Honoré de Balzac

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Honoré de Balzac
Honoré de Balzac (1842) Detail.jpg
Personlig information
Pseudonym Horace de Saint-Aubin, Lord R’Hoone, ViellergléRediger på Wikidata
Født 20. maj 1799Rediger på Wikidata
ToursRediger på Wikidata
Død 18. august 1850 (51 år)Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Hvilested Cimetière du Père-LachaiseRediger på Wikidata
Religion AteistRediger på Wikidata
Far Bernard-François BalzacRediger på Wikidata
Mor Anne-Charlotte-Laure SallambierRediger på Wikidata
Søskende Laure SurvilleRediger på Wikidata
Ægtefælle Ewelina Hańska (fra 1850)Rediger på Wikidata
Partnere Maria du Fresnay (fra 1833),
Olympe Pélissier (1830),
Caroline Marbouty (1833-1839),
Laure de Berny[1] (1823-1833)Rediger på Wikidata
Barn Marie-Caroline du FresnayRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Paris Universitet (fra 1816),
faculté de droit de Paris (1816-1819),
lycée Charlemagne (1814-1816)Rediger på Wikidata
Elev af François Guizot, Abel-François Villemain, Victor CousinRediger på Wikidata
Akademisk grad Bachelor of LawsRediger på Wikidata
Medlem af Société des gens de lettres (fra 1838)Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Trykker (1825-1828), journalist, dramatiker, litteraturkritiker, romanforfatterRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Le FigaroRediger på Wikidata
Kendte værker La Peau de chagrin[2], Eugénie Grandet[3], Splendeurs et misères des courtisanes[4], Förlorade illusioner[5], Far Goriot[6]Rediger på Wikidata
Bevægelse RealismeRediger på Wikidata
Påvirket af Walter ScottRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Æreslegionen (1845)Rediger på Wikidata
Signatur
Honoré de Balzac signature c1842-43.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Honoré de Balzac (20. maj 1799 - 18. august 1850) var en fransk forfatter af romaner og noveller. Han er en vigtig repræsentant for den første store generation af franske romanforfattere som Victor Hugo, Prosper Mérimée, Alexandre Dumas d. æ., Stendhal og George Sand.

Mange af Balzacs historier er samlet i den helhed, han kaldte La Comédie humaine (Den menneskelige komedie). En titel inspireret af Dantes Den guddommelige komedie. Han skildrer det franske samfund og den klassekamp, der foregik i det i de første fire årtier af 19. århundrede. En klassekamp mellem adelen, hvis magt er for nedadgående og borgerstanden, hvis magt er for opadgående. Endvidere skildres kunstnerne og intellektuelle uden for selskabet og masserne, der er baggrund for fortællingerne.

Centralt i fortællingerne står finansmanden, og omdrejningspunktet er penge. La Comédie humaine kan både opfattes som et netværk af romaner og som ét eneste romanværk, der skildrer hele det franske samfund. Personerne dukker ofte op i flere forskellige dele.

Balzac stod på Index librorum prohibitorum, den romerskkatolske kirkes liste over forbudte bøger, pga. hans meget realistiske skildringer af præster og promiskuitet.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Eric Danielsen, Guldets satan : introduktion til Balzac og Den menneskelige komedie, Vindrosen, 1994. ISBN 87-7456-513-3.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Forfatter Stub
Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på norsk bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  5. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  6. ^ Navnet er anført på norsk bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.