Dansk Melodi Grand Prix 1980

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dansk Melodi Grand Prix 1980
Finale 29. marts 1980
Værter Jørgen de Mylius
Sendevært DR
By København
Sted Falkoner Centret
Vindersang Tænker altid på dig
Bamses Venner
Antal sange 12
Dansk Melodi Grand Prix
1979        1981

Dansk Melodi Grand Prix 1980 var det 13. danske Melodi Grand Prix (og det tredje grand prix efter relanceringen i 1978 som årligt tilbagevendende begivenhed), og det blev afholdt den 29. marts 1980 i Falkoner Centret i København. Programmet blev sendt direkte på DR fra kl. 20:35, og programværten var for tredje år i træk Jørgen de Mylius.

Seks af de 12 deltagende melodier var skrevet af de seks komponister, der blev bedst placeret ved Dansk Melodi Grand Prix 1979, og som DR havde inviteret til at deltage i årets konkurrence. De resterende seks sange var udvalgt blandt de 8-900 bidrag, som i åben konkurrence var blevet indsendt til DR. De 12 melodier blev fremført én gang, og de optrædende blev akkompagneret af et orkester under ledelse af kapelmester Allan Botschinsky, der havde den rolle for andet år i træk, og som i øvrigt blev fejret i begyndelsen af showet i anledning af sin 40 års fødselsdag.

Vindermelodien blev Tænker altid på dig med Bamses Venner, der tre uger senere deltog i Eurovision Song Contest 1980 i Den Haag, Holland, hvor den opnåede en placering som nr. 14 af 19 sange.

Afstemning[redigér | rediger kildetekst]

Vinderen blev fundet af en jury bestående af 11 personer, der var bredt sammensat med hensyn til alder og erhverv, og som sad på forreste række i salen under live-showet. Hvert jurymedlem kunne efter hver sang afgive fra 0 til 9 point til den pågældende sang, og sangens endelige pointtal var summen af de 11 jurymedlemmers point.

Jurymedlemmerne havde inden live-showet lyttet til optagelser af sangene samt til showets generalprøve, og efter at have hørt sangene, havde medlemmerne hver afgivet en foreløbig stemme fra 0 til 9 point til hver sang. Da jurymedlemmerne under showet afgav deres endelige stemme, kunne denne højst afvige 1 point fra den foreløbige stemme på samme sang.

Resultat[redigér | rediger kildetekst]

Nr. Solist / gruppe Sangtitel Komponist Tekstforfatter Placering Point
01 Vivian Jeg er fængslet af dig Ole Høyer Sigurd Eriksen 11 39
02 Tommy P. Syng en sang om evig fred Tommy P. Tommy P. 8 57
03 The Lollipops Nu er det morgen Torben Lundgren Torben Lundgren 5 61
04 Susanne Breuning Mozart Jensen Simon Rosenbaum Simon Rosenbaum 11 39
05 Bamses Venner Tænker altid på dig Flemming Jørgensen
og Bjarne Gren Jensen
Flemming Jørgensen
og Bjarne Gren Jensen
1 84
06 Grethe Ingmann Hej, hej, det swinger Leif Pedersen Karlo Staunskær 3 69
07 Daimi Fri mig Michael Elo Michael Elo 10 43
08 Henning Vilén, Birthe Kjær Du og jeg Mabel Mabel 2 77
09 Brødrene Olsen Laila Jørgen Olsen Jørgen Olsen 5 61
10 McKinleys Robin Hood Ralph Levitan Fini Jaworski 9 47
11 Hans Mosters Vovse Swingtime igen Allan Mortensen Allan Mortensen 4 65
12 Lecia & Lucienne Bye, bye Tommy Seebach Keld Heick 7 59

Detaljeret resultat[redigér | rediger kildetekst]

Sang 11 12 13 14 15 16 17 18 19 10 11 Point Plac.
Jeg er fængslet af dig 3 3 5 4 4 3 4 1 4 4 4 39 11
Syng en sang om evig fred 1 4 8 6 6 9 3 2 5 7 6 57 8
Nu er det morgen 5 9 7 3 5 5 6 7 5 3 6 61 5
Mozart Jensen 3 5 2 0 5 2 5 1 8 3 5 39 11
Tænker altid på dig 8 9 9 7 7 6 9 7 7 9 6 84 1
Hej, hej, det swinger 9 6 6 9 8 3 3 4 8 6 7 69 3
Fri mig 6 4 3 2 6 2 4 3 4 4 5 43 10
Du og jeg 7 6 7 9 4 8 4 9 8 8 7 77 2
Laila 6 8 8 4 4 3 8 5 6 5 4 61 5
Robin Hood 2 8 2 1 4 2 5 8 7 2 6 47 9
Swingtime igen 5 7 5 6 8 2 4 7 9 4 8 65 4
Bye, bye 2 7 5 4 7 6 5 5 5 5 8 59 7

Tilbagevendende deltagere[redigér | rediger kildetekst]

Deltager Årstal
Vivian 1964 (sammen med Berit)
Grethe Ingmann 1963 (sammen med Jørgen Ingmann), 1978, 1979 (sammen med Bjarne Liller)
Daimi 1965, 1978
Brødrene Olsen 1978, 1979
Jannie Høeg (fra Hans Mosters Vovse) 1978 (som del af Flair), 1979
Allan Mortensen (fra Hans Mosters Vovse) 1979
Lecia & Lucienne 1979

Kilder[redigér | rediger kildetekst]