Koralbog
Udseende
En koralbog indeholder en samling af koraler med tilhørende harmoniseringer; det er en nodebog med salmemelodier til anvendelse i gudstjenesten.
For at understrege princippet om frit melodivalg behøver koralbøger ikke autorisation som salmebøgerne gør.
Oversigt
[redigér | rediger kildetekst]År | Salmebøger og salmesamlinger | År | Melodisamlinger, gradualer, koralbøger, tillæg |
---|---|---|---|
1569 | Den danske Psalmebog Hans Thomissøns Salmebog, som er opbygget som en fuldgyldig melodisalmebog. (Glahn, s. 68) |
1573 | Gradual, Niels Jesperssøns graduale[1] , som var beregnet til liturgisk brug, og salmestoffet bygger næsten udelukkende på Thomissøn |
1699 | Dend Forordnede Ny Kirke-Psalme-Bog Thomas Kingos Salmebog |
1699 | Gradual - En ny Almindelig Kirkesalmebog Kingos Graduale der indeholder alle tekstbogens salmer med melodier og melodihenvisninger |
1740 | Den Nye Psalme-Bog Erik Pontoppidans Salmebog, også kaldet "Slotssalmebogen" da den især anvendtes ved det pietistiske hof og ikke vandt almen udbredelse |
1764 | Fuldstændig Choralbog af F.C. Breitendich - den første 'egentlige' koralbog, der er udgivet med henblik på orgelledsagelse af salmesangen |
1778 | Psalme-Bog eller En Samling af gamle og nye Psalmer Høegh Guldbergs Salmebog – autoriseret 1783 "Købstadssalmebogen", der heller ikke vandt almen udbredelse |
1781 1783 |
Kirkemelodierne, Niels Schiørrings koralbog til Guldbergs salmebog. – 1781 firstemmig; 1783 med generalbas, becifret bas |
1798 | Evangelisk-kristelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt | 1801 | Choral-Melodier til den evangelisk-christelige Psalmebog fra 1798 af H.O.C. Zinck |
1839 | Weyses koralbog med ny og omharmoniseret version af melodierne fra Zincks koralbog | ||
1844 | Psalmebog – autoriseret 1847 til brug for de dansktalende menigheder i Slesvig | ||
1845 | Tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog | ||
1855 | Psalmebog til Kirke og Huus-Andagt Roskilde Konvents Salmebog |
1853 | A.P. Berggreens koralbog med inspiration fra Grundtvigs salmedigtning, som blev til "Roskilde Konvents salmebog" |
1857 og 1868 |
Tillæg til Weyses koralbog af Henrik Rung Denne udgivelse var en kritik af Berggreens samling (Glahn, s. 42) | ||
1873 | Tillæg til Psalmebog for Kirke- og Huus-Andagt ("Første tillæg") | 1873 1878 | Melodier til det af Roeskilde Præsteconvent foreslaaede Tillæg fra 1873 af A.P. Berggreen samt Melodier til "Tillæget til 'Psalmebog for Kirke- og Hus-Andagt'" fra 1878 af Chr. Barnekow |
1889 | Evangelisk-luthersk Psalmebog for de dansktalende Menigheder i Slesvig Nordslesvisk Salmebog |
1895 | Melodier til Evangelisk Luthersk Psalmebog for de dansktalende Menigheder i Slesvig af Hans Schlaikier Prahl og C. Heinebuch. Det var den første danske koralbog der var inspireret af 1800-tallets kirkemusikalske restaurationsbevægelse |
1890 | Nyt Tillæg til Psalmebog for Kirke- og Huus-Andagt ("Andet tillæg") | 1891 1892 | Melodier til Nyt Tillæg fra 1891 af N.K. Madsen-Stensgaard. Desuden en af Chr. Barnekow fra 1892 samt en af C. Attrup og C. Cederfeld de Simonsen, også fra 1892 |
1899 | Psalme-Bog for Kirke og Hjem | 1901 | Melodier til Psalme-Bog for Kirke og Hjem af Viggo Bielefeldt |
1918 | Dansk Kirkesang af Thomas Laub, med tillæg 1930. Laub viderefører 1800-tallets kirkemusikalske restaurationsbevægelse (se Cæciliaforeningen og Kirkesangsreformen) | ||
1925 | Den sønderjydske Salmebog | ||
1936 | 130 Melodier til Salmebog for Kirke og Hjem Et supplement til Laubs værk fra 1918, af Jens Peter Larsen, Finn Viderø og Mogens Wöldike | ||
1953 | Den Danske Salmebog – 1988 kom en revideret udgave med et ændret noteapparat, men med de samme salmer. | 1954, 1973 | Den danske Koralbog af Jens Peter Larsen og Mogens Wöldike |
2003 | Den Danske Salmebog | 2004 | Tillæg som indeholder melodier til de nye salmer i Den Danske Salmebog fra 2003 samt KORALBOG til Den Danske Salmebog 2003 |
Noter
[redigér | rediger kildetekst]Oversigten herover er sammenstillet ud fra listen i opslaget om salmebøger tillige med oplysninger fra Glahn "Salmemelodien ...", især side 68 (se nedenfor) og leksikonet Kirke og kristendom
- ^ I denne sammenhæng er graduale navnet på den bog som indeholdt tekster og melodier til alle de sungne led i den latinske messe. (Leksikon Kirke og kristendom, s 129 – Af latin gradus trin : den korte vekselsang mellem epistel og evangelium blev oprindelig sunget på altertrinnet
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Salmebog
- Cæciliaforeningen, stiftet 1851 af Henrik Rung og som virkede for en kirkemusik, hvis inspiration skulle søges i renæssancens vokalpolyfoni.
- Kirkesangsreformen som Laub satte i gang i slutningen af 1800-tallet.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Glahn, Henrik. (2000). Salmemelodien i dansk tradition 1569-1973. Frederiksberg:2000. Registrant over salmemelodier. Med en historisk indledning. DK5=01.67868. ISBN 87-7457-254-7
- Laub, Thomas. (1978). Musik og kirke. Fotografisk optryk af 1. udgaven 1920. Forlag: Gad, 1978. DK5=78.9. ISBN 87-12-51576-0
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- En oversigt over de danske kirkesalmebøger, fra DenDanskeSalmebogOnline.dk
- Lang liste over udenlandske koralbøger, fra svensk Wiki
- Salmernes rolle i den lutherske gudstjeneste Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine (pdf-fil), med afsnit om kirkesangen af Malene Bjørnestad Schmidt – som html-fil.
- Cäcilianismus (tysk), om 1800-tallets kirkemusikalske reformbevægelse i Tyskland, som både inspirerede komponisten Henrik Rung til at danne Cæciliaforeningen i 1851 og i 1880-erne Thomas Laub til at søge bag om den danske romance til melodier "med den ånd som havde fyldt oldtidens, middelalderens og reformationens sang". (Laub, side 132)
- "Samfundet Dansk Kirkesang" Arkiveret 28. september 2007 hos Wayback Machine, som blev stiftet på kirkemusikeren Thomas Laubs 70 års fødselsdag den 5. december 1922.
- 15 officielle salmebøger Arkiveret 7. juni 2007 hos Wayback Machine, 1569-2003 – fra Folkekirken.dk
Spire Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |