:10.1016/j.mehy.2005.08.026. PMID 16209908. Hentet 29. juli 2017. 
  5. ^ Pertwee RG (1. januar 2006). "Cannabinoid pharmacology: the first 66 years". British Journal of Pharmacology 147 Suppl 1: S163–171. doi:10.1038/sj.bjp.0706406. PMID 16402100. PMC: PMC1760722. Hentet 29. juli 2017. 
  6. ^ Franjo Grotenhermen,Ethan Russo (2002). Cannabis and Cannabinoids: Pharmacology, Toxicology, and Therapeutic Potential. Psychology Press. p. 124. Hentet 29. juli 2017. 
  7. ^ (PDF)Aftale om forsøgsordning med medicinsk cannabis. Sundhedsministeriet. 8. november 2016. Hentet 2017-08-04. 
  8. ^ "L 57 Forslag til lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis.". Folketinget. Hentet 6. oktober 2017. 
  9. ^ Videnskabelig erfaringsopsamling på forsøgsordning med medicinsk cannabis. Lægemiddelstyrelsen. 5. oktober 2017. Hentet 27. oktober 2017. 
  10. ^ "Anticancer mechanisms of cannabinoids". Current Oncology 23 (Suppl 2): S23–S32. 1. marts 2017. doi:10.3747/co.23.3080. PMID 27022311. PMC: PMC4791144. Hentet 27. oktober 2017. 
  11. ^ "A user’s guide to cannabinoid therapies in oncology". Current Oncology 23 (6): 398–406. 1. december 2016. doi:10.3747/co.23.3487. PMID 28050136. PMC: PMC5176373. Hentet 27. oktober 2017. 
  12. ^ "Development of pharmacoresistance to benzodiazepines but not cannabinoids in the hippocampal neuronal culture model of status epilepticus". Experimental neurology 204 (2): 705–713. 1. april 2017. doi:10.1016/j.expneurol.2007.01.001. PMID 17289026. PMC: PMC2094113. Hentet 27. oktober 2017. 
  13. ^ "The Endocannabinoid System and Plant-Derived Cannabinoids in Diabetes and Diabetic Complications". The American Journal of Pathology 180 (2): 432–442. 1. februar 2012. doi:10.1016/j.ajpath.2011.11.003. PMID 22155112. PMC: PMC3349875. Hentet 27. oktober 2017. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]