Diskussion:CM Network A/S

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sletningsforslag: CM Network A/S

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Jeg har svært ved at se notabiliteten her. --Pelle Hansen 12. feb 2013, 17:09 (CET)

  • Slet – --Pelle Hansen 12. feb 2013, 17:09 (CET)
  • Slet – Ikke notabel — for snævert, for tæt på (Magnus Kjøller) --Hofkas (diskussion) 12. feb 2013, 17:39 (CET)
  • Slet – ingen notabilitet. --Rmir2 (diskussion) 14. feb 2013, 16:52 (CET)
  • Undskyld, men jeg kan ikke se, hvorfor en virksomhed, der har aktiviteter i 10 lande, har omkring 600.000 registrerede danske medlemmer, er sponsor for en topklub i Ishockey-ligaen, beskæftiger over 40 mand i Danmark og 10+ i udlandet, ikke har notabilitet. Jeg mener, at CM Network A/S har notabilitet på højde med wiki-sider som Freeway ApS, newz.dk, Dating.dk. Så hvad præcis gør CM Network A/S mere snævert i jeres øjne? Jeg savner blot lidt argumenter for den manglende notabilitet. Denhøje (diskussion) 15. feb 2013, 10:37 (CET)
  •  Kommentar (til Denhøje) Artiklen er pt. i strid med flere normer på Wikipedia. Det kan anbefales at læse følgende; Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt, Kriterier for virksomhedsartikler og Selvbiografier mvh. --Hofkas (diskussion) 15. feb 2013, 11:50 (CET)
  •  Kommentar (redigeringskonflikt)   Nu skal vi lige passe på med at blande æbler og bananer her. newz.dk og Dating.dk er websteder - ikke virksomheder. Sidstnævnte drives i øvrigt af Freeway ApS, der så rent faktisk er en virksomhed. At Freeway ApS så med kun 20 ansatte, stiller artiklen i et lidt andet lys, da den umiddelbart ikke opfylder kriterierne for kriterierne for virksomheder der pr. definition er notable (jeg vil dog gerne her bemærke at Freeway har godt 300 omtaler i landsdækkende dagblade over de sidste 10 år, mens CM Network har knapt 30 - der gør i min optik en forskel). MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 15. feb 2013, 12:07 (CET)
    • Takker for links Hofkas - endeligt en, der giver brugbar feedback. Jeg har kigget igennem, og argumentet om, at artiklen ikke er neutralt skrevet, kan jeg ikke følge. Hvilke punkter har du/I i tanke her? Hvis noget skal uddybes/tilføjes, så prøver jeg gerne det. Kriterier for virksomhedsartikler, der kan jeg tildels godt følge argumentationen, men så mener jeg heller ikke, at Freeway ApS bør være her. Samtidig vil jeg påpege, at CM Network A/S af de fleste vil ses som markedsledende inden for incitamentsmarkedsføring / rewardbaseret markedsføring. Til heb, så tilføjede jeg ikke newz.dk og Dating.dk, fordi jeg mente, at de var samme type side som CM Network A/S, men fordi jeg mener, at de som hjemmesider har samme mængde notabilitet som CM Network A/S har som virksomhed. Deraf min inddragelse af disse sider. Denhøje (diskussion) 15. feb 2013, 13:17 (CET)
Hvis vi evt. skal sammenligne websteder og websteder, burde det så ikke være PointShop.dk der skulle sammenlignes med newz.dk og Dating.dk? Artiklen om PointShop.dk blev jo så netop slettet og fandt heller ikke vejen tilbage i gendannelsesforslaget... MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 15. feb 2013, 13:37 (CET)
Gjorde den ikke? Jamen det kan jeg da så heller ikke forstå - netop i sammenligning med newz.dk og Dating.dk! Hvordan to sider, der er store i DK - men KUN i DK - kan være notable, når en side, der er stor i DK samt 9 øvrige europæiske lande, ikke er det. Dét forstår jeg heller ikke. Denhøje (diskussion) 15. feb 2013, 13:43 (CET)
  •  Kommentar Hvis NPOV-kriteriet skulle opfyldes, så ville det måske være relevant at omtale, at CM-network har været en tur i DR-Kontant d. 16. apr. 2010 (eksteren henv.). --Hofkas (diskussion) 16. feb 2013, 13:18 (CET)
  • Lille Behold - efter længere tids indre debat, mener jeg at virksomheden notabilitetsmæssigt kravler sig lige over barren. Ikke på grund af omsætning og ansatte, men på grund af den omtale den har fået i f.eks. i DR-Kontant, i forbindelse med pointshops politianmeldelse af forbrugerombudsmanden og øvrig omtale af CM Network/Pointshop (jeg finder hhv. 26 og 31 omtaler af CM Network og Pointshop i landsdækkende og regionale dagblade på Infomedia - muligvis med et vist overlap). Jeg kan godt se èn brugbar artikel, der dækker både CM Networks og Pointshops aktiviteter, men den kan godt blive svær at holde NPOV og som artiklen fremgår lige p.t. skal den have en større overhaling. MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 18. feb 2013, 11:12 (CET)
  •  Kommentar Jeg er helt enig i, at dette bør beskrives, men jeg vil dog mene, at det hører hjemme i en specifik artikel om PointShop A/S - jeg mener ikke, at disse kan kombineres i én artikel uden det vil skabe en forvirring som ikke kan være af encyklopædisk interesse. Der er trods alt tale om to forskellige virksomheder. Hvis der skulle laves en side om PointShop A/S (PointShop.dk), så skulle det naturligvis inkluderes, at de har været i kløerne på såvel DR Kontant som Forbrugerombudsmanden ligesom mange andre ting kunne nævnes. Artiklen her om CM Network A/S er dog forsøgt holdt som en helt neutral virksomhedsprofil, hvorfor jeg ikke forstår kommentarerne omkring NPOV - på hvilke punkter er artiklen ikke neutral, hvis vi snakker ud fra, at Kontant-sagerne ikke hører hjemme under CM Network? Denhøje (diskussion) 18. feb 2013, 13:21 (CET)
Som bemærket ovenfor er det - gentagne gange -, konstateret at Pointshop.dk ikke kan bære en selvstændig artikel. Med mindre "noget" har ændret sig væsenligt siden dec 2011/feb 2012, kan Pointshop.dk nok stadigvæk ikke bære en selvstændig artikel. Jeg har siden min sidste kommentar kigget lidt nærmere på omtalerne i landsdækkende og regionale dagblade, og der er faktisk et vist overlap. Faktisk ser det ud til at tre ting gør sig gældende for omtalerne: Direktørens unge alder, sponsoratet af en ishockeyklub og Pointshop. Om direktøren kan bære en selvstændig artikel skal jeg ikke kunne sige (det gider jeg ikke google rundt efter informationer om lige nu), men ishockeyklubben kan selvfølgelig og sponsoratet kan derfor dækkes i klubbens artikel, i virksomhedens artikel eller begge steder. Pointshop kan som sagt næppe bære en selvstændig artikel, og derfor vil det - ind til videre - være oplagt, at behandle direktøren og pointshop i denne artikel. Skulle de senere blive så notable, at der bliver behov for det, kan de med relativ lethed splittes ud i selvstændige artikler. Ind til da tror jeg såmænd nok, at Wikipedias læsere er kloge nok, til ikke at blive forvirret over at Pointshop og CM Network behandles i samme artikel :)
Jeg skrev i øvrigt ikke at artiklen p.t. ikke var NPOV - blot at det kunne være en udfordring med Pointshop-"sagerne" at holde den NPOV. Overhalingen var rettet mod at der er behov for noget {{wikify}}, nogle kategorier m.m. og at sproget er meget kulørt ("belønner", " få din helt egen blog" etc.). Jeg skal nok lige skære i den i 5 minutter. MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 18. feb 2013, 15:04 (CET)
Hvordan kan det være, at PointShop.dk ikke er notabel? Jeg vil da som udgangspunkt mene, at en side, der er aktiv i 10 europæiske lande med næsten 8 millioner medlemmer burde være rimeligt rentabel. Samtidig er der netop en del mediehistorik af både positiv og negativ karakter omkring websitet. Så hvis newz.dk og dating.dk, som fastslået ovenfor, er notable, så kan jeg ikke se, hvorfor denne ikke er. Hvad angår direktøren, så har jeg forsøgt med en artikel om ham, men den blev slettet uden forudgående diskussion og jeg kan ikke få respons fra den pågældende bruger, der stod for sletningen. Hvis du vil skære lidt i den nuværende artikel, så kan jeg naturligvis prøve at uddybe artiklen med inddragelse af såvel direktøren som PointShop. Dette selvom jeg fortsat mener, at såvel CM Network som disse to er notable nok til at bære hver sin artikel. Denhøje (diskussion) 18. feb 2013, 15:18 (CET)
Nu skal vi ikke diskutere (/afspore sletningsforslaget her om) hvorvidt PointShop er notabel her. Det er allerede sket to gange tidligere (her og her), hvor websiden begge gange blev konkluderet ikke notabel som selvstændig artikel. Hvis du mener du har nyt "kød" til diskussionen, vil jeg gerne opfordre dig til, at starte et nyt gendannelsesforslag. Det samme gør sig gældende for artiklen om Magnus Kjøller. MVH Henrik
  • Slet - Jeg mener ikke firmaet er notalbel og jeg kan ikke finde kilder som indikerer det modsatte. Artikel virker som reklame. --Savfisk (diskussion) 18. feb 2013, 16:14 (CET)
  • Slet - Artiklen har en "tæt på"-problematik. Som påpeget ovenfor er det eneste mulige notable den del af virksomheden, der omhandler PointShop med de kontroversielle forretningsvilkår og dertil hørende politianmeldelse. Så skal artiklen have et indhold, bliver det med fokus på det, hvilket næppe var opretters intention. Og for os andre er det måske mindre relevant, at endnu en virksomhed på internettet benytter sig af forretningsmetoder, der har medført en politianmeldelse. Pugilist (diskussion) 24. feb 2013, 12:22 (CET)
Konklusion:
Slettet. --Pixi Uno (diskussion) 4. mar 2013, 18:21 (CET)