Dejlig er jorden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Dejlig er jorden
Tekst udgivet 8. september 1850
Salmenummer Nr 121
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Dejlig er jorden er en julesalme til tysk melodi og med tekst skrevet af B.S. Ingemann i 1850.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ingemann udgav salmen under navnet Pilgrimssang i Dansk Kirketidende 8. september 1850. Forlægget var en folkemelodi nedtegnet i Münster i 1677 under titlen «Schönster Herr Jesu, Herrscher alle Herren» (= Skønneste hr. Jesus, hersker over alle herrer).[1]

Deilig er jorden 2 takter.png

Den dukkede op igen i von Fallerslebens samling af schlesiske folkesange i Breslau i 1842. Et tysk kirkeblad præsenterede den som ein altes Kreuzbrüderlied (= en gammel korsfarersang). I Dansk Kirketidende fik den omtale 8. september 1850 af pastor J.F. Fenger, der oppfordrede sin ven B.S. Ingemann til at skrive "nogle gode danske ord til denne vidunderlige melodi". Det gjorde Ingemann.[2]

Dejlig er jorden synges ofte i begravelser, og blev fremført i Ingemanns egen begravelse. Ingemanns titel var Pilgrimssang, mens Dejlig er jorden er den første linje. Ingemann skrev den under de brutale indtryk fra treårskrigen mellem Danmark og Preussen.[3]

Dejlig er jorden blev oversat til svensk af Cecilia Bååth-Holmberg i musikåret 1884.[4] En svensk oversættelse fra 1894 blev optaget i salmebogstillægget i 1921 under Härlig är jorden.[5] Den engelske titel er Fairest Lord Jesus eller Beautiful Savior.[6]

I Norge kendte M.B. Landstad ganske sikkert Ingemanns salme, men ville ikke have den i sin salmebog. Først i hans reviderede salmebog fra 1924 kom Dejlig er jorden med, som én af otte Ingemann-salmer.[7]

Senere kom den også ind i Nynorsk salmebok, men i 2016 fik eleverne ved Nylund skole i Stavanger forbud mod at synge den. For ikke at fornærme folk fra fremmede kulturer, var det kun tilladt at nynne den.[8]

Salmen med pilgrimsmotivet synges ikke kun til jul, men også til mange begravelser. I Den Danske Salmebog står Dejlig er jorden under "Troen på Guds søn" som nr. 121.[9]

Melodi(er)[redigér | redigér wikikode]

I Koralbogen fra 2003 er melodien noteret i D-dur og spænder en oktav fra d1 til d2. Salmens taktart er 4/4, og melodien holder sig inden for den diatoniske skala.

Melodi til jule- og begravelsessalme
.


Tekst[redigér | redigér wikikode]

Tysk
(folkesalme fra Schlesien)
Dansk
(B.S. Ingemann (1850))
Nynorsk
(oversat af Gunnar T. Rysstad (1900))
Bokmål
(oversat fra dansk)
Engelsk
(oversat fra dansk)
Engelsk, rimet
(2019 Ion Mittler)
CC BY-SA 4.0
Islandsk
(Matthías Jochumsson)

Schönster Herr Jesu,
Schöpfer aller Dinge,
Gottes und Marien Sohn!
Dich will ich lieben,
Dich will ich ehren,
Meiner Seelen Freud und Wonn.

Deilig er Jorden!
Prægtig er Guds Himmel!
Skjøn er Sjælens Pilgrimsgang!
Gjennem de favre
Riger paa Jorden
Gaae vi til Paradis med Sang!

Fager er jordi,
herleg er Guds himmel,
Glade gjeng sjelene pilgrimsgong.
Gjenom dei fagre
rike paa jordi
Gjeng me til paradis med song.

Deilig er jorden,
prektig er Guds himmel,
Skjønn er sjelenes pilgrimsgang!
Gjennom de fagre
riker på jorden
Går vi til paradis med sang.

Lovely is the Earth!
Glorious is God's heaven!
Wonderous are the souls pilgrimage!
Through the great
kingdoms on earth
we go to Paradise with song.

