Spring til indhold

Dirch Passer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dirch Passer
Personlig information
FødtDirch Hartvig Passer Rediger på Wikidata
18. maj 1926 Rediger på Wikidata
Østerbro, Danmark Rediger på Wikidata
Død3. september 1980 (54 år) Rediger på Wikidata
Kommunehospitalet, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedDragør Kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
ForældreRagnhild Fich og Vilhelm Passer[1]
Pårørende/FamilieMatilde Passer (barnebarn)
SøskendeMarchen Passer
Kirsten Passer Rediger på Wikidata
ÆgtefællerHanne Passer (1970-1976)
Sigrid Horne-Rasmussen (1950-1959) Rediger på Wikidata
PartnerJudy Gringer Rediger på Wikidata
BørnDorte Passer Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilmskuespiller, teaterskuespiller, stemmeskuespiller, komiker, manuskriptforfatter, skuespiller Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserÆres-Bodil (1961) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Dirch Hartvig Passer (født 18. maj 1926Østerbro i København, død 3. september 1980Københavns Kommunehospital) var en dansk skuespiller og komiker. Han medvirkede i en lang række film gennem tre årtier (1950'erne til 1970'erne), som regel i komiske roller, og gerne som trækplaster for film, selv hvis hans rolle var ret lille. Desuden var han en flittig sceneskuespiller, især i revy-genren, hvor en række af hans numre fortsat er kendt. Han samarbejdede ofte med andre komiske skuespillere som Kjeld Petersen og Ulf Pilgaard.

Tidlig karriere og succes

[redigér | rediger kildetekst]

Passer fik allerede opmærksomhed i Fiffer-revyerne i slutningen af 1940'erne. I årene 1955-1958 og igen i 1962 optrådte han i komikerduoen Kellerdirk Bros sammen med Kjeld Petersen, hvilket var med til at befæste hans position som en af Danmarks mest populære revystjerner. Fra denne tid stammer sketchene How Jazz was born og Babs og Nutte.

Hans eneste seriøse rolle på teatret var i 1961, hvor Passer spillede den tilbagestående Lenny i Mus og mænd af John Steinbeck over for Ove Sprogøe. Desværre var Passers image som komiker så grundfæstet, at folk brast i latter, så snart han viste sig på scenen uden tanke for, at det drejede sig om en tragisk rolle, hvilket Passer tog sig meget nær. Forestillingen stoppede efter 11 opførelser.

Øjeblikkeligt efter Kjeld Petersens død, d. 24. maj 1962, trak Passer sig fra teater- og revyscenen i fem år. I disse år indspillede han i stedet en række film.

Tilbage til scenen

[redigér | rediger kildetekst]

I 1967 stod Passer igen på scenen i Cirkusrevyen, hvor han til sin egen overraskelse fik ny og voksende succes. Han fortsatte i Cirkusrevyen i syv år. Fra denne periode kan især makkerskabet med Preben Kaas fremhæves.

I 1976 og 1977 var han det store trækplaster i Holstebrorevyen.

Passer indspillede omkring 100 film. De fik en meget blandet modtagelse af kritikerne. Ofte var Passers navn med størst skrift på plakaten, også selvom han kun spillede en lille rolle. I Passers senere karriere fik filmene hårdere medfart af kritikerne.

I 1961 modtog Passer en æres-Bodil, fordi han:[2]

“med et stort talent har ladet sig misbruge af danske producenter og i håb om, at han snart må få en rolle, der svarer til hans talent.”

I 1974 modtog Passer en Bodil for sin hovedrolle i filmen Mig og Mafiaen.

Dirch Passer var gift to gange: Fra 1950 til 1959 med skuespillerinden Sigrid Horne Rasmussen og fra 1970 til 1976 med reklametegneren Hanne Bjerre Pedersen. Han boede sammen med flere andre kvinder i længere tid, blandt andre i fem år med kollegaen Judy Gringer. Han fik to børn – et fra hvert ægteskab – Dorte Passer og Josefine Passer.

Dirch Passer boede til sin død sammen med Bente Askjær. Hun var 26 år, da Dirch Passer døde i Tivolirevyen i 1980. En måned senere skulle de have været gift.

Han levede i mange år intenst med et stort arbejdspres og et stort alkoholforbrug. I perioder var han ofte gæst på de københavnske værtshuse. Selv sagde han: “Man skulle have været dværg, så var bajerne meget større!” [3]

Dirch Passer var bror til skuespillerne Kirsten og Marchen Passer.


