George Berkeley

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
George Berkeley
Vestlig filosofi
Det 18. Århundrede
George Berkeley by John Smibert.jpg
Personlig information
Født 12. marts 1685
County KilkennyRediger på Wikidata
Død 14. januar 1753 (67 år)
OxfordRediger på Wikidata
Hvilested Christ Church CathedralRediger på Wikidata
Religion Den anglikanske kirkeRediger på Wikidata
Ægtefælle Anne ForsterRediger på Wikidata
Børn Lucia Berkeley[1],
Henry Berkeley[2],
George Berkeley[3]Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Trinity College,
Kilkenny College[4]Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Epistemolog, videnskabsfilosof, metafysiker, anglikansk præst, forfatter, filosofRediger på Wikidata
Fagområde Epistemologi
Kendte værker De Motu[5], An Essay Towards a New Theory of Vision[6], The Querist[7], Three Dialogues between Hylas and Philonous[8], The Analyst[9]Rediger på Wikidata
Skole/tradition Idealisme, empirisme, fænomenalisme
Påvirket af Locke, Descartes
Har påvirket Hume,
Betydningsfulde idéer subjektiv idealisme, "esse est percipi" (at være er at blive perciperet)
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

George Berkeley (1685-1753) er en irsk filosof fra oplysningstiden, der hører til den fortrinsvis britiske empiriske retning, som står i modsætning til den især franske rationalisme. Som sådan står han i forbindelse med filosofferne John Locke og David Hume, der til sammen kaldes for de engelske empirister.

Berkeley (udtales omtrent som 'bargli') arbejdede indenfor kirken. Han tog bl.a. til Bermuda for at missionere og blev senere udnævnt til biskop af Cloyne.

Filosofi[redigér | redigér wikikode]

Berkeleys lære er stærkt idealistisk og anerkender ikke nogen fysisk materie, der skulle ligge bag sanseoplevelserne som årsag til dem. At være er at sanse, eller omvendt at være er at blive sanset. Esse est percipi. Esse est percipere. Det er hans hovedsætninger på latin. At noget materielt skulle kunne bevirke noget sanseligt og dermed åndeligt er for Berkeley nonsens.

Berkeleys system kan lede til et paradoks: findes træet i skoven, der falder med et brag, men uden at nogen er tilstede til at sanse det? Her kommer Berkeleys gudstro ind i billedet, idet Gud er den allestedsnærværende ånd, i hvilken alt der sker bliver sanset og derfor findes.

Skrifter[redigér | redigér wikikode]

Hovedværket er A Treatise concerning the Principles of Human Knowledge (1710) og af andre værker kan nævnes An Essay towards a New Theory of Vision (1709), Three Dialogues between Hylas and Philonous (1713) samt De Motu. Som et kuriosum kan desuden nævnes, at hans mest læste skrift i samtiden handlede om den gavnlige virkning for legemet af tjærevand.

Han var opført på Index librorum prohibitorum, den katolske kirkes indeks over forbudte bøger.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ Navnet er anført på norsk bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  5. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  6. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  7. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  8. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  9. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.