David Gress

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

David Gress (født 29. januar 1953 i København) er dansk filolog og samfundsdebattør. Han er søn af forfatteren Elsa Gress (1919-88) og professor Richard Warrington Baldwin Lewis 1.nov 1917 Chicago Illinois død 13. juni 2002 og bror til kunstneren Barbara Gress (1957-2001). Han er vokset op på Sjælland og Møn hos moderen og dennes mand kunstneren Clifford Wright (1919-99).

Professionelt liv[redigér | redigér wikikode]

Han blev i 1970 student fra Sorø Akademi og begyndte at læse klassisk filologiKøbenhavns Universitet, men tog efter to års studier til Cambridge, England, og siden til USA, hvor han i 1981 tog en ph.d. med en afhandling med titlen Gesta Innocentii III: Introduction, Text and Commentary om middelalderens politiske tænkning under pave Innocens 3.

I mange år arbejdede han som Senior Research Fellow ved tænketanken Hoover Foundation ved Stanford University, Californien. Da han i 1997 kom tilbage til Danmark var han nogle år ved Dansk Udenrigspolitisk Institut. I 1999 blev han lektor i klassisk filologi ved Aarhus Universitet, og fra 2001 var han en kort overgang amerikansk professor i international politik ved Boston University, Massachusetts, hvor hans ansættelsesforhold dog ophørte i 2003.

Han var 2004-06 næstformand for bestyrelsen for den liberalistiske tænketank CEPOS, hvor han i dag er tilknyttet som forsker.

Synspunkter[redigér | redigér wikikode]

David Gress er konservativ og lægger i sin indstilling til historien meget vægt på, at demokrati og velstand er vokset frem som en organisk proces. Traditioner og kultur er for ham essentielle for ethvert land. Hans intellektuelle forbillede er i den sammenhæng den konservative ideolog Edmund Burke.

I bogen Velstandens kilder (2007) plæderer han for, at demokratiet og velstanden endvidere er uløseligt forbundet til kristendommen. Han er selv katolik.

Han anerkender ikke teorien om den menneskeskabte globale opvarmning og har i flere indlæg især i Jyllandsposten prøvet at gendrive teorien med naturvidenskabelige argumenter. Disse forsøg er dog altid blevet afvist af førende danske naturvidenskabelige forskere, sommetider endda i relativt hånlige vendinger. [1] [2] I 2004 grundlagde han sammen med Søren Krarup, Jesper Langballe, Lars Hedegaard og Kai Sørlander Trykkefrihedsselskabet.

I udsendelsen Apropos i Danmarks Radios Program 1 den 19. februar 2009 erklærede David Gress sig som tilhænger af dødsstraf for forbrydelser som voldtægt og mord. Han udtalte, at han foretrak hængning.

Værker[redigér | redigér wikikode]

  • Demokrati eller? – 1978
  • Gesta Innocentii III: Introduction, Text and Commentary"´´ – 1981 , doktorafhandling.
  • Peace and Survival – 1985
  • A History of West Germany – 1989 med Dennis L. Bark.
  • From Plato to NATO: The Idea of the West and Its Opponents – 1998.
  • The Flickering Lamp: History, Education, and American Culture in the New Century – 2003.
  • Det bedste guld – en bog om frihed ('The best gold – a book on freedom') – 2005.
  • Velstandens kilder ('The Origins of Wealth', i samarbejde med CEPOS) – 2007.

Kilder/Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Sandheden i isen, en tilbagevisning af Gress´ kritik af Al Gores film "An inconvenient truth" af Professor Dorthe Dahl-Jensen og Katrine Krogh-Andersen fra Niels Bohr-instituttet.
  2. Sandheden er ubekvem, en særdeles kritisk kronik om Gress´ generelle påstande om klimaforandringer af Boy Høyer (lektor i kemi på AU), der latterliggør ham som "sammensværgelsesteoretiker" og karakteriserer hans påstande som "uvidenskabelige og vildledende".