Coaching

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Broom icon.svg Spekulativ artikel
Bemærk at denne artikel er præget af spekulationer og bør omskrives, så fakta er understøttet af verificerbare kilder.

Coaching er et begreb i udvikling. I nyere tid har coaching sit udgangspunkt i sportsverdenen og er herfra udviklet sig til at blive anvendt både i erhvervslivet og i privatlivet. Hvor coaching i sporten har medvirket til at skabe vindere, har coaching også i erhvervslivet et fokus på at identificere mål og skabe resultater.

Oprindelse og definition[redigér | redigér wikikode]

Timothy W. Gallwey og Sir John Whitmore har skabt grundlaget for coaching.[Kilde mangler] Gallwey var tennistræner og beskriver sin tilgang til coaching i bogen ”The Inner Game of Tennis”. Whitmore startede sin karriere som racerkører, tog til USA for at læse psykologi og mødte Gallwey. Whitmore er forfatter til klassikeren ”Coaching at Work”, som er udkommet på 22 sprog og trykt i mere end 500.000 eksemplarer.

Whitmores definition af coaching handler om: ”…at slippe en persons potentiale løs for derved at maksimere dennes præstation. Det er at hjælpe ham til at lære, snarere end at lære ham noget”. (Whitmore 1997).

Fra ovenstående klassiske definition af coaching har coaching udviklet sig i forskellige retninger, som overordnet kan beskrives ud fra 3 indgangsvinkler:

1. Coaching er alt det en leder/konsulent/coach gør for at frigøre potentialet i andre mennesker.

2. Coaching er en specifik metode/teknik til at frigøre potentialet i andre mennesker.

3. Coaching er en holdning og en række værdier, som ligger bag alt det, en leder gør i lederrollen og det er et generelt værdisæt bag ved god ledelse.

Coach som titel[redigér | redigér wikikode]

Coach er en ikke-beskyttet titel, som benyttes i mange brancher i dag, og som derfor ikke har en klar og entydig definition.

ICF, EMCC, ICC og INLPTA er alle organisationer, som på forskellig vis certificerer coaches og dermed giver deres bud på, hvordan man kan vurdere en coachs kompetencer.

Selvcoaching[redigér | redigér wikikode]

Selvcoaching er et ret nyt begreb, som så småt er begyndt at vinde indpas.[Kilde mangler] En coachingsamtale foregår normalt mellem to eller flere mennesker, hvor coachen stiller spørgsmål, der får fokuspersonen eller gruppen til at reflektere over egne tanker, handlinger og mål.

I selvcoaching stiller man selv spørgsmålene og finder selv svarene. Selvcoaching bliver i dag forbundet med alt fra meditation, NLP til yoga og idrætscoaching.[Kilde mangler] Der er skrevet mange bøger om selvcoaching, som alle giver et bud på, hvad selvcoaching er, og hvordan man kan bruge det.[Kilde mangler]

Online selvcoaching[redigér | redigér wikikode]

Internettet giver mulighed for at coache sig selv med tjenester udviklet hertil. Målet for disse tjenester er at udvikle mennesker, både som individer og som ansatte, gennem refleksion, afklaring, opmuntring og støtte. Med tjenesterne kan man også bruge coaching døgnet rundt. Brugerne er både private personer og virksomheder, herunder professionelle coaches, som ønsker at forbedre deres virksomhed gennem tjenester, netværk og værktøjer, og tilbyde en bedre service til deres kunder.[Kilde mangler]

Udbyttet med selvcoaching er at få en dybere og bredere indsigt i sig selv på præcis det tidspunkt og i den hastighed der passer. Ved hjælp af selvcoaching identificeres de emner, man kan få mest gavn af at arbejde med, og man finder løsningen på, hvad der skal til for at nå sine mål.

Verdens første og indtil videre eneste kendte "ægte"[Kilde mangler] online selvcoachingtjeneste hedder coachego.com.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Samfund Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.