Earth is so beautiful,
God's heaven so delightful,
good is for souls the path of pilgrim.
Through boundless kingdoms
beyond horizon
we roam towards heaven, singing.

Fögur er foldin,
heiður er Guðs himinn,
indæl pílagríms ævigöng.
Fram, fram um víða
veröld og gistum
í Paradís með sigursöng.

Alle die Schönheit
Himmels und der Erden
Ist gefaßt in dir allein.
Keiner soll immer
Lieber mir werden
Als du, schönster Jesus mein!

Tider skal komme,
Tider skal henrulle,
Slægt skal følge Slægters Gang —
Aldrig forstummer
Tonen fra Himlen,
Sjælenes glade Pilgrimssang!

Tider skal koma,
tider burt skal kverva,
Ætt skal fylgja ættarrad.
Aldri skal tagna
tonen fraa himlen,
Sjeli sitt glade pilgrimskvad.

Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slekt skal følge slekters gang,
aldri forstummer
tonen fra himlen
i sjelens glade pilgrimssang.

Era's will come,
Era's will be passing,
generations will follow generations;
never will silence
the sound from the heaven
in the happy song of pilgrim souls.

Times are soon coming,
ages quickly changing,
old generations away must go.
Heavenly praise song,
will never be gone,
that thankful hymn of pilgrim's soul.

Kynslóðir koma,
kynslóðir fara,
allar sömu ævigöng.
Gleymist þó aldrei
eilífa lagið
við pílagrímsins gleðisöng.

Schön ist die Sonne,
Schön ist der Mond,
Schön sind die Sterne allzumal:
Jesus ist feiner,
Jesus ist reiner
Als die Engel im Himmelssaal.

Englene sang den
Først for Markens Hyrder;
Skjønt fra Sjæl til Sjæl det lød:
Fred over Jorden!
Menneske! fryd Dig!
Os er en evig Frelser fød!

Englane song det
fyrst for hyrdingflokken,
Vent det tona for sjeli mødd:
Fred yver jordi,
menneske, gled deg,
Oss er ein evig Frelsar fødd!

Englene sang den
først for markens hyrder;
skjønt fra sjel til sjel det lød:
Fred over jorden,
menneske, fryd deg!
Oss er en evig frelser født!

The angels were singing
first for shepherds in the fields;
wonderful from soul to soul, the words:
Peace on the Earth!
Humans rejoicing,
us is an eternal savior born.

Angels first sang this
to shepherds out on the fields,
from soul to soul they good news brought:
In all the earth peace,
nations will find ease,
to us a Redeemer is born.

Fjárhirðum fluttu
fyrst þann söng Guðs englar,
unaðssöng, er aldrei þver:
Friður á foldu,
fagna þú, maður,
frelsari heimsins fæddur er.

Schön sind die Blumen,
Schöner sind die Menschen
In der frischen Jugendzeit;
Sie müssen sterben,
Müssen verderben:
Jesus lebt in Ewigkeit.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Rolf Tofte: "Julesangen som ble helårssalme", Bergens Tidende 24. december 2000
  2. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/den-mest-populære-julesalme
  3. ^ Håvard Rem: "Ein song for urolege tider", Dag og Tid, 23. december 2016
  4. ^ Sohlman
  5. ^ A. Malling, Dansk salmehistorie, bind 1, s. 141, J. H. Schultz Forlag, København 1962
  6. ^ https://en.wikipedia.org/wiki/Fairest_Lord_Jesus
  7. ^ Rolf Tofte: «Julesangen som ble helårssalme», Bergens Tidende 24. desember 2000
  8. ^ https://www.aftenposten.no/norge/i/B9Emw/faar-ikke-synge-deilig-er-jorden-paa-barneskole-i-stavanger
  9. ^ http://www.folkekirken.dk/om-troen/salmer/dejlig-er-jorden

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Hans Åstrand (red): Sohlmans musiklexikon. 3, Fuga-Kammarmusikus. Sohlman, Stockholm 1976; side 527. ISBN 91-7198-023-7

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]