Diskussion:Alternativ behandling/Arkiv 1
Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Diskussion:Alternativ behandling. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden. |
Forslag til forbedring
[rediger kildetekst]Jeg tror såmænd ikke, at den eksisterende artikel er decideret forkert, men der kunne gøres flere ting for at få den til at fremstå bedre. Der er del lettere uencyklopædisk indhold, som der bør ryddes op i - noget kan sikkert bruges fremover. Derudover et mere internationalt perspektiv og flere kilder.
Artiklen trænger grundlæggende til en god overhaling af en person med godt kendskab til emnet. --|EPO| COM: 6. apr 2011, 10:58 (CEST)
Jeg synes, at artiklen fremstår rimeligt fornuftigt nu, har derfor fjernet wikificering- og eftersyn-boksene. Calvin (diskussion) 4. jun 2012, 15:13 (CEST) - - -
Kvaksalveri-afsnittet
[rediger kildetekst]Hej Calvin... på en måde er det fint med den ekstra info omkring kvaksalveri, som du har tilføjet .. på den anden side er der i forvejen et selvstændigt opslag omkring kvaksalveri i wikien, (se kvaksalver) og det er faktisk kortere. Jeg synes egentlig at informationerne hører til der. Kunne de ikke flyttes over i den artikel, og så bibeholde et kort afsnit her i artiklen om alternativ behandling, som henviser dertil... hvad tænker du? --Anders (ABC) (diskussion) 5. jun 2012, 21:34 (CEST)
- Jo, det har du ret i. Jeg har nu flyttet afsnittet. -- Calvin (diskussion) 8. jun 2012, 14:04 (CEST)
Ang. artiklens titel "Alternativ behandling"
[rediger kildetekst]Jeg er enig i EPO's bemærkninger ovenfor. Jeg vil kunne supplere artiklen med nogle 'kontante' oplysninger, henvisninger (litteratur) og kilder, inkl. noget 'udenlandsk'. Desuden kan der hentes godt stof fra tilsvarende artikler på vores nabosprog. Men jeg kan ikke overskue at redigere den hidtidige / eksisterende artikel. Så hvis nogen ville tage fat i den redigering ?
Et 'problem' ligger mig særligt på sinde: Artiklens titel "Alternativ behandling". En mere korrekt betegnelse ville være "Alternativ medicin". På dansk benyttes de 2 betegnelser i flæng, men betegnelsen "Alternativ behandling" er nok den hyppigst brugte.
På engelsk og tysk har man ikke det dilemma. Der hedder det "Alternative medicine" hhv. Alternativmedizin (auch: Alternative Medizin). I den engelske Wikipedia forekommer betegnelsen "Alternative treatments" også, men kun som afsnitsoverskrift i diverse artikler om medicinske emner. Fransk Wikipedia kalder sin artikel for "Médecine non conventionnelle" inkl. omdirigering: "Redirigé depuis Médecine alternative".
På norsk og svensk Wikipedia hedder artiklen "Alternativ medisin" hhv. "Alternativmedicin". Norsk Wikipedia har dog også en 'parallel' artikel med navnet "Alternativ behandling". (Den svenske "Alternativmedicin" inkluderer "Omdirigerad från Alternativ behandlingsmetod").
For mig er "Alternativ medicin" et andet og bredere begreb end "Alternativ behandling".
"Alternativ medicin" inkluderer fx filosofi (herunder opfattelse / forståelse af sundhed og sygdom), teori (fx sammenhængen mellem krop og psyke, fx betydningen af patientens holdning og livsstil), uddannelse (både af behandlere og patienter), erfaringsudveksling, forskning og projektvirksomhed. Forebyggelse af sygdom er også et perspektiv. Så alt i alt er faget / feltet "Alternativ medicin" meget mere end 'bare' "Alternativ behandling". Relationen til fænomener som eksperimentel behandling og forsøgsbehandling (og dermed reelt alternativ behandling) inden for det etablerede sundhedsvæsen bør også nævnes.
Betegnelsen "Alternativ medicin" har den fordel, at den klargør, at det handler om helbredelse / 'lægekunst' (på latin ars medicina) og altså emnet sygdom og sygdomsbehandling. Hvorimod "Alternativ behandling" sprogligt set kunne angå mange andre områder, fx alternativ kogekunst eller malerbehandling.
Til gengæld har betegnelsen "Alternativ medicin" den ulempe, at ordet medicin vil kunne forstås i betydningen lægemiddel, altså inden for fagene farmaci og farmakologi.
Jeg er således i tvivl, om hvad er ville være den bedste titel for artiklen. Det er dog nok bedst (og nemmest) at bevare titlen "Alternativ behandling".
Derimod, når det gælder navnet på kategorien "Alternativ behandling" ( http://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Alternativ_behandling ), så mener jeg helt bestemt, at navnet skal ændres til "Alternativ medicin".
--Erik Sommer 6. jan 2012, 21:39 (CET)
Forkortelse af indledning
[rediger kildetekst]I denne redigering er der ske en væsentlig forkortelse af indledningen, herunder fjernet referencer (hvor de fleste dog var skjulte). Jeg forstår først og fremmest ikke hvorfor referencerne er fjernet. De skjulte referencer er netop lavet skjulte for at undgå refs i indledningen i så vidt udstrækning som muligt, men for stadig at have kildebelagt påstandene, der kan virke negative. Derfor vil jeg kraftigt anmode om at disse referencer tilbagesættes på de passende steder i teksten.
