David Hume

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vestlig filosofi
18. Århundrede
Allan Ramsay - David Hume, 1711 - 1776. Historian and philosopher - Google Art Project.jpg
Portrætmaleri af David Hume (1766)
af Allan Ramsay (17131784).
Hænger på National Gallery of Scotland.
Navn: David Hume
Født: 26. april 1711
Død: 25. august 1776
Skole/tradition: Empirismen
Fagområde: Epistemologi
Betydningsfulde ideer: Naturalistisk fejlslutning
Har påvirket: Adam Smith
Ludwig Wittgenstein

David Hume (26. april 171125. august, 1776) var en skotsk filosof og historiker. Han var tilhænger af empirismen, dvs. han mente at al sand erkendelse om verden kom fra erfaringen. Dette vises i eksemplet om Det gyldne bjerg. Ved at undersøge erkendelsen, nåede han dog frem til at en sådan ikke er mulig, dvs. hans projekt endte i skepticisme. Blandt andet er han kendt for at vise, at kausalitetsprincippet ikke er rationelt begrundet, da en nødvendig forbindelse mellem årsag og virkning aldrig kan bevises.

Hume er berømt for sit billardeksempel. Hvis vi støder en billardkugle hen mod en anden billardkugle, der ligger stille, så forventer vi, at den anden kugle vil bevæge sig, når den rammes af den første billardkugle. Vi har set det mange gange før og det er blevet en vane. Det vi erfarer er en kæde af begivenheder, der følger efter hinanden i tid, ikke en årsag imellem dem.

Hume fremstillede også det såkaldte induktionsproblem, som i nogen grad følger af den foregående diskussion af kausalitetsprincippet: Blot fordi en begivenhed er fulgt efter en anden et stort antal gange tidligere, kan man ikke antage, at dette også vil ske i fremtiden. Hvis denne tese er rigtig, giver det selvsagt naturvidenskaben store problemer. En lignende formulering ses i falsifikationisme.

Et tredje centralt problem, formuleret af Hume, som diskuteres den dag i dag, er problemet om at slutte fra er til bør. Mange filosoffer prøver at udlede normative udsagn om hvad mennesket bør gøre, på baggrund af deskriptive udsagn om, hvordan verden rent faktisk ser ud. Men der er ingen logisk forbindelse mellem normative og deskriptive udsagn, hvorfor Hume mener, at denne type slutninger er ugyldige. Der er tale om en naturalistisk fejlslutning. Den nutidige sprogfilosof John Searle har forsøgt at vise, at det faktisk er muligt at udlede normative konklusioner fra deskriptive præmisser, mens andre giver Hume ret i, at moralske bud aldrig vil kunne udledes af rent deskriptive udsagn.

Inden for bevidsthedsfilsofien er Hume kendt for sin bundle theory, der afviser, at der centralt i bevidstheden skulle være et jeg eller ego (A Treatise on Human Nature).

Berømte citater[redigér | redigér wikikode]

"Dersom vi tager et arbejde i vor hånd (...), lad os da spørge: Indeholder det en abstrakt udredning om størrelse eller tal? Nej. Indeholder det en empirisk undersøgelse angående fakta? Nej. Kast det da i flammerne, thi det kan ikke indeholde noget andet end sofistik og bedrageri".[1]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. (Kilde: Citat fra G. Aspelin: "Tankens veje : en oversigt over filosofiens udvikling"

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Filosof Stub
Denne biografi af en filosof er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi