Diskussion:Sprog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Vi mangler en standard for navngivning af artikler om sprog, pt. bruges der i hvert fald tre former:

  1. engelsk (sprog)
  2. nederlandsk
  3. tysk sprog

Hvilken af de tre, eller en helt fjerde, skal vi vælge?

Jeg fortrækker selv nummer to, da det nok er den de fleste vil forvente, men denne form kunne også henvise til en persons herkomst (hvor det dog er mest almindeligt at henvise til landenavnet på denne måde: "[[Danmark|dansk]]"). Nummer tre virker som en fejlagtig afart af nummer et.

- Kåre Thor Olsen (Kaare) 9. aug 2004 kl. 21:22 (CEST)

Jeg synes at vi simpelthen skal bruge navnet på sproget, og hvis det også (med rimelighed!) kan betyde andre ting tilføje (sprog) i parentes. Altså 2 med tilbagefald til 1. Byrial 9. aug 2004 kl. 21:32 (CEST)
Jeg er enig med Byrial, med den tilføjelse, at der så vidt jeg kan se ingen bibetydninger er, hvor (sprog)-tilføjelsen er nødvendig (med rimelighed). De seksuelle sprog er ingen rimelig betydning fx. Disse kan evt. henvises til fra en "(flertydig)" --Anjoe (Anders) 27. feb 2006 kl. 17:30 (CET)
Det afgørende for mit vedkommende er, at vi kører en "ren linje", så vi altså ikke er ude for, at artiklen om engelsk bare hedder "engelsk", medens artiklen om tysk hedder "tysk (sprog)". Af de tre forslag til navngivning af sprogartikler hælder jeg til at foretrække 2), men jeg har ikke noget voldsomt imod de andre heller. --Pinnerup 27. feb 2006 kl. 18:27 (CET)
Der kunne være en fordel i at køre med model 1. På den måde ville vi kunne være 100% konsekvente hver gang. Man vil således aldrig være i tvivl, når man skulle linke til eller navngive sprog, og i en evt. tvivlsituation vi ville ikke behøve at diskutere hvilket opslag, der skulle være hovedopslaget. På den anden side, så kan jeg ikke komme i tanke om et sprog, hvis navn umiddelbart har flere hovedbetydninger. Medmindre man ligefrem vil lave artikler om islansk- og danskhed, så kan jeg ikke få øje på en konflikt. Medmindre nogle kan påpege sådanne konflikter, vil jeg mene vi skal vælge model 2. Men hvis vi skal til at lave undtagelser, synes jeg lige så godt, vi kunne vælge model 1 med det samme.--B.A.C. 27. feb 2006 kl. 18:37 (CET)
Jeg er absolut tilhænger af model 1 - og regnede egentlig også med at det var den vi brugte. --Palnatoke 27. feb 2006 kl. 19:22 (CET)
Kan jeg bede deltagere i denne diskussion om også at læse Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv6#Sprog og sprogfamilier? --Twid 27. feb 2006 kl. 19:26 (CET)
Og lad mig i øvrigt tilføje, at lang erfaring har vist mig, at der er en stor fordel ved dansk (sprog) frem for dansk: Mange skribenter vil spontant skrive, at X er en dansk politiker eller lignende; hvis dansk er et link til en flertydig artikel, er det nemt at finde disse links og rette dem til at pege på enten dansk (sprog) eller Danmark; hvis derimod dansk peger på sproget, er der ingen automatisk måde at finde alle de links, der i stedet skulle have peget på landet, på. --Twid 27. feb 2006 kl. 19:41 (CET)
Jeg har længe brugt løsning 1), så den stemmer jeg for. --Sir48 (Thyge) 27. feb 2006 kl. 20:13 (CET)
Også jeg har længe brugt model 1, så den får min stemme. Må jeg minde om, at ord som f.eks. "dansk", "tysk" og "araucarisk" i praksis bruges både om de pgl. sprog og som betegnelse for kulturforhold og genstande fra vedkommende sprogområde/kultur. Kun ord som f.eks. "latin", "esperanto" og "quenya" er rene sprogbetegnelser.--Sten Porse 27. feb 2006 kl. 21:19 (CET)
Grunden til at jeg oprindelig tog dette emne op, var at det kom bag på mig at artikler om hovedbetydningen (normalt sproget) nogle gange ikke var det primære opslagsord. Jeg er overbevist om, at vores almindelige politik om, at den primære betydning ikke skal vige for flertydighed, også skal være gældende her. Skal jeg overbevises om det modsatte, skal der mere vægtige argumenter på bordet end gamle vaner, misforstået linkning, hensyn til automatik og tro.
Jeg synes særligt ikke navngivningen skal lide under, at nogle redaktører ikke linker korrekt (dansk i stedet for Danmark som i Twids eksempel). Prøv i stedet at forestille jer, hvad en læser der skriver dansk i søgefeltet forventer som resultat. Rent logisk (uden kendskab til den aktuelle Wikipedia-navngivning) vil man under dansk forvente at finde en artikel om sproget, mens man under dansker vil forvente at finde en artikel om folket.
Med mindre vi indfører total flertydighed, tror jeg ikke vi vil kunne finde en løsning der i alle tilfælde vil være entydig, og man er nu engang altid nødt til at sikre sig, at det man linker til, også er det man forventer.
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 27. feb 2006 kl. 22:01 (CET)