Dernæst så er "Selvom der er brugt mange kræfter på at rebrande alternativ behandling; fra kvaksalveri til komplementær eller integreret medicin - promoverer den essentielt stadig de samme arbejdsmetoder." fjernet fra teksten, hvilket undrer mig, da processen for denne rejse er beskrevet i teksten længere nede. Og så er sætningen "Der er ingen evidens for, at dette er tilfældet, og vekselvirkningen mellem den alternative og konventionelle behandling kan i stedet virke negativt og gøre den konventionelle behandling mindre effektiv - især når det gælder kræftbehandling" fjernet, hvilket jeg finder dybt problematisk, især fordi den faktisk var kildebelagt. Jeg anerkender forsøget på at gøre indledningen mere spiselig og mindre "aggressiv", men jeg mener også at denne ændring skal tilbagestilles, hvorefter vi formentlig bliver nødt til at tage en længere snak om hvordan vi bedst, men kortest muligt, får forklaret det der stod i indledningen inden Weblars' rettelser. mvh Tøndemageren (diskussion) 23. apr 2018, 19:32 (CEST)
- Tak for den konstruktive respons på min (indrømmet) temmelig store redigering. Jeg vil forklare den grundigt senere.--Weblars (diskussion) 24. apr 2018, 08:12 (CEST)
- Det lyder bare godt - ser frem til det :D mvh Tøndemageren (diskussion) 24. apr 2018, 08:15 (CEST)
- Sætningen med "Selvom..." fjernede jeg fordi den indirekte kalder alternativ behandling for kvaksalveri, hvilket der jo er meget delte meninger om. Det er en noget upræcis gengivelse af teksten i afsnittet KAM. Grunden til at fjerne "Der er ingen evidens for..." er, at der er meget delte meninger om alternativ behandling kan vurderes på samme måde (med videnskabelige forsøg) som almindelige lægemidler. En person der ikke anerkender videnskabelig evidens som eneste mulige bedømmelsesgrundlag vil derfor opfatte kritikken som urimelig. Jeg har sat referencer og noter tilbage. Er det et slags kompromis? Ellers kan du måske prøve at omformulere de to sætninger.--Weblars (diskussion) 24. apr 2018, 11:55 (CEST)
- Vi er enige om at der er delte meninger om det er kvaksalveri eller ej - men i store træk handler det en forskellig opfattelse af hvad kvaksalveri er. Jeg synes dog stadig informationen er relevant, men det kan måske omskrives så det er mindre aggressivt. Den anden del er jeg ikke enig med dig i, og det er eksempelvis Jimmy Wales heller ikke. Vi bliver nødt til at forholde os til fakta - for fakta vil helt sikkert irriterer folk der ikke vil anderkende disse fakta. Så umiddelbart vil jeg ikke mene at den anden del skal slettes eller ændres overhovedet (jeg har derfor midlertidig sat den ind igen. Den første sætning kan eventuelt lyde "Arbejdsmetoderne i komplementær og integreret medicin er i mange henseender de samme de der bruges ved kvaksalveri". mvh Tøndemageren (diskussion) 24. apr 2018, 15:49 (CEST)
- Ok, så siger vi det. Jimmy Wales er nok lidt skrappere end mig, og jeg synes det er bedre nu hvor du har udskiftet "evidens" med "videnskabelig dokumentation" (men er wikilink nødvendigt?). Jeg er ikke så meget for omformuleringen "Arbejdsmetoderne..." i stedet for "Selvom...", og desuden er det godt, hvis vi kan undvære denne sætning og derved holde længden af indledningen lidt nede.--Weblars (diskussion) 25. apr 2018, 12:09 (CEST)
- Videnskabelig dokumentation tænker jeg altid er godt at linke til, så der kan gives en forståelse for hvad det er. Jeg har oprettet et flytteforslag, så artiklen forhåbentligt kan finde sin rette plads, og linket kan blive blåt :) Og ja, evidens lyder lidt hårdere end videnskabelig dokumentation. mvh Tøndemageren (diskussion) 26. apr 2018, 09:40 (CEST)
- Ok, så siger vi det. Jimmy Wales er nok lidt skrappere end mig, og jeg synes det er bedre nu hvor du har udskiftet "evidens" med "videnskabelig dokumentation" (men er wikilink nødvendigt?). Jeg er ikke så meget for omformuleringen "Arbejdsmetoderne..." i stedet for "Selvom...", og desuden er det godt, hvis vi kan undvære denne sætning og derved holde længden af indledningen lidt nede.--Weblars (diskussion) 25. apr 2018, 12:09 (CEST)
- Vi er enige om at der er delte meninger om det er kvaksalveri eller ej - men i store træk handler det en forskellig opfattelse af hvad kvaksalveri er. Jeg synes dog stadig informationen er relevant, men det kan måske omskrives så det er mindre aggressivt. Den anden del er jeg ikke enig med dig i, og det er eksempelvis Jimmy Wales heller ikke. Vi bliver nødt til at forholde os til fakta - for fakta vil helt sikkert irriterer folk der ikke vil anderkende disse fakta. Så umiddelbart vil jeg ikke mene at den anden del skal slettes eller ændres overhovedet (jeg har derfor midlertidig sat den ind igen. Den første sætning kan eventuelt lyde "Arbejdsmetoderne i komplementær og integreret medicin er i mange henseender de samme de der bruges ved kvaksalveri". mvh Tøndemageren (diskussion) 24. apr 2018, 15:49 (CEST)