Carlo Enrico Brenno

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Carlo (Carolus) Enrico Brenno (1688 i Salorino (Mendrisio) ved Chiasso (døbt 9. december 1688) – 9. december 1745 i København) var en italiensk billedhugger og stukkatør virksom i Tyskland og Danmark.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Hans forældre var stukkatør Giovanni Battista Brenno og NN og var en fra Tyskland indkaldt italiensk billedhugger og stukkatør. Brenno tilhørte en af de store italienske stukkatørfamilier, hvoraf forskellige medlemmer arbejdede i Østrig og Sydtyskland (således Francesco og Carlo Antonio i Salzburg, Prospero i Würzburg i 1680'erne og Giovanni Battista på samme tid i Altotting og 170013 i Bamberg).

Virke[redigér | redigér wikikode]

I Hamborg udførte Carlo Enrico Brenno 1716 et stort, senere ødelagt, epitafium over den holstenske grev Vilhelm Ahlefeld og hustru.

I Danmark fik han kgl. bevilling som billedhugger 3. september 1720 og borgerskab i København 19. november 1731. De følgende år var Brenno den ledende stukkatør ved de kgl. byggerier. Brenno udførte 1727 gravmælet over stiftamtmand Frederik Giedde i Sankt Hans Kirke i Odense, det må regnes for hans bevarede hovedværk. Desuden skyldes de store stukkaturarbejder i kuplen og havesalen i Fredensborg Slot hans hånd, foruden lignende arbejder på Clausholm, Hirschholm Slot, på Københavns Slot og på det første Christiansborg Slot.

Han bevarede dog forbindelsen til Tyskland, for 172122 modtog en "Brenno aus Hamburg" betaling for arbejder på slottet i Eutin. Han fik desuden 1728 rejsepas til Tyskland.

Stil[redigér | redigér wikikode]

Brenno var en af de mest veltrænede og originale stukkatører, som har arbejdet i Danmark. Stilmæssigt stod han i begyndelsen for en tung barokstil med en sammenblanding af ornamentale elementer og planteslyng, fantastiske dyrefigurer og genier. Senere blev hans udtryk lettere, og i hans sidste værk, Frederiksdals udsmykning, var han slået om i rokokostilen.

Elever[redigér | redigér wikikode]

Det var formentlig Brenno, som hentede de yngre italienske stukkatører Giovanni-Battista Fossati, Giulio Guione og Carlo Staffieri til Danmark for at udføre stukarbejde på Christiansborg Slot, og i den første tid har de arbejdet som hans svende. Måske var det Nicolai Eigtved, der skaffede ham Hans Andreas Bischel fra August den Stærkes hof. Tillige blev Brenno anvendt som synsmand ved andre stukkatørers arbejde, således besigtigede han 1742 Guiones stukkaturer i Øresunds Toldkammer og udtalte sit skøn herover.

Brenno var vistnok ugift. Han blev begravet i København fra Trinitatis Kirke.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Epitafier:

Bevarede stukarbejder:

Forsvundne stukarbejder:

Andre arbejder:

  • Marmorerede søjler med sidefigurer til Helligåndskirkens alter, København (1732)
  • Frederiksberg Slot (1732)

Tilskrivninger:

Kilder[redigér | redigér wikikode]