Operahuset i Sydney

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
UNESCO Verdensarvsområde
Operahuset i Sydney
Sydney Opera House Sails.jpg
Operahuset i Sydney
Land Australien
Type kultur
Sted Sydney
Kriterium i
Reference 166
Region Asien-Australasien
Indskrevet 2007
Oversigtskort

Operahuset i Sydney (engelsk: Sydney Opera House) er et australsk operahus, beliggende i Sydney, New South Wales i Australien, tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon. Det er en af de mest særprægede og berømte bygninger fra 1900-tallet og en af de mest berømte arenaer for kunstneriske opførelser i verden. UNESCO har sat operahuset i Sydney på listen over verdens kulturelle arv.[1]Byggeriet blev påbegyndt 1. marts 1959 og færdiggjort i 1973 med indvielse samme år.

Bygningen er også på den danske Kulturkanon, der er en liste med 108 kunstværker, som man fra officielt hold finder essentielle i den danske kulturarv.

Operahuset er placeret på Bennelong Point, som strækker sig mod nord i havnen i Sydney, med en park i syd og nær den enorme bro Sydney Harbour Bridge 500 meter nordvest for operaen. Omkring 100 meter vest for operaen fører motorvejen M1 trafik over Sydney havn. Bygningen og dens omgivelser er et ikon for Australien. For nogle minder de runde skal-sektioner om en flåde af hvide sejlskibe som man ofte ser i Sydneys havn. Turister som for det meste ikke har nogen interesse i opera tager til bygningen i tusindtal for at se den.

Foruden opsætning af teaterstykker, ballet og musicals huser operabygningen kontorer for Opera Australia, Sydney Theatre Company og Sydney Symphony Orchestra. Bygningen bliver administreret af Opera House Trust under New South Wales (NSW) Ministry of the Arts.

Operahuset ved nattetide.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Operahusets koncertsal
Operahuset i Sydney

Operahuset i Sydney har omtrent 100 rum, inklusive en koncertsal med 2.679 siddepladser, fem teatersale – deriblandt en operascene med 1.507 siddepladser, en mindre sal kaldet The Studio med plads til 400 mennesker, fem øvestudier, fire restauranter, seks barer og talrige souvenirbutikker.

Koncertsalen har et orgel med 131 registre og 10.154 piber. Det regnes for det største orgel med mekanisk traktur i verden.[2]

Taget består af 1.056.000 hvidt-glaserede fliser, importeret fra Sverige. Til trods for deres selvrensende natur har de brug for periodisk at blive vedligeholdt. Bygningens interiør er sammensat af lyserød granit importeret fra Tarana, New South Wales, og træ og krydsfiner fra det nordlige New South Wales.

Preferences-system.svgDer arbejdes på denne tekst i øjeblikket!
Vent venligst med at redigere den, eller kontakt den bruger som satte denne skabelon på siden. Med venlig hilsen Bornsommer (diskussion) 16. jul 2019, 04:27 (CEST)

Byggeriet[redigér | redigér wikikode]

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Næsset Bennelong Point, hvor operahuset ligger, husede 1902-1955 en stor hal eller et garageanlæg med 12 spor til sporvogne kaldet Fort Macquarie Tram Depot, som var en del af Sydneys sporvognsselskab. Dette byggeri blev revet ned i 1958 for at gøre plads til Sydney Opera House. Et kanonbatteri blev placeret her i 1798, og 1817-1901 lå Fort Macquarie på stedet.

Design og konstruktion[redigér | redigér wikikode]

Fase 1: Betonfundamentet/Podium[redigér | redigér wikikode]

Fase 2: Taget[redigér | redigér wikikode]

Den franskfødte ingeniør Joe Bertony lavede de beregninger, der placerede de sejllignende tage med hvidt-glaserede fliser præcist.

Louise Herron, operahusets direktør, udtalte:"Bertony var et geni. Uden ham var de imponerende sejl aldrig blevet til virkelighed."

Fase 3: Interiør[redigér | redigér wikikode]

Væsentlige ændringer i Utzons design[redigér | redigér wikikode]

Færdiggørelse og omkostning[redigér | redigér wikikode]

Utzon opsiger sin stilling[redigér | redigér wikikode]

Åbning[redigér | redigér wikikode]

Operahuset i Sydney åbnedes officielt af Dronning Elizabeth II, i hendes egenskab af Dronning til Australien, den 20. oktober 1973, under overværelse af en kæmpe tilskuerskare. Åbningsceremonien blev transmitteret i tv med festfyrværkeri og opførelsen af Beethovens 9. symfoni.

Før selve åbningen havde der dog været to arrangementer i den færdig bygning. Den 28. september 1973 med opførelsen af Sergej Prokofjevs Krig og Fred på operaens teater. Og den 29. september fandt den første offentlige koncert sted i koncertsalen. Den blev spillet af Sydney Symfoniorkester, dirigeret af Charles Mackerras og akkompagneret af operasangeren Birgit Nilsson.

Under opførelsen af operahuset blev der flere gange holdt frokostarrangementer for bygningsarbejderne, med Paul Robeson som den første kunstner, der optrådte i det endnu ikke færdigbyggede operahus i 1960.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

ArkitekturStub
Denne arkitekturartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.