Jeg tror, at langt de fleste steder, hvor man bruger dansk, tysk osv. mener man fra Danmark, Tyskland... og ikke sproget dansk eller tysk. --Sir48 (Thyge) 27. feb 2006 kl. 22:25 (CET)
Enig med Thyge. I øvrigt er det vel værd at understrege, at systemet med sprognavn (sprog) er stort set systematisk gennemført (fx hedder de tre artikler nævnt øverst i dag engelsk (sprog), nederlandsk (sprog) og tysk (sprog)). De eneste undtagelser, jeg lige kan komme i tanke om, er islandsk og svensk, og det er vist kun, fordi Kaare har ændret navngivningen af disse artikler for nylig. Hvis vi ændrer navngivningsprincippet, skal vi altså til at flytte rigtig mange artikler og henvisninger! --Twid 28. feb 2006 kl. 00:08 (CET)
Jeg vil gerne bemærke et par ting til fortalerne for løsning 1: For det første kan dansk, engelsk, kinesisk el. lign. ikke optræde på dansk wikpedia som andet end netop navneord. Hvis man taler om fx dansk kultur eller dansk militær, så optræder 'dansk' som tillægsord, hvilket vi ikke har artikler om (artikler hedder fx skønhed og ikke skønt). Vi skal ikke engang have en henvisning i en flertydig artikel til 'dansk' i betydningen 'fra Danmark'. For det andet, så skal der rettes ligeså meget, hvis vi skal til at redirecte alle simple navne for sprog til det land som sproget (for det meste) tales i. I øjeblikket redirectes fx kinesisk til mandarin (sprog) og engelsk til engelsk (sprog). - Så vidt jeg kan forstå, vil I have disse redirectet til til henholdsvis Kina og England, men man jo sagtens tale kinesisk i Spanien, og endda engelsk som statssprog i Sydafrika eller USA, så hvis man vitterlig søger sproget, så hjælper det jo ikke særligt meget at komme hen til det (tilfældige) oprindelsesland. --Anjoe (Anders) 28. feb 2006 kl. 02:13 (CET)
Glem nu hvordan situationen er lige nu og hvor stort et arbejde det vil være at lave om på den (det kan klares løbende som med de flertydige artiklers udformning). Lad os i stedet overveje hvad den "korrekte" løsning vil være.
Dem der hælder mest til løsning nummer et, er nødt til at argumentere for den fra en læsers synspunkt, ikke en redaktørs. Husk på at læserne skal ledes til den primære betydning, ikke til det der er nemmest for redaktørerne.
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 28. feb 2006 kl. 19:13 (CET)
PS: Tak til Anjoe for at underbygge min argumentation så fortræffeligt.
Det der ikke er blevet sagt i denne diskussion er, at langt størstedelen af henvisningerne fra f.eks. dansk går hen til Danmark. Når en skribent har linket dansk, og ikke har husket at skrive Danmark i stedet, vil det ikke være en fordel for læseren, da han dermed havner på en side om det danske sprog. Det er forkert linkning. Når det kommer til interne henvisninger er Danmark den primære betydning. Til gengæld når det kommer til en søgning, så er "dansk (sprog)" den primære betydning. Derfor er en flertydig den bedste løsning. --Maitch 28. feb 2006 kl. 19:26 (CET)
Til Maitch: Istedet for en flertydig kunne man vel bare have en linje øverst i sprogartikel, der siger: "Søgte du efter <sprogets oprindelsesland>, så klik her..." Eller lign. Hvis man så var så heldig at søge sproget, behøver man ikke at klikke videre (og så slipper vi for at skrive *mange* meget tynde flertydige). --Anjoe (Anders) 28. feb 2006 kl. 20:00 (CET)
Som sagt, så finder jeg det uheldigt, at læseren i langt de fleste tilfælde bliver dirigeret det forkerte sted hen - også selvom vi har advarsler i starten af sprogartiklen. --Maitch 28. feb 2006 kl. 20:05 (CET)
Enig med Maitch. Jeg fornemmer ikke just nogen konsensus på nuværende tidspunkt -- bliver vi nødt til at tage en afstemning? --Twid 1. mar 2006 kl. 13:37 (CET)
Vent nu lidt, emnet er ikke uddebatteret.
Jeg har indtryk af at I (dem der støtter løsning nummer et) stadig kun tænker fra redaktørsynsvinklen, og ikke læsersynsvinklen. Fejl som dem Maitch påpeger skal naturligvis rettes (uanset hvilken løsning der vælges), men det er altså også en fejl at linke til en flertydig artikel.
Hvorfor tilgodese redaktørers fejl og give køb på brugervenlighed der kommer læserne til gode? - jeg fatter det simpelthen ikke. Mener I virkelig at Wikipedia er til primært for skribenterne?
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 1. mar 2006 kl. 16:05 (CET)
Når jeg har meldt mig som fortaler for løsning 1, er det - indrømmet - mest af bekvemmelighedsgrunde. Det er ikke afgørende for mig, hvad løsningen bliver, når bare den kan gennemføres ensartet. Det forekommer mig, at hensynet til læserne vejer tungt, så alene af den grund ser jeg gerne en bedre løsning (hvilken det så end bliver).
--Sten Porse 1. mar 2006 kl. 16:27 (CET)
Bekvemmelighedsgrunde er fuldt ud gyldige grunde - de gør det mere sandsynligt at skribenten gør det rigtigt første gang; til glæde for læsere og medredaktører. --Palnatoke 1. mar 2006 kl. 18:17 (CET)