Poul Nyrup Rasmussen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Poul Nyrup Rasmussen
Pnr.jpg
Poul Nyrup Rasmussen i 2007
Danmarks 38. statsminister
Embedsperiode
25. januar 1993 – 27. november 2001
Monark Margrethe 2.
Vicestatsminister Marianne Jelved (1994-2001)
Mimi Jakobsen (1993-1996)
Del af Regeringen Nyrup Rasmussen I, II og III
Valgt ved Folketingsvalget 1994 og 1998
Foregående Poul Schlüter
Efterfulgt af Anders Fogh Rasmussen
Partiformand for Socialdemokraterne
Embedsperiode
1992 – 14. december 2002
Foregående Svend Auken
Efterfulgt af Mogens Lykketoft
Formand for De Europæiske Socialdemokrater (PES)
Embedsperiode
24. april 2004 – 24. november 2011
Foregående Storbritannien Robin Cook
Efterfulgt af Bulgarien Sergej Stanisjev
Medlem af Europa-Parlamentet
valgt fra Danmark
Embedsperiode
20. juli 2004 – 13. juli 2009
Valgt ved Europa-Parlamentsvalget 2004
Personlige stemmer 407.966
Medlem af Folketinget
valgt i Ringkøbing Amtskreds
Embedsperiode
10. maj 1988 – 15. juli 2004
Valgt ved Folketingsvalget 1988, 1990, 1994, 1998, 2001
Udvalgsposter Formand for Folketingets Erhvervsudvalg 1988-1992
Personlige detaljer
Født 15. juni 1943 (74 år)
Esbjerg, Danmark
Fulde navn Poul Oluf Nyrup Rasmussen
Politisk parti Socialdemokratiet
Andre politiske
tilhørsforhold
De Europæiske Socialdemokrater
Ægtefælle(r) Helle Mollerup (g. 1966; sk. 1976)
Lone Dybkjær (g. 1994)
Partner Anne Hagendam (1979-1987)
Børn Signe (1969-1993)
Forældre Oluf Nyrup Rasmussen
Vera Eline Nyrup Rasmussen
Uddannelse Cand.polit.
Uddannelses­sted Københavns Universitet, 1971
Beskæftigelse Økonom i LO 1971-86
Direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond 1986-88
Religion Lutheranisme/Folkekirken
Links
www.nyrup.dk
Biografi på europarl.eu

Poul Oluf Nyrup Rasmussen (født 15. juni 1943 i Esbjerg) er en dansk socialdemokratisk politiker, som var Danmarks statsminister fra 25. januar 1993 til 27. november 2001.[1] Han var fra 2004 til 2009 medlem af Europa-Parlamentet,[2] som han blev valgt til med et rekordstort antal (407.966) personlige stemmer.[Kilde mangler] Han var fra 2004 til 2011 formand for De Europæiske Socialdemokrater (PES).[3]

Baggrund og tidlig karriere[redigér | redigér wikikode]

Poul Nyrup Rasmussen blev student fra Esbjerg Statsskole i 1962 og cand.polit. fra Københavns Universitet i 1971.[Kilde mangler] Han var ansat som økonom i LO 1971-86 og som cheføkonom 1980-86.[1] I 1986-88 var han direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.[1]

Han var næstformand for Socialdemokratiet 1987-92 og dets formand 1992-2002.[1] Han var folketingsmedlem for Ringkøbing Amtskreds fra 10. maj 1988 til 2004 og partiets kandidat i Herningkredsen fra 1988-2004. I Folketinget var han formand for erhvervsudvalget 1988-92.[1]

Statsminister[redigér | redigér wikikode]

Nyrup Rasmussen dannede regering fire gange mellem 1993 og 2001 Nyrup Rasmussen I, II, III og IV.[Kilde mangler]

Da Svend Auken som statsministerkandidat ikke kunne få midterpartierne på sin side, valgte Poul Nyrup Rasmussen at udfordre ham på partiformandsposten i 1992 og vandt. Allerede året efter, i 1993, gik Poul Schlüter af efter Tamilsagen,[Kilde mangler] og så skiftede Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti side og gik i regering med Nyrup,[Kilde mangler] der derved overtog magten uden et folketingsvalg.[Kilde mangler]

Regeringen gik undervejs fra 4 til 2 partier, efter Kristeligt Folkeparti røg ud af Folketinget ved valget 1994 og Centrum-Demokraterne forlod regeringen i 1996. Regeringen fik klart[Kilde mangler] genvalg i 1994, men i 1998 blev det et tæt valg, hvor Nyrup først kunne erklære sig som vinder efter stemmerne på Færøerne blev talt op.[Kilde mangler]

