Dronningens vagtmester

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dronningens vagtmester
Dansk titel Dronningens vagtmesterRediger på Wikidata
Instrueret af Johan JacobsenRediger på Wikidata
Produceret af Johan Jacobsen,
Annelise HovmandRediger på Wikidata
Medvirkende Poul ReichhardtRediger på Wikidata
Udgivelsesdato 1963Rediger på Wikidata
Oprindelsesland DanmarkRediger på Wikidata
Sprog DanskRediger på Wikidata
Links
på IMDbRediger på Wikidata
på scope.dk
på danskefilm.dk
i DFI's filmdatabase
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Dronningens vagtmester er en dansk film fra 1963 baseret på Carit Etlars roman af samme navn fra 1855. Filmen er instrueret af Johan Jacobsen. Filmen er en fortsættelse til Gøngehøvdingen fra 1961, der ligeledes er baseret på en roman af Carit Etlar. Flere af de medvirkende går igen fra den første film, heriblandt Jens Østerholm som Gøngehøvdingen og Birgitte Federspiel som Kulsoen. Derimod afløste Poul Reichhardt Dirch Passer i den nye films titelrolle som Ib Abelsøn, Dronningens Vagtmester. En anden forskel er, at hvor Gøngehøvdingen foregår under den første Karl Gustav-krig i 1657-1658, så foregår Dronningens Vagtmester under den efterfølgende anden Karl Gustav-krig i 1658-1660.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Imens København belejres af svenskekongens hær, lykkes det Svend Gønge og Ib, dronningens vagtmester unders stor fare at redde en adelsfamilies værdier på det belejret slot i Jungshoved. Med mod og dristighed skaffer makkerparet mad og våben til indbyggerne i København. Kulsoen der overlevede frosten, ønsker endnu mere hævn over Ib end før, specielt da hun snydes for en tredjedel af værdier der skal hentes, og derfor allierer hun sig med den svenske kaptajn Esner, der indtager Gjorslev gods. Ib fanges imens han forsøger at hjælpe herskabet på Gjorslev væk. Ib dømmes til at dø af kulde og frost på taget af en af længerne. Palle giver gøngerne besked, og gøngerne kommer Ib til hjælp iført svenskeklæder. Ved København deltager Gøngerne i skyttegravskampene, og Svend får adelsfrøkenen Karen Kaas som belønning for tro tjeneste.

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Produktion[redigér | redigér wikikode]

Filmen har bl.a. brugt gadekæret i Nærum og Kobberdammen i Teglstruphegn ved Hellebæk som lokation til filmen.[1]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]