Hjortø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hjortø (Syddanmark)
Hjortø
Hjortø
Hjortøs beliggenhed
Færgehavnen
Postbåden "Hjortø sejlede fra 1954 til 1977 ruten til Hjortø
Hjortø

Hjortø er en lav, inddiget moræneø i det Sydfynske Øhav mellem Drejø og Tåsinge 13 km sydvest for Svendborg. Øen dækker et areal på 0,90 km², og består af i alt 13 boliger, der fordeler sig med fem gårde og otte huse. Øen havde i 2009 kun 5 fastboende, men ca. 10 har fast adresse på øen. I 1911 var befolkningstallet 64 og 1930 på ca. 50. Øen blev 1970 en del af Svendborg Kommune. Selvom en trediedel af Hjortøs 90 ha er agerjord, er jorden med støtte fra EU udlagt til brakmarker. Markerne er blevet hegnet og en landmand fra Fyn, sender i sommerhalvåret ungkreaturer til afgræsning af brakmarkerne.

En enkelt ernærer sig ved fiskeri og som afløser på Hjortøboen. Han har fået licens til at fiske fra 400 ruser og 12 bundgarn. Føreren af Hjortøboen bor på øen, resten er pensionister. En del af øens huse benyttes som fritidsboliger. Der er kun et firma på øen som sælger børnemøbler.

De fastboende på øen har en part i Hjortø Forsamlingshus, som de i fællesskab vedligeholder. Foramlingshuset benyttes ofte af folk udefra til privatfester og lignende. En gang om året i maj vælger øens beboere en ny oldermand, og forhold af fælles betydning aftales.

Natur[redigér | redigér wikikode]

Øens højeste punkt er kun 3,5 meter over havets overflade og den er beskyttet af diger. Havet omkring Hjortø er kun få meter dybt. Mod vest ligger strandenge udenfor diget.

Hjortø har et rigt dyre- og planteliv, og floraen på Hjortø indeholder noget så sjældent som den mangeblomstrede ranunkel. Blandt dyrearterne kan nævnes hare og den sjældne klokkefrø. Klokkefrøen findes også på Avernakø og Ærø.

Før i tiden var Hjortø kendt for den årlige harefangst, som foregik med net. Ca. 100 jægere fra Fyn og Jylland deltog i fangsten. Harerne blev solgt til jagtforeninger i ind- og udland.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ø-navnet kommer sandsynligvis fra mandsnavnet "Hjort" og er første gang nævnt i kong Valdemars Jordebog 1231 som "Jordø". Øen var ubeboet og blev brugt til opdræt af heste. Midt i 1600-tallet kom øen under Skovsgård ved Humble på Langeland, og senere igen kom den til at høre under Valdemars Slot. 1910-18 købte øboerne alle gårde og huse fri.

Ved Stormfloden 1872 var store dele af øen oversvømmet, mange dyr druknede, og afgrøder og redskaber skyllede i vandet. I flere år herefter kunne den salthærgede jord ikke dyrkes, og beboerne opførte et nyt dige, armeret med kampesten.

Grundet lynnedslag i 1917 brændte en stor del af den gamle by, og en af gårdene blev genopbygget ved markerne. Ildebranden bevirkede, at stråtagene blev erstattet af ikke-brændbare tage.

1965 får øen elektrisk strøm fra Fyn, og i 1977 lukker skolen.

Fra 1909 til 1970 sejlede postbåden ud til Højesteneløbet, hvor postsække og passagerer blev lempet ind ad en lem i siden af Ærøfærgen.

Postbåden "Hjortø sejlede fra 1954 til 1977 ruten til Hjortø. 1977 blev den erstattet af "Hjortøboen" med plads til 12 pasagerer og en bil på agterdækket. Samme år blev skolen nedlagt.

Først i 1990-erne var der digebrud mod sydvest, og så sent som 1995 var der igen digebrud.

Geologi[redigér | redigér wikikode]

Lillebæltsgletscheren har formet øen i retningen sydøst-nordvest. Fra øens sydligste punkt og mod nordvest er øen skabt af marine aflejringer. Det samme gælder den nordlige del af Hjælmshoved på nær nordøstspidsen. Ellers er det moræneaflejringer, der kendetegner øerne. Hjortø Hale har smuk krumoddedannelse på spidsen. Nord for Halen ligger den lille ø, Vibeholm, som er en barriereø, dannet ved aflejringer i den lavvandede bugt.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Der er ca. en times sejlads med postbåden Hjortøboen, der sejler to gange hver dag fra Svendborg. Færgen har plads til 12 passagerer og en enkelt bil. Hjortø Havn er en kommunal havn, som ejes af Svendborg Kommune. Havnen har toilet, el og grillplads og besejles gennem en 1,8 meter dyb sejlrende fra Højestene løb. I nærheden af havnen er der en "primitiv lejrplads". Forsamlingshuset lejes ud til private og kan også udlejes som overnatningssted. Vandet omkring øen er lavt. Ved lavvande kan man gå tørskoet til de nærliggende holme Hjælmshoved, Mejlholm og Odden. Store ålegræsenge findes omkring øen. Der er bademulighed ved øens gamle mølle fra 1871.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 54°57′50″N 10°29′5″E / 54.96389°N 10.48472°Ø / 54.96389; 10.48472