Kristendemokraterne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kristeligt Folkeparti)
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg "Kristeligt Folkeparti" omdirigeres hertil. For Kristendemokraternes norske søsterparti, se Kristelig Folkeparti.
Kristendemokraterne  
 
Partileder Stig Grenov
 
Grundlagt 13. april 1970
Partiavis IdéPolitik
Hovedkontor Vermlandsgade 51
2300 København S
Ungdomsorganisation Kristendemokratisk Ungdomsparti
Pladser i Folketinget
0 / 179
Pladser i byrådene:
9 / 2.432
Pladser i regionsrådene:
1 / 205
 
Politisk ideologi Kristendemokrati
Politisk placering Midterparti (Historisk: Centrum-højre)
Internationalt samarbejdsorgan Centrist Democrat International
Europæisk samarbejdsorgan Europæisk Folkeparti
Partigruppe i Europaparlamentet Europæisk Folkeparti
Partifarve(r) Orange
Partibogstav K (tidligere Q)
 
Website www.kd.dk

Kristendemokraterne (KD) er et politisk parti i Danmark stiftet den 13. april 1970, frem til 2003 hed partiet Kristeligt Folkeparti.

Partiet bygger på et kristent livs- og menneskesyn kombineret med et ordoliberalt økonomisk syn, og arbejder ud fra værdierne næstekærlighed, menneskets uendelige værdi, ansvar for naturen og vores børn samt decentralisering. Dets primære fokusområder er familiepolitik, social retfærdighed, den kristne kulturarv, etiske spørgsmål, det nære samfund (særligt ift. "udkantsdanmark"), små og mellemstore erhvervsdrivendes forhold og en styrkelse af civilsamfundet.

Kristendemokraterne samarbejder med søsterpartier i andre europæiske lande via Det Europæiske Folkeparti (EPP).

Partiets ungdomsorganisation blev genetableret[1] i oktober 2010 under navnet Kristendemokratisk Ungdomsparti (KDup) (tidligere. Unge Kristendemokrater).

Historie[redigér | redigér wikikode]

Kristeligt Folkeparti blev stiftet i 1970 efter forbillede fra det norske Kristelig Folkeparti med kampen mod fri abort og frigivelse af pornografi som mærkesager.

Partiet stillede op til folketingsvalget 1971, men manglede 625 stemmer for at klare spærregrænsen på 2%. Ved det efterfølgende valg i december 1973 (det såkaldte "jordskredsvalg") kom partiet derimod i Folketinget med syv mandater.

Partiet fik sine tre hidtil bedste valg til Folketinget i 1970'erne, med valget i 1975 som det allerbedste, hvor partiet fik over 5% af stemmerne og 9 mandater i Folketinget. Jens Møller var en markant formand i denne periode.

Firkløverregeringen[redigér | redigér wikikode]

Kristeligt Folkeparti deltog i Poul Schlüters borgerlige firkløverregering fra september 1982 til juni 1988 med Christian Christensen som en markant miljøminiter. I 1987 fik partiet endnu en ministerpost, da dets formand Flemming Kofod-Svendsen udnævntes til boligminister.

1990-erne[redigér | redigér wikikode]

Efter Tamilsagen havde tvunget Poul Schlüter til at gå af i 1993, indgik Kristeligt Folkeparti sammen med de to øvrige midterpartier CD og Radikale Venstre i en socialdemokratisk ledet flertalsregering, hvori partiets formand Jann Sjursen og Flemming Kofod-Svendsen blev ministre.

Ved folketingsvalget 1994 røg Kristeligt Folkeparti ud af Folketinget, men opnåede påny repræsentation ved det efterfølgende valg i 1998. Ved folketingsvalget 2005 måtte partiet dog atter forlade Folketinget, og har ikke siden formået at opnå repræsentation, selvom det har deltaget ved alle efterfølgende folketingsvalg.

Navneskifte og nyt partibogstav[redigér | redigér wikikode]

Partiet skiftede i 2003 navn fra Kristeligt Folkeparti til Kristendemokraterne for at understrege sit tilhørsforhold til den kristendemokratiske ideologi og slægtskab med de kristendemokratiske partier i det øvrige Europa.[2]

I 2004 skiftede man partibogstavet Q ud med K, der tidligere havde anvendtes af Danmarks Kommunistiske Parti.[3]

Per Ørum Jørgensen[redigér | redigér wikikode]

Den 21. juni 2010 meldte løsgængeren Per Ørum Jørgensen (indvalgt for det Konservative Folkeparti) sig ind Kristendemokraterne. Han kom i de følgende to år til at spille en hovedrolle i partiet og blev valgt til dets formand i oktober 2011.

