Det Nationale Kompromis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Det Nationale Kompromis er en aftale indgået den 27. oktober 1992 for at bringe dansk Europapolitik ud af det dødvande, der var blevet skabt i kølvandet på den danske vælgerbefolknings afvisning af Maastricht-traktaten (50,7% nej, 49,3% ja, deltagelse 83,1%[1]) ved folkeafstemningen den 2. juni 1992.

Aftalen om det Nationale Kompromis blev indgået imellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Aftalen indeholdt en række forbehold til traktatteksten inden for følgende områder:

Afskaffelse af dette forbehold har været til folkeafstemning i 2015. Vælgerne stemte nej til at afskaffe det.

Afskaffelse af dette forbehold har været til folkeafstemning i 2000. Vælgerne stemte nej til at afskaffe det.

Aftalens konsekvenser[redigér | redigér wikikode]

Aftalen fik egentlig retlig effekt, da den blev tiltrådt som en protokol af stats- og regeringslederne på Det Europæiske Råd i Edinburgh i december samme år. Protokollen benævnes derfor Edinburgh-aftalen. Aftalen muliggjorde en ny folkeafstemning i Danmark den 18. maj 1993. Denne gang var resultatet et ja-flertal (56,7% ja, 43,3% nej, deltagelse 86,5%[2]) for danske tiltræden til den Europæiske Union.

Det Nationale Kompromis var også indenrigspolitisk vigtigt i flere henseender. For det første indvarsledes det tætte samarbejde mellem Socialdemokratiet og Radikale Venstre, der kort efter skulle udmønte sig i næsten ni års regeringssamarbejde under Poul Nyrup Rasmussens ledelse. For det andet var der for Socialistisk Folkeparti tale om et brud med mange års direkte EU/EF-modstand.

Det nationale kompromis er i 2018 stadig gældende i fuldt omfang som følge af resultaterne af de to afstemninger om afskaffelse af dele af forbeholdet.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]