Dana (havforskningsskib)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Dana. (Se også artikler, som begynder med Dana)

Dana er navnet på fire forskellige danske havforskningsskibe. De er benævnt med tallene I til IV.

Dana I[redigér | redigér wikikode]

Dana (I)
Karriere
Navn Dana (I)
Type Firemastet motorskonnert
IMO 3007090
Historie
Ejere ØK
Hjemhavn København
Værft Nakskov Skibsværft
Søsat 1919
Skæbne Fortsatte i ØK indtil 1924, sænket 1941
Tekniske data
Tonnage 362 BT / 238 NT
Længde 41,2 meter
Bredde 9,1 meter
Dybgang 3,9 meter
Hastighed 7 knob (servicefart)
Maskine 3 cyl. Tuxham Diesel, 200 hk
Andet
Kaldesignal NWMJ


Det første havundersøgelsesskib benævnt Dana var en firemastet motorskonnert, som Østasiatisk Kompagni (ØK) stiilede til rådighed for den danske åleforsker Johannes Schmidt, til brug for undersøgelser af ålenes vandinger fra Sargassohavet i årene 1920-1921 (benævnt første og anden Dana ekspedition).

Motorskonnerten Dana

Skibet tilbagegik til ØK efter ekspeditionerne og blev solgt til Sverige i 1924.

Dana II[redigér | redigér wikikode]

Dana II
Karriere
Navn Dana II
Type Havforskningsskib
Historie
Ejere Kommissionen for Havundersøgelser
Hjemhavn København
Søsat 1928
Skæbne Forlist 1935

Dana II var en engelsk minestryger, rigget om til damptrawler, indkøbt af den danske stat i 1920 til erstatning for Thor. Dana II gennemførte i 1928-30 en ekspedition jorden rundt, med hovedformål at undersøge dybhavet. Ekspeditionen var bekostet af Carlsbergfondet og resulterede bl.a. i opdagelsen af en dybhavsryg i Det Indiske Ocean, der passende blev døbt Carlsbergryggen.

Dana II forliste i Nordsøen i 1935 efter påsejling.

Dana III[redigér | redigér wikikode]

Dana III
Karriere
Navn Dana III
Type Havforskningsskib
IMO 5085897
Historie
Hjemhavn København
Værft Frederikshavn værft
Søsat 1937
Skæbne Solgt 1978
Tekniske data
Tonnage 487 BT / 146 NT
Længde 49,45 meter
Bredde 8,5 meter
Dybgang 4,5 meter
Maskine B&W Alpha Diesel 700 hk
Andet
Kaldesignal OYTJ

Dana III blev bygget som havforskningsskib i 1937, og forlænget med 8 m i 1939 efter et togt i Nordatlanten, hvor det viste sig at skibet ikke var egnet som det var. Herefter fungerede Dana III som forskningsskib i næsten 40 år. Det blev solgt i 1977 og efter nogle omskiftelige år fungerede det som vagt- og støtteskib ved oliefelterne i Nordsøen, under navnet Esvagt Dana. I 2007 blev det ombygget til et lystfartøj og rigget med sejl som en tremastet topsejlsskonnert "Gulden Leeuw".

Dana IV[redigér | redigér wikikode]

Dana IV
Karriere
Navn Dana IV
Type Havforskningsskib
IMO 7912680
Historie
Ejere DTU
Hjemhavn Danmark Hirtshals, Danmark
Værft Aarhus Flydedok, Danmark
Søsat 1981; 37 år siden (1981)
Skæbne I drift
Tekniske data
Tonnage 2.545 BT / 763 NT
Længde 78,43 meter
Bredde 14,7 meter
Dybgang 5,70 meter
Hastighed 12,5 knob (servicefart)
Maskine 2 x 1710 kW (2.320 hk) B&W Alpha Diesel type 16V23LU, 3 x 737 kW hjælpemaskiner ([Cummings]] 12 cyl.)
Rækkevidde 14.000 sømil
Andet
MMSI 219384000
Kaldesignal OXHB

Dana IV blev bygget i 1980-81 på Århus Flydedok i Århus til Danmarks Fiskeriundersøgelser og er i dag DTU Aquas primære forskningsskib. Det er udrustet som en dybhavshæktrawler i isklasse 1A og anvendes til havundersøgelser af danske og udenlandske havforskere.

Dana i Hirtshals Havn, 2004

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]