Spring til indhold

Sydfynske Øhav

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Det Sydfynske Øhav (eller blot det Fynske Øhav) er betegnelsen for det lavvandede farvand syd for Fyn, hvor der ligger mere end 55 øer, småøer og holme. Området strækker sig fra Helnæsbugten i vest over de sydfynske alper ved Korinth og Kirkeby til Lundeborg til Langeland i øst. Det Sydfynske Øhav, der geologisk betegnes som et druknet morænelandskab, strækker sig over et areal på ca. 480 km².

Øhavet er et stort, oversvømmet istidslandskab, hvor kun de højeste bakker stikker op over vandet. Øhavet af formet af isen, der gled ind over området for 17.000 år siden. Isen kom fra sydøst, hvorfor mange af øernes hovedform er i retningen sydøst-nordvest. Området har et mildt klima året rundt, hvilket er en del af årsagen til det mangfoldige plante- og dyreliv. Der er mange sjældne planter på strandengene, og mange fugle tager ophold og yngler i øhavet.

Det har været foreslået at gøre øhavet til dansk nationalpark på grund af den helt særlige natur. Området er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde.

Eksterne henvisninger

HavSpire
Denne artikel om et hav eller et stræde er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

55°00′N 10°30′Ø / 55.000°N 10.500°Ø / 55.000; 10.500