Dansk-Svensk Gårdhund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 21. okt. 2014, 21:15 af Palnatoke (diskussion | bidrag) Palnatoke (diskussion | bidrag) ({{Gamle danske husdyrracer}})
Dansk-svensk gårdhund
Dansk navn Dansk-svensk gårdhund
Oprindelses­land/-område Danmark og Sverige (Skåne)
Brugsegenskaber Familiehund / brugshund
Forventet livslængde 10-14
Størrelse lille - mellemstor
Racen egner sig til Alle
Gruppering
FCI Klasse 2
(NKU) [1]
Hunderacer

Dansk-svensk gårdhund (også kendt som ”Kvik-hund” ) er en af Danmarks og Sveriges oprindelige landhunderacer. Den indgår i racegruppe 2 (racer af pincher- og schnauzertypen, molosser samt sennerhunder). Dansk-svensk gårdhund er en allroundhund med livligt temperament, og den kan fungere som såvel vagthund, støver ved jagt og som selskabshund. Den er lærenem og passer derfor godt til aktiviteter som agilityog lydighedstræning m.m.[2] I Danmark er racens popularitet atter vokset, efter at et eksemplar af den lignende race Fox Terrier medvirkede i TV-serien Matador. Dansk-svensk gårdhund har et mere medgøreligt temperament end en Fox Terrier, men ligner den ellers meget, såvel psykisk som fysisk.

Baggrund

Racens oprindelige udbredelsessområde er Skåne og Danmark, hvor den har været meget populær på gårdene. Der fungerede den gerne som både vagthund, selskabshund og rottejæger. Det er uklart, hvor gammel racen er. Det hævdes ofte, at den har aner helt tilbage til vikingetiden, mens andre anser den for kun at være et par hundrede år gammel.[kilde mangler] Navnet blev tildelt, da racen blev godkendt af Dansk Kennel Klub og Svenska Kennelklubben i 1987. Indtil da gik den under navnet dansk foxterrier i Danmark og skånsk terrier, skåneterrier eller rottehund i Sverige. Men pga. racens oprindelsesområde og at den ikke anses for at være en terrier, fik den i stedet tildelt navnet dansk-svensk gårdhund; og det på trods at at dette navn aldrig tidligere har været anvendt. Racen placeres af DKK i gruppe 2. Denne placering, som blev fastlagt ud fra en antagelse om dens slægtskab med pincherracerne, er dog stadig omstridt. Andre steder er det blevet foreslået, at racen burde være placeret i gruppen for terriertyper, mens atter andre mener, at gruppen af selskabshunde havde været mere passende.[kilde mangler] I øjeblikket arbejdes der på, at dansk-svensk gårdhund anerkendes som en race af den internationale hundeorganisation, FCI. I det nuværende (ikke vedtagne) forslag foreslås det, at racen bliver placeret i gruppen for terriere under navnet skandinavisk terrier.[kilde mangler]

Størrelse, vægt & udseende

Dansk-svensk gårdhund, to tæver og to hanner

Størrelsesforskellen mellem tæver og hanhunde er tydelig for den dansk-svenske gårdhund. Ryghøjden for hannerne er 34-37 cm og for tæverne 32-35 cm. Forholdet mellem ryghøjde og kropslængden er 9:10, hvilket gør kropsformen næsten kvadratisk. Vægten varierer fra 5-7 kg hos små tæver op til 12-14 kg hos kraftigt byggede hanner. Pelsen er hård, kort og glat, hun har tendens til at fælde meget. Farven er hvid med en eller flere farvede flader. Halen kan være naturligt lang eller stump. Tidligere var det almindeligt, at kupere halen, hvilket i dag er forbudt at gøre på alle hunde. Brystkassen er dyb og rummelig med meget hvælvede ribben. Ofte er brystkassen ikke helt udviklet før efter treårsalderen. Racen har rosetører eller fremadrettede ører. Dansk-svensk gårdhund har et veludviklet vagtinstinkt, og den giver gerne lyd fra sig.[3] En dansk-svensk gårdhund er meget dygtig til at grave musereder op, derfor er det nødvendigt at få den vaccineret hvert år for ikke at hunden få musetyfus.[kilde mangler]

Eksterne kilder/henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Referencer