Selv om der var fremgang i Danmark, havde Nyrup det svært i medierne.[Kilde mangler] Han blev kaldt "uld i mund",[Kilde mangler] fordi han ikke altid udtalte sig klart, og i 1995 ville han cykle for at demonstrere mod franske atomprøvesprængninger, men blev kendt for at have en alt for lille cykelhjelm på, billeder der klæbede til ham.[Kilde mangler] I 1998 valgkampen lovede han ikke at røre efterlønnen,[Kilde mangler] men den blev alligevel ændret samme år. Det nye parti, Dansk Folkeparti voksede på det tidspunkt frem med at ville dæmme op for indvandringen, og med en islam-kritisk[Kilde mangler] profil. Nyrup syntes ikke om deres holdninger og tone i debatten, og kaldte dem "ikke-stuerene" fra Folketingets talerstol. I 2001 tabte han valget stort[Kilde mangler] til Anders Fogh Rasmussen, efter en valgkamp, hvor indvandring var et af de store emner i debatten.[Kilde mangler] Nyrup fortsatte som partiformand i oppositionen, og forsøgte at nyskabe partiet ved at skifte næstformænd og partisekretær ud, og skifte partinavn fra Socialdemokratiet til Socialdemokraterne.[Kilde mangler] Men efter kun et år valgte han i efteråret 2002 at gå af og overlade pladsen til Mogens Lykketoft.[Kilde mangler]

Europaparlamentet[redigér | redigér wikikode]

Poul Nyrup Rasmussen blev valgt til Europaparlamentet i 2004.[2] I Parlamentet har han bl.a. været fortaler for et opgør med kapitalfondene.[Kilde mangler]Financial News's liste over de 100 mest indflydelsesrige personer på de europæiske finansielle markeder indtog Nyrup i 2009 en femteplads[Kilde mangler] kun overgået af tre bankfolk og Alan Howard fra hedgefonden Brevan Howard.

Mod valgperiodens slutning i 2009 blev han af Politiken nævnt som kandidat[Kilde mangler] til posten som formand for Europa-Kommissionen efter José Manuel Barroso.

Poul Nyrup Rasmussen genopstillede ikke til Europa-Parlamentsvalget i 2009. Men han stod i spidsen for Danmarks første topmøde for psykisk sårbare og pårørende "Psykiatritopmøde 2009", som fandt sted den 3. oktober 2009 på Frederiksberg Gymnasium[4].

Privat[redigér | redigér wikikode]

Poul Nyrup Rasmussen er søn af arbejdsmand Oluf Nyrup Rasmussen (død 1993) og rengøringsassistent Vera Nyrup Rasmussen (død 2004). Han blev gift med Helle Mollerup i 1966,[5] med hvem han fik datteren Signe (født 1969), der efter en periode med psykisk sygdom begik selvmord den 20. august 1993.[6] Nyrup blev skilt fra Helle Mollerup i 1976 og havde derpå et forhold til Anne Hagendam 1979-1987. I 1994 blev han gift med den radikale politiker Lone Dybkjær. Parret har ingen børn sammen, men Lone Dybkjær har børn fra et tidligere ægteskab.

I 1999 kom det frem at Nyrups far stod i Bovrup-kartoteket, da han i 1941 havde meldt sig ind i DNSAP.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Udvalgt bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Poul Nyrup Rasmussen: Rødder: Erindringsbog om barndommen i Esbjerg, Lindhardt & Ringhof, 2003. ISBN 87-595-2141-4
  • Poul Nyrup Rasmussen: Den ny forbindelse – Viljen til at forandre Verden, Fremad, 2003. ISBN 87-557-2445-0
  • Poul Nyrup Rasmussen: Vokseværk: Erindringer 1963-1993, Lindhart & Ringhof, 2005. ISBN 87-595-2484-7
  • Poul Nyrup Rasmussen: I grådighedens tid – Kapitalfonde og kasinoøkonomi, Informations Forlag, 2007. ISBN 978-87-7514-162-3

Videre læsning[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e Biografi om Poul Nyrup Rasmussen. Folketinget. Hentet 2017-01-02. 
  2. ^ a b Poul Nyrup RASMUSSEN. Europa-Parlamentet. Hentet 2017-01-02. 
  3. ^ (på engelsk)Former PES Presidents. PES website. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2007. Hentet 21. januar 2008.  Arkiveret 9. oktober 2007.
  4. ^ PsykiskSårbars hjemmeside Hentet d. 24. januar 2010.
  5. ^ Af en statsministers bekendelser
  6. ^ September nyheder fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 26. september 2009)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]