I maj-juni 2011 var Per Ørum Jørgensen tungen på vægtskålen ved flere afstemninger om regeringens økonomiske plan (2020-planen). Dette gjaldt bl.a. forslaget om øget toldkontrol ved grænserne. Oppositionen anså dette forslag for at være problematisk i forhold til den frie bevægelighed, der er en del af Schengen-samarbejdet.

På et pressemødeNørre Vosborg den 30. juni 2011 meddelte Per Ørum Jørgensen og Fælleslistens folketingskandidat Esther Jakobsen (førstesuppleant til det midtjyske regionsråd), at de to partier havde indgået et valgteknisk samarbejde ved folketingsvalget senere samme år. Ifølge aftalen skulle Fælleslistens kandidater opstille på Kristendemokraternes liste. Trods valgsamarbejdet lykkedes det dog endnu engang ikke partiet at passere spærregrænsen.

Nyere tid[redigér | redigér wikikode]

I oktober 2012 blev Stig Grenov formand,[4] efter Per Ørum Jørgensen måneden før havde forladt partiet pga. manglende opbakning til hans fortsatte lederskab.[5]

Kommunalvalget 2013 blev status quo for partiet hvad angik antallet af valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer. Partiet blev repræsenteret med 6 medlemmer i nogle af landets kommunalbestyrelser, fortrinsvis i Jylland.

Fra 2014 begyndte partiet at stilisere sit navn som KristenDemokraterne, selvom partiet officielt stadig hedder Kristendemokraterne med lille d.

Folketingsvalget 2015 blev det første folketingsvalg med Stig Grenov som formand, men selvom formanden nåede at slå sit navn fast i løbet af valgkampen, blev det blot til godt 1.000 ekstra stemmer i forhold til valget fire år tidligere.

Kommunal- og regionsrådsvalget 2017 bød på en mindre fremgang for partiet, og antallet af valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer steg fra 6 til 9, og tidligere landsformand Marianne Karlsmose opnåede også at blive valgt ind som medlem af regionsrådet i Region Midtjylland. Det glippede dog for partiet at sikre sig en borgmesterpost i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ideologi og mærkesager[redigér | redigér wikikode]

Kristendemokraterne i Danmark og i resten af Europa bekender sig til den kristendemokratiske ideologi, der for alvor fik indflydelse efter 2. Verdenskrig. Selve ideologien er bundet op på en række grundprincipper om det kristne livs- og menneskesyn, næstekærlighedstanken, omsorg for andre, og at familien er grundlaget for stat og samfund.

Blandt partiets mærkesager er familiepolitik, miljøpolitik, etiske spørgsmål og nedbringelse af aborttallet.

Landsformænd[redigér | redigér wikikode]

Medlemmer af Folketinget[redigér | redigér wikikode]

Partiet er pt. ikke repræsenteret i Folketinget. Ved valget 18. juni 2015 var Kristendemokraterne opstillet, men klarede med 0,8% af stemmerne ikke spærregrænsen. Partiet har indsamlet de godt 20.000 underskrifter, det kræver at stille op til næste folketingsvalg.

Valgresultater[redigér | redigér wikikode]

Stemmer på Kristeligt Folkeparti og Kristendemokraterne ved folketingsvalg siden 1971:

Valgår Stemmer Procent Mandater
1971 57.072 1,9 % 0
1973 123.573 4,0 % 7
1975 162.734 5,3 % 9
1977 106.082 3,4 % 6
1979 82.133 2,6 % 5
1981 72.174 2,3 % 4
1984 91.623 2,7 % 5
1987 79.664 2,4 % 4
1988 68.047 2,0 % 4
1990 74.174 2,3 % 4
1994 61.507 1,9 % 0
1998 85.656 2,5 % 4
2001 78.793 2,3 % 4
2005 58.071 1,7 % 0
2007 30.013 0,9 % 0
2011 28.061 0,8 % 0
2015 29.077 0,8 % 0

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Der er rejst tvivl om Kristendemokraterne formår at adskille politik fra religion. Et mindretal forlod under stor mediebevågenhed partiet efter landsmødet i 2008, fordi partiet efter deres mening ikke holdt kristne begrundelser ude fra det politiske arbejde.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]