Det Danske Akademi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ikke at forveksle med TV-programmet: Danskernes Akademi.

Det Danske Akademi er en selvstændig institution, der har som formål at "virke for dansk ånd og sprog, især inden for litteraturen". Det Danske Akademi blev stiftet den 28. november 1960 på initiativ af forfatteren Karl Bjarnhof og kunsthistorikeren Christian Elling. Det har max. 20 medlemmer, som hovedsageligt er forfattere og enkelte litteratur- og sprogforskere.

Akademiet er selvsupplerende, og det afholder almindeligvis sine møder og andre arrangementer på Rungstedlund, Karen Blixens tidligere hjem. Det sker efter baronesse Blixens testamentariske ønske, der følges af Rungstedlundfonden. Akademiet uddeler også priser til hovedsagelig forfattere.

Jens Smærup Sørensen afløste i 2006 Jørn Lund som akademiets sekretær.

Medlemmer

Oprindeligt var der 12 medlemmer, men dette blev allerede den 28. februar 1961 udvidet til i alt 16, og i 1994 åbnes muligheden for at øge antallet af aktive medlemmer til 20.

Nuværende medlemmer: Benny Andersen, Torben Brostrøm, Suzanne Brøgger, Ida Jessen, Sven Holm, Klaus Høeck, Pia Juul, Per Kirkeby, Svend Åge Madsen, Peter Laugesen, Jørn Lund, Astrid Saalbach, Tage Skou-Hansen, Jens Smærup Sørensen, Frederik Stjernfelt, Pia Tafdrup, Søren Ulrik Thomsen, Poul Erik Tøjner og Per Øhrgaard.

Tidligere medlemmer: F.J. Billeskov Jansen, Jørgen Gustava Brandt, Mogens Brøndsted, Inger Christensen, Paul Diderichsen, Otto Gelsted, Elsa Gress, Uffe Harder, William Heinesen, Poul Henningsen, Erik Knudsen, Sven Møller Kristensen, K.E. Løgstrup, Steen Eiler Rasmussen, Klaus Rifbjerg, Leif Panduro, Ole Sarvig, Villy Sørensen, Ole Wivel og Erik Aalbæk Jensen.

De 12 oprindelige medlemmer: Kjeld Abell, Karl Bjarnhof, Karen Blixen, Hans Brix, Thorkild Bjørnvig, H.C. Branner, Christian Elling, Agnes Henningsen, Tom Kristensen, Jacob Paludan, Paul V. Rubow og Knud Sønderby.

Priser og medaljer

Det Danske Akademi uddeler følgende priser:

Desuden uddeles to medaljer:

  • Selskabets medalje
  • Blixen-medaljen

Eksterne henvisninger

Info om Det Danske Akademi: