ØK

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Østasiatisk Kompagni)
Gå til: navigation, søg
Aktieselskabet Det Østasiatiske Kompagni
Company House Copenhagen.jpg
ØK's tidligere domicil på Midtermolen i København
Virksomhedsinformation
Grundlæggelse 27. marts 1897
Grundlægger H.N. Andersen
Virksom i Handel
Nøglepersoner Martin Thaysen
Branche Rederi
Eksterne henvisninger
Hjemmeside Internet Explorer 7+8 logo.png Virksomhedens officielle hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Aktieselskabet Det Østasiatiske Kompagni, ØK i daglig tale (engelsk binavn: EAC, East Asiatic Company Ltd.) er et handelsselskab stiftet af etatsråd H.N. Andersen.

I 1884 stiftede H.N. Andersen handelsselskabet Andersen & Co i Bangkok med det formål at varetage handel og transport af teaktræ fra Thailand og andre dele af Sydøstasien til Danmark og evt. andre dele af Europa.

Den 27. marts 1897 stiftede han i København A/S Det Østasiatiske Kompagni og derefter fulgte stiftelse af en række datterselskaber i England, Rusland, Kina, Frankrig, Singapore, Malaysia, Thailand, m.m. Selskabets første bestyrelse bestod af H.N. Andersen, J.H. Deuntzer, Isak Glückstadt, Axel Heide, grosserer C.J. Carøe, grosserer Victor Høffding, grosserer Holger Petersen, kommandør C.F. Maegaard, admiral Andreas du Plessis de Richelieu og aktionær, godsejer Andreas Westenholz.

I 1913 kom til det offentlighedens kendskab, at ØK havde forsøgt at skjule rod i regnskaberne i den såkaldte Kinch-affære. Journalisten Niels Bransager afdækkede sagen.

I løbet af de næste 80 år udbyggedes aktiviteterne til at omfatte handel og søtransport over hele verden. I 1965 købtes Plumrose, som dannede grundlag for ØKs sydamerikanske aktiviteter, men blev frasolgt igen i 1997.

ØK er i 1970 Skandinaviens største virksomhed målt på omsætning.

I 2005 blev den største delforretning EAC Nutrition solgt til hollandske Royal Numico NV.

Derefter fokuserede ØK på 3 hovedområder primært i Asien og Sydamerika: 1.EAC Foods; 2.EAC Industrial Ingredients; og 3.EAC Moving and Relocation Services.

Kun den sidste del, den internationale flytteforretning, er tilbage siden 2014.

Selskabet er noteret på Københavns Fondsbørs.

ØKs kontorbygning lå fra 1898 på Hovedvej 14 i Københavns Frihavn (tegnet af Gotfred Tvede og Valdemar Schmidt), og 1907-08 fik selskabet et stort hovedsæde i Holbergsgade 2 på Gammelholm (også tegnet af Tvede, der var firmaets husarkitekt). Bygningen blev senere udvidet af Harald Gad, men i 1944 blev hele bygningen bombesprængt ved schalburgtage. Den udbrændte skal blev genopført 1946-49 af Holger Jacobsen, der tilføjede en etage.

I 1992 flyttede ØK tilbage til Frihavnen i et kompleks tegnet af PLH Arkitekter, som de siden har forladt igen.

Ved generalforsamlingen 26. marts 2015 blev det vedtaget, at moderselskabet ØK skifter navn til Santa Fe Group.[1]

Direktion[redigér | redigér wikikode]

Direktionen består af op til fire direktører
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Dansk Ostindisk Kompagni

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Dansk Stub
Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.