Han blev i 1974 Ridder af Dannebrog.

Et af Dirch Passers mange revynumre (Finger-nummeret fra 1974) er med i Kulturkanonen under scenekunst. Nummeret stammer fra den amerikanske komiker Art Metrano, som præsenterede det i 1969 og blandt andet optrådte med det i Della Reese Show, The Dean Martin Show og Mike Douglas Show. [4]

Dirch Passer i Apollo Teatret, november 1965.

Dirch Passer blev erklæret død af hjertestop 3. september 1980 omkring klokken 21.20 på Københavns Kommunehospital. Han skulle have optrådt om aftenen i Glassalen i Tivoli, men han faldt om på scenen bag tæppet i sit klovnekostume kort inden forestillingen. Man løftede Passer op og ind i en ambulance, der kørte ham til hospitalet.[5] Han blev erklæret død efter cirka to timers genoplivningsforsøg. Han ligger begravet på Dragør Kirkegård.

Forinden havde Passer været ved hjertespecialisten dr. med. A. Tybjærg Hansen på Hvidovre Hospital for at blive tjekket, da han tidligere havde fået et ildebefindende.[5]

Filmatisering

[redigér | rediger kildetekst]

25. august 2011 var der premiere på filmen Dirch om Dirch Passers liv. Den var instrueret af Martin Zandvliet. Med til gallapremieren var Dirch Passers to døtre, Dorte Passer og Josefine Passer. I filmen spiller Nikolaj Lie Kaas (søn af Preben Kaas) titelrollen suppleret af Lars Ranthe i rollen som Kjeld Petersen. For disse roller blev begge tildelt en Robert og en Bodil for henholdsvis bedste mandlige hovedrolle og birolle.[6]

Udvalgt filmografi

[redigér | rediger kildetekst]

Udvalgte indspillede monologer og sketches

[redigér | rediger kildetekst]
  • Moder Sol (6:13) – (Povel Ramel og Arvid Müller) – 1961.
  • Mudderkliren (7:33) – (Holbek og Preben Kaas) – 1969.
  • Kulmulen (9:15) – (Preben Kaas og Poul Arland)- 1970.
  • “Kartebollen” -1971
  • Privatdetektiven (7:06) – (Preben Kaas) – Magnet/Polygram 1972.
  • Dirch På Toppen (8:52) – (Otto Ludvig, Poul Sabro og Preben Kaas) – 1974.
  • Babyen/Op å då (8:40) – (Preben Kaas) – 1974.
  • Fynboen (9:28) – (Preben Kaas og Povl Sabro) – 1974.
  • Urban Olsen (4:07) – (Hans Alfredson).
  • Kjeld Petersen og Dirch: Tømmerflåden (4:43) – (Børge Müller).
  • Kjeld Petersen og Dirch: Skolekammerater (6:00) – (Børge Müller).
  • Ulf Pilgaard og Dirch: Vitsbutikken (6:18) – (Arne Myggen)- Starbox/Polygram 1977.
  • Ulf Pilgaard og Dirch: Duel på Brandere (7:02) – (Povl Sabroe og Preben Kaas) – 1968.
  • Judy Gringer og Dirch: Babs og Nutte (7:10) – (Arvid Müller[kilde mangler]).
  1. ^ "Dirch Passer". danskefilm.dk. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2016. Hentet 13. oktober 2016.
  2. ^ "bodilprisen.dk". Arkiveret fra originalen 1. december 2017. Hentet 21. november 2017.
  3. ^ Johannes Møllehave: Replikker og pointer (s. 66), forlaget Lindhardt og Ringhof, 1984, ISBN 87-7560-679-8
  4. ^ Camilla Stockmann, “Dirch Passers kulturkanon var en kopi (Webside ikke længere tilgængelig).” Politiken, 2006 maj 19.
  5. ^ a b Kirstine Møgelbjerg Østrup (18. maj 2016). "Dirch Passers sidste timer: Afviste noget var galt - faldt om et øjeblik efter". TV 2. Arkiveret fra originalen 25. juni 2018. Hentet 4. april 2018.
  6. ^ "Nominerede personer 2012". Danmarks Film Akademi. Arkiveret fra originalen 20. marts 2012. Hentet 2012-02-12.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]