CEPOS

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Cepos
Virksomhedsinformation
Grundlagt Marts, 2004
Hovedsæde København, Danmark
Nøglepersoner Martin Ågerup, Direktør
Bernt Johan Collet, formand for bestyrelsen 2004-12.
Eksterne henvisninger
www.cepos.dk
CVR-nummer 28240430 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/28240430 Rediger på Wikidata

Center for Politiske Studier (CEPOS) er en borgerlig-liberal tænketank,[1] der er uafhængig af økonomiske midler fra politiske organisationer eller politiske partier, men har en lang række private donorer.[2]

CEPOS blev stiftet 11. marts 2004 af mediefolk, tidligere politikere, erhvervsledere, kunstnere og akademikere med den tidligere konservative forsvarsminister Bernt Johan Collet som bestyrelsesformand og primus motor. Efter at have skaffet de nødvendige midler, blev tænketanken officielt åbnet 10. marts 2005 og har siden via sit kontor i København været med til at præge den politiske debat.

CEPOS er inspireret af udenlandske tænketanke som American Enterprise Institute, Heritage Foundation, CATO Institute, Adam Smith Institute, Institute of Economic Affairs m.fl. Målet er at bevare og styrke grundlaget for et frit og velstående samfund bl.a. gennem skattelettelser, privat initiativ samt vitale kulturelle og politiske institutioner og begrænsning af statsmagten.

CEPOS udarbejder undersøgelser og politiske analyser af såvel den generelle politiske debat som den politiske proces. Inspireret af Heritage Foundation foretrækker CEPOS proaktive politiske analytikere, der udarbejder relativt korte politiske notater, som kan bestå af det, Heritage Foundation kalder "attachétaske-testen", dvs. at travle politikere kan læse dem i ledige stunder under f.eks. transport.

CEPOS er den danske repræsentant i Economic Freedom of the World Research Project.

Værdigrundlag[redigér | rediger kildetekst]

Programpunkter/værdier:

CEPOS deltager i Stockholm Network, en sammenslutning af ca. 110 frimarkedstænketanke.

Stifterne af CEPOS[redigér | rediger kildetekst]

De der den 11. marts 2004 tog initiativ til at stifte CEPOS:[3]

Kritik[redigér | rediger kildetekst]

CEPOS er flere gange blevet kritiseret for nedtoning af klimaforandringernes alvor og konsekvenserne for både miljøet og den globale økonomi.[4][5][6][7] I 2020 anklagede professor i politisk økologi på Københavns Universitet Jens Friis Lund og lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk videnskabRoskilde Universitet Stefan Gaarsmand Jacobsen tænketanken for at gøre brug af en moderne form for klimaskepsis for at nedprioritere behovet for seriøse tiltag i den danske klimapolitik.[6]

Finansiering og årsregnskaber[redigér | rediger kildetekst]

CEPOS modtager hverken midler fra andre politiske organisationer eller fra politiske partier, men har en lang række private donorer. Alle sponsorer er, som det normalt ses, ikke offentligt kendte, og i lighed med andre foreninger og private fonde er der ikke publiceret årsregnskaber. Nogle donorer ønsker dog selv at stå frem. CEPOS Universitet, der underviser studerende i frimarkedstænkning, blev indtil 2009 sponsoreret af Saxo Bank med 6-700.000 kr.[2]

Øvrige aktiviteter[redigér | rediger kildetekst]

CEPOS og/eller medarbejdere hos CEPOS står bag flere nyhedsformater, særligt i form af podcasts, herunder "Bag om Nyhederne", "Samfundstanker" (som produceres i et samarbejde mellem CEPOS og DK4) og "Regelstaten",[8] som beskæftiger sig med samfundsrelevante emner og nyheder. Her deltager både CEPOS-repræsentanter og gæster med indsigt i det omhandlende emne, der typisk har et borgerligt afsæt eller ønsker at give et borgerligt perspektiv på en given problemstilling eller aktualitet.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Information. 4. oktober 2016.
  2. ^ a b Et par borgerlige ord, Weekendavisen nr. 33, 18. – 24. august 2006
  3. ^ https://cepos.dk/om-cepos/stiftere/
  4. ^ Amalie Holstein, Mia. "Cepos-chef til vækstkritiker: »I min verden er nulvækst en utroligt skræmmende tanke«". Politiken. Hentet 2020-04-18.
  5. ^ Sørensen, Peter Birch. "Økonomiprofessor til Cepos-chef: Du undervurderer klimakrisens omkostninger. De er ekstremt svære at forudsige noget om". Politiken. Hentet 2020-04-18.
  6. ^ a b Friis Lund, Jens. "Klimaskepsis 2.0: Sådan nedvurderer 'eksperter', debattører og politikere klimaudfordringen". Videnskab.dk. Hentet 2020-04-18.
  7. ^ Voldsgaard, Asker. "Økonom advarer mod klimatrivialisering: Hvis den breder sig, kan opbakning til klimalovens målsætning let fordampe". Politiken. Hentet 2020-04-18.
  8. ^ Chartable.com. 3. september 2022.
  • Gress, David, "Hvorfor tænketanke? Hvorfor CEPOS?", Administrativ Debat august 2005 (København: Nordisk Administrativt Forbund 2005)
  • Collet, Bernt Johan, "Tænketank skal modne reformer", Berlingske Tidende 6. maj 2004 (København: Det Berlingske Officin 2004)
  • Elbjørn, Kasper, "Tænketanke gør en forskel", Morgenavisen Jyllands-Posten 26. marts 2004 (Viby: JP/Politikens Hus A/S 2004)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Odczyt z laty.svgDenne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.