Diskussion:Vallø Borgring

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Militær Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Militær, et forsøg på at koordinere oprettelsen af militærrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Omdir. Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Omdirigering på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Artikel bør flyttes til sit rette navn[rediger kildetekst]

Borrering har vakt fornyet interesse ved offentliggørelsen af udgravningsresultater i september 2014, der viste, at anlægget er en vikingetidig cirkulær ringborg af trelleborgtypen.

Ejeren af voldstedet, Vallø Stift har dog været hurtigt ude og lancere et nyt navn Vallø Borgring som øjensynligt passer ejeren bedre. Nu er der jo ingen, der kan forhindre ejerne i at kalde stedet, hvad de vil, men man kan ikke bare beslutte henover hovedet på befolkningen og over 330 års dokumenteret navnehistorik, at nu skal en fortidlevning pludselig kendes under et nyt navn - ovenikøbet et navn, der geografisk eller historisk slet ikke realterer til denne borg (andet end via ejerskab siden 1721).

Andre har foreslået, at man skulle kalde borgen Lellinge Ringborg, og selvom Lellinge da ser ud til at repræsentere det absolut ældste navn i borgens nærområde, finder jeg det dog i det hele taget yderst betænkeligt at skulle sammenkoble borgens navn med navnet på en anden lokalitet, som ikke tidligere har været anvendt systematisk i forbindelse med anlæggets navn.

Alle øvrige trelleborge har jo så vidt muligt beholdt det navn, som de eller lokaliteten var kendt under i forvejen, hvorfor jeg ville finde det dybt mærkeligt at denne "regel" skulle afviges for Borrerings vedkommende. I praksis vil det næppe heller være muligt at finde konsensus om ét bestemt nyt navn, hvorfor striden om det rette navn på borgen/anlægget nemt vil komme til at overskygge diskussionen om selve anlæggets karakter. Borrering er det navn, der såvel historisk som sproghistorisk giver den bedste mening og største forståelse for anlægget, og selvom der muligvis skulle være andre mindre anlæg her til lands, der tillige måtte bære navnet "Borrering" så vil Borrering ved Lellinge/Salby/Højelse/Køge fra nu af klart overskygge alle andre anlæg, det tilfældigvis måtte dele navn med.

Min klare anbefaling er altså, at artiklen snarest flyttes til den korrekte betegnelse Borrering. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 13. sep 2014, 16:50 (CEST)

Så skulle du oprette et flytteforslag om det. -- Mvh PHansen (diskussion) 13. sep 2014, 17:31 (CEST)
Er der faldet ro om navngivningen? Vi skal afspejle hvad der bruges og ikke bare hvad vi synes. Det er også risiko for at navnet igen skal ændres. --Steen Th (diskussion) 13. sep 2014, 21:54 (CEST)
Fint indspark, som mange (inklusiv mig) måske ikke lige var klar over. Jeg håber nogen også giver Danmarks Borgcenter besked? RhinoMind (diskussion) 14. sep 2014, 00:56 (CEST)

OBS artiklen er flyttet uden diskussion på flytteforslag - Nico (diskussion) 2. okt 2014, 07:40 (CEST)

Opretter omdirigering[rediger kildetekst]

Denne artikel indeholder stort set kun omtale af en meget uinteressant og uvæsentlig navnestrid, udelukkende baseret på upålidelige kilder eller OR. Jeg agter at erstatte den med en omdirigering til den betydeligt mere kvalificerede artikel Borrering.--Anders Feder (diskussion) 27. dec 2014, 16:45 (CET)