Spring til indhold

Viljen til sejr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Chariots of Fire)
Viljen til sejr
Overblik
OriginaltitelChariots of Fire
Dansk titelViljen til sejr
GenreDramafilm,
sportsfilm,
historisk film,
biografisk film Rediger på Wikidata
Instrueret afHugh Hudson
Manuskript afColin Welland
MedvirkendeBen Cross
Ian Charleson
Nigel Havers
Cheryl Campbell
Alice Krige
Ian Holm
FotograferingDavid Watkin
KlipTerry Rawlings
FilmmusikChariots of Fire Rediger på Wikidata
Musik afVangelis
Produceret afDavid Puttnam
FilmstudieAllied Stars Ltd
Goldcrest Films
Enigma Productions
Distributør20th Century Fox (International)
The Ladd Company
Warner Bros (USA)
Udgivelsesdato30. marts 1981
CensurAlle Tilladt for alle
Længde124 minutter
OprindelseslandStorbritannien
SprogEngelsk
Budget£3 million[1]
Indtjening$58,972,904 (U.S.)[2]
Nomineringer og priser
Oscar for bedste film,
National Board of Review Award for bedste film,
Oscar for bedste kostumer,
People's Choice Award ved Toronto internationale filmfestival,
Oscar for bedste originale manuskript,
Oscar for bedste musik Rediger på Wikidata
Links
på IMDb
på scope.dk
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Viljen til sejr (eng.: Chariots of Fire) er en britisk historisk drama film fra 1981. Den fortæller en faktabaseret historie om to atleter ved OL 1924: Eric Liddell, en hengiven skotsk kristen, der kører til ære for Gud, og Harold Abrahams, en engelsk jøde, der løb for at overvinde fordomme.

Filmen blev udtænkt og produceret af David Puttnam, skrevet af Colin Welland, og instrueret af Hugh Hudson. Den blev nomineret til syv Oscars og vandt fire, herunder "Bedste film" og "Bedste manuskript".

Filmens engelske titel er inspireret af linjen: "Bring me my chariot of fire" fra William Blakes digt tilpasset til den populære britiske patriotiske hymne Jerusalem. Hymnen høres i slutningen af filmen.[3] Den oprindelige sætning "vogn (e) af ild" er fra 2 Kongebog 02:11 og 06:17 i Bibelen.

  1. ^ Alexander Walker, Icons in the Fire: The Rise and Fall of Practically Everyone in the British Film Industry 1984-2000, Orion Books, 2005 p28
  2. ^ Chariots of Fire at Box Office Mojo
  3. ^ Dans, Peter E. Christians in the Movies: A Century of Saints and Sinners. Rowman & Littlefield, 2009. p. 223.

Eksterne Henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]