Charles Baudelaire

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Charles Baudelaire

Baudelaire crop.jpg

1863
Personlig information
Født Charles-Pierre BaudelaireRediger på Wikidata
9. april 1821Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Død 31. august 1867 (46 år)Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Dødsårsag SyfilisRediger på Wikidata
Gravsted Cimetière du MontparnasseRediger på Wikidata
Religion RomerskkatolskRediger på Wikidata
Far Joseph-François BaudelaireRediger på Wikidata
Mor Caroline Archimbaut-Dufays Baudelaire AupickRediger på Wikidata
Partner Jeanne DuvalRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted lycée Louis-le-GrandRediger på Wikidata
Beskæftigelse Essayist, translatør, skribent, kunstkritiker, forfatter, digterRediger på Wikidata
Fagområde PoesiRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Le FigaroRediger på Wikidata
Kendte værker Réflexions sur quelques-uns de mes contemporains, Les Fleurs du mal, Les Paradis artificiels, Le Peintre de la vie moderne, La FanfarloRediger på Wikidata
Genre ElegiRediger på Wikidata
Påvirket af Edgar Allan Poe, Emanuel Swedenborg, Joseph de Maistre, Thomas de Quincey, Gustave Flaubert med flereRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Concours généralRediger på Wikidata
Signatur
Baudelaire signatur.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Charles-Pierre Baudelaire (9. april 182131. august 1867) var en fransk digter, oversætter og kunstkritiker. Født i Paris som eneste søn af François Baudelaire og Caroline Defayis. Baudelaire er den franske digter, der har haft størst indflydelse på fransk poesi fra slutningen af det 19. århundrede til i dag – ja, måske endda vesterlandsk lyrik som sådan. Dette skyldes digtsamlingen Les Fleurs du mal (1857), der ligesom Gustave Flauberts roman Madame Bovary blev beskyldt for usædelighed. Baudelaire blev anklaget for blasfemi og usædelighed af Ernest Pinard. Han blev frifundet for blasfemi, men dømt for usædelighed.

Baudelaire er den digter, der tegner modernitet; begrebet er hans. Hos ham er det et træk hos kunstneren, at han kan beskrive forfaldet og derigennem se en form for skønhed. Alle forfattere i den modernistiske retning har måttet forholde sig til Baudelaire.

Hovedværker[redigér | redigér wikikode]

  • Salon de 1845 (1845)
  • Salon de 1846 (1846)
  • La Fanfarlo (1847)
  • Du vin et du haschisch (1851)
  • Fusées (1851)
  • Edgar Allan Poe, sa vie et ses œuvres (1852)
  • Exposition universelle (1855)
  • Les Fleurs du mal (1857/1861)
  • Le Poème du haschich (1858)
  • Salon de 1859 (1859)
  • Les Paradis artificiels (1860)
  • Réflexions sur quelques-uns de mes contemporains (1861)
  • Richard Wagner et Tannhäuser à Paris (1861)
  • Spleen de Paris (1862)
  • Le Peintre de la vie moderne (1863)
  • L'œuvre et la vie d'Eugène Delacroix (1863)
  • Mon cœur mis à nu (1864)

Oversættelser til dansk[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Jens Eichler Lorenzen: Vær smuk og vær trist! Melankoli og skønhed i Charles Baudelaires værk. Syddansk Universitetsforlag, 2013. ISBN 978-87-7674-666-7.
  • Vagn Lyhne: Savnets Vellyst – Charles Baudelaire i det 19. århundrede. Klim, 1990. ISBN 87-7724-140-1.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


FrankrigStub
Denne biografi om en franskmand er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi