Dansk design

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Stol designet af Hans Wegner, Centre Pompidou, Paris.

Dansk design er en stil af funktionalistisk design og arkitektur, der blev udviklet i midten af 1900-tallet i Danmark. Under indflydelse af den tyske bauhausskole brugte mange danske designere nye industrielle teknologier kombineret med ideer om simpelhed og funktionalisme til at designe bygninger, møbler og husholdningsgenstande, hvoraf mange er blevet ikoniske og stadig er i produktion. Prominente eksempler er stolen Ægget, PH-lamper og Operahuset i Sydney.

Designere[redigér | redigér wikikode]

Blandt mange succesfulde designere, der bliver associeret med dansk design, er Børge Mogensen (1914–72), Finn Juhl (1912–89), Hans Wegner (1914–2007), Arne Jacobsen (1902–71), Poul Kjærholm (1929–80), Poul Henningsen (1894–1967) og Verner Panton (1926–98).[1]

Andre designere inkluderer Kristian Solmer Vedel (1923–2003) inden for industriel design, Jens Harald Quistgaard (1919–2008) for køkkenmøbler og elementer, Gertrud Vasegaard (1913–2007) inden for keramik og Ole Wanscher (1903–85) som havde en klassisk tilgang til møbeldesign.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Arne Jacobsens stole Myren, 1951.

Kulturkanonen krediterer Thorvald Bindesbøll (1846–1908) for nogle af de tidligste bidrag til design indenfor områderne keramik, smykker, bogindbinding, sølv og møbler, selvom han i resten af verden mest erkendt for Carlsbergs logo (1904), der stadig bruges i dag.[2] Kulturkanonen inkluderer også Knud V. Engelhardt (1882–1931) for sin mere industrielle tilgang, særligt for det afrundede konturer på elektriske sporvogn€, som er blevet kopieret gange siden.[3] Inden for området tekstiler bragte Marie Gudme Leth (1895–1997) serigrafi til Danmark, hvor hun åbnede en fabrik i 1935 der gjorde det muligt at fremstille farverige mønstre industrielt.[4]

I slutningen af 1940'erne efter afslutningen på anden verdenskrig var der gode forholde for udviklingen af dansk design. Hovedvægten var på møbler, men arkitektur, sølv, keramik, glas og tekstiler nød også godt af tendensen. Den sene industrielisering kombineret med en tradition for god kvalitet indefor håndværk dannede grundlag for gradvise fremskridt i retning af industriel produktion. Efter krigens afslutning var europæerne ivrige efter nye tiltag som de lyse træmøbler fra Danmark. Sidst men ikke mindst bistod friheden til at udtrykke sig individuelt i Danmark til at fremme udviklingen.[5]

Den nyetablerede møbelskole på Det Kongelige Danske Kunstakademi spillede en stor rolle i udviklingen af møbeldesign. Kaare Klint underviste i funktionalisme baseret på størrelsen og proportionerne på genstande, hvilket fik betydeligt indflydelse. Hans J. Wegner, som var uddannet møbelsnedker bidrog med en unik fornemmelse for form, og designede særligt mange stole.[6]

Som leder af kooperativet FDB møbeldesignstudie designede Børge Mogensen enkle og robuste møbler til den gennemsnitlige danske familie. Finn Juhl demonstrerede en individualistisk tilgang i at designe stole med en tiltalende, men funktionelt look.

I de tidlige 1950'erne designede og producerede den amerikanske designer Charles Eames stole formet i træ og stålrør. Disse fik Arne Jacobsen til at designe sin verdensberømte Myre-stol, der var Danmarks første industrielt fremstillede stol.

Poul Kjærholm, Verner Panton og Nanna Ditzel fulgte få år senere og fortsatte den succesfulde historie i dansk design. Kjærholm arbejde primært i stål og læder, Panton forlod Danmark i 1960'erne for at fortsætte med at designe ukonventionelle plastikstole, mens Ditzel havde succes med at forny dansk design i 1980'erne.

Moderne tendenser[redigér | redigér wikikode]

Bernadottes termokande fra Georg Jensen 2004

Der kom ikke nogle vigtige bidrag til dansk møbeldesign i 1970'erne og 1980'erne. Derimod begyndte industrielle designere at blomstre, og gjorde brug af grundlæggende principper som fokus på forbrugeren, respekt for materialer og detaljer.

Bernadotte & Bjørn studie, der blev etableret i 1950, var de første der specialiserede sig i industrielt design med hovedvægt på kontormaskiner, husholdningsmaskiner og funktionelle artikler såsom termokander. Elektronikfabrikanten Bang & Olufsen udmærkede sig særligt i moderne design, i samarbejde med Bernadotte & Bjørn og senere med Jacob Jensen David Lewis. Omkring samme tidspunkt samarbejdede Stelton med Arne Jacobsen og Erik Magnussen for at producere deres ikoniske termokande, der fik stor international succes.

Et andet stor designområde var medicinteknologi. Danske firmaer som 3PART, Designit og CBD arbejde sammen med individuelle designere som Steve McGugan og Anders Smith inden for dette område.

I dag er der stor fokus på design i Danmark, og industrien stiger fortsat. Derudover har man lanceret DesignDenmark der har til formål at genoprette Danmark inden for den internationale designeleite.[7]

Arkitektur[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Dansk arkitektur

Moderne dansk arkitektur har også bidraget til konceptet om dansk design. Arne Jacobsen designede ikke kun møbler, men var også en af de fremmeste arkitekter i sin samtid. Blandt hans berømte bygninger er Bellevue Teatret og Gl. Bellevue restaurant, Århus Rådhus (med Erik Møller; 1939–42) og Radisson Blu Royal Hotel (1958–60).[8]

Jørn Utzon (1918–2008), nok danmarks mest anerkendte arkitekt, huskes især for Operauset i Sydney (1966) og senere Bagsværd Kirke (1976) med dets bølgede betonloft.[9]

Henning Larsen (født 1925) er en arkitekt som har designet Operaen på Holmen, der stod færdig i 2005.[10] Bjarke Ingels (født 1974) er en arkitekt, som har grundlagt Bjarke Ingels Group, der står bag Bjerget i Ørestaden, Københavns Havnebade og Museet for Søfarts nye bygning i Dok 1 i det tidligere Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri.

Nylige resultater[redigér | redigér wikikode]

I dag er trives dansk design inden for flere felter, der bl.a. tæller:

Museeer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Danish Design and Architecture", About Denmark, Denmark, hentet 17. december 2008. .  (Website ikke længere tilgængelig)
  2. ^ Thorvald Bindesbølls livsværk (PDF), DK: Skoletjensten Kunstindustrimuseet, hentet 24. januar 2013. .
  3. ^ Knud V. Engelhardts livsværk (PDF), DK: Skoletjenesten Kunstindustrimuseet, hentet 22. januar 2013. .
  4. ^ "Marie Gudme Leth", Dansk Biografisk Leksikon, DK: Den store danske, hentet 23. januar 2013. .
  5. ^ Furniture and Industrial Design (PDF), DK: Udenrigsministeriet, hentet 17. december 2008. .
  6. ^ "Designers", Danish Furniture, hentet 17. december 2008. .
  7. ^ DesignDenmark (PDF), DK: The Danish Government, hentet 17. december 2008. .
  8. ^ "Who is Who in Historical Danish architecture", About, DK: Denmark, hentet 18. december 2008. .  (Website ikke længere tilgængelig)
  9. ^ "Bagsvaerd Church", Copenhagen, UK, hentet 18. december 2008. .
  10. ^ "Opera House", Copenhagen, UK: e-architect, hentet 18. december 2008. .
  11. ^ food+flower+style. Word press. 2008‐9. Hentet 5. januar 2009.   (Website ikke længere tilgængelig)
  12. ^ "Zenvo to Produce "Real Supercar with Excessive Power"", Motor Trend, 17. december 2008, The phrase “Danish design” brings to mind odd-looking chairs and bright-colored handbags — not (this supercar). Still, Zenvo Automotive asserts its ST1 hypercar is pure Dane conceived, engineered, and assembled. .
  13. ^ Zenvo Automotive, hentet 18. december 2008. .
  14. ^ SHH Create New Store Concept for Evita Peroni, Dexigner, hentet 19. december 2008. .
  15. ^ Danish design at MoMA, House of Copenhagen, hentet 18. december 2008. .

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]