Honoré de Balzac
| Honoré de Balzac | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Pseudonym |
Horace de Saint-Aubin, Lord R’Hoone, Viellerglé  |
| Født |
20. maj 1799 Tours |
| Død |
18. august 1850 (51 år) Paris |
| Dødsårsag |
Gangræn |
| Gravsted |
Cimetière du Père-Lachaise |
| Far |
Bernard-François Balzac |
| Mor |
Anne-Charlotte-Laure Sallambier |
| Søskende |
Laure Surville |
| Ægtefælle |
Ewelina Hańska (fra 1850) |
| Partnere |
Maria du Fresnay (fra 1833), Olympe Pélissier (1830), Caroline Marbouty (1833-1839), Laure de Berny (1823-1833) |
| Barn |
Marie-Caroline du Fresnay |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Paris Universitet (fra 1816), faculté de droit de Paris (1816-1819), lycée Charlemagne (1814-1816) |
| Elev af |
François Guizot, Abel-François Villemain, Victor Cousin |
| Beskæftigelse |
Essayist, prosaist, journalist, skribent, kunstkritiker, litteraturkritiker, romanforfatter |
| Kendte værker |
Chagrinskindet, Eugénie Grandet, Kurtisanerne: deres glans og elendighed, Skuffelser, Far Goriot med flere |
| Bevægelse |
Realisme |
| Påvirket af |
Georges-Louis Leclerc de Buffon, Walter Scott |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Ridder af Æreslegionen (1845), Æreslegionen |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
.jpg)
Honoré de Balzac (20. maj 1799 - 18. august 1850) var en fransk forfatter af romaner og noveller. Han er en vigtig repræsentant for den første store generation af franske romanforfattere sammen med Victor Hugo, Prosper Mérimée, Alexandre Dumas den ældre, Stendhal og George Sand.
Mange af Balzacs historier er samlet i den helhed, han kaldte La Comédie humaine (Den menneskelige komedie). En titel inspireret af Dantes Den guddommelige komedie. Han skildrer det franske samfund og den klassekamp, der foregik i det i de første fire årtier af 1800-tallet. En klassekamp mellem adelen, hvis magt var for nedadgående og borgerstanden, hvis magt var for opadgående. Endvidere skildres kunstnerne og intellektuelle uden for selskabet og masserne, der er baggrund for fortællingerne.
Centralt i fortællingerne står finansmanden, og omdrejningspunktet er penge. La Comédie humaine kan både opfattes som et netværk af romaner og som ét eneste romanværk, der skildrer hele det franske samfund. Personerne dukker ofte op i flere forskellige romaner.
Balzacs værker stod på Index librorum prohibitorum, den romerskkatolske kirkes liste over forbudte bøger, som følge af hans meget realistiske skildringer af præster og promiskuitet.
Litteratur[redigér | redigér wikikode]
- Eric Danielsen, Guldets satan: introduktion til Balzac og Den menneskelige komedie, Vindrosen, 1994. ISBN 87-7456-513-3.
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
| ||||||||||||||
 | Stub |  |