Nærum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

p1

Nærum
Storkøbenhavn
Overblik
Bydel: Nærum
Postnr.: 2850 Nærum
Kommune: Rudersdal Kommune
Indbyggertal kommune: 56.133[1] (2017)
Indbyggertal bydel: 19.878[1] (2017)
Sogn(e): Nærum Sogn
Oversigtskort

Nærum er en nordlig bydel i Storkøbenhavn i Rudersdal Kommune i Nærum Sogn. Bydelen Holte-Nærum har 19.878 indbyggere (2017)[1]. Byen indeholder både villakvarterer, rækkehuse og etagebyggerier. Nærum afgrænses mod nord af Kighanerenden, mod øst af Jægersborg Hegn, mod syd af Mølleåen og mod vest af Helsingørmotorvejen.

Nærum var før kommunalreformen i 2007 en del af Søllerød Kommune. Der er endestationen for Nærumbanen, der går fra Jægersborg Station og bliver delt af Helsingørmotorvejen. Fra stationen kører adskillige busser. Brüel & Kjærs hovedkvarter ligger centralt i byen. I 2003 åbnede Nærum Gymnasium, der er blandt de nyeste gymnasier i Danmark. Byen har to museer: Sommer's Automobile Museum og en lille bygning med historisk brandslukningsudstyr. Desuden er området berømt for C.Th. Sørensens kolonihaver De Runde Haver. Ruten, som blev benyttet til VM i landevejscykling 2011, går igennem Nærum og har siden været brugt til Post Danmark Rundt.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Nærum (1186 Niartherum, 1193 Niatharum) er opkaldt efter Njord i ejefald på gammeldansk Niarthar[2], der var gud for fiskeri, søfart og frugtbarhed i den nordiske mytologi. Efterleddet er -rum i betydningen "åben plads fremkommet ved rydning".[3] Nærum menes at henvise til Njords hjem.[4]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Første gang bynavnet Nærum omtales er i et testamente fra 1186, hvori Absalon giver alle sine besiddelser, herunder Nærum og Høsterkøb til bispedømmet Roskilde. Byen er dog meget ældre, og der har været beboelse på stedet i jernalderen. Den ældste del af byen ligger omkring gadekæret og op ad bakken til hovedgaden.[4] I 1193 omtales byen som Niartharum.[5]

Nærum havde i 1682 i fællesskabets tid 12 gårde samt 10 huse uden jord, i alt 386,5 tdr. land dyrket areal skyldsat til 81,62 tdr htk.[6] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[7] For 9 gårde i 1635 var fordelingen af udsæden således: rug 55%, byg 33% og havre 12%.[8]

En skole blev opført i 1901, en kostskole opførtes 1907 og en højskole i 1916. Desuden fik byen frem til 1. verdenskrig jernbanestation, postekspedition og telegrafstation, hotel, mejeri og en mineralvandsfabrik. I 1906 blev oprettet et kvindesanatorium og i 1907 et børnehjem.[9] I 1911 havde nærum 779 indbyggere, heraf ernærede 137 sig ved landbrug, 229 ved håndværk og industri, 122 ved handel og 63 ved transport.

Befolkningsudviklingen til 1945[redigér | redigér wikikode]

Nærum stationsbys befolkningsudvikling var forholdsvis rolig: i 1906 havde byen 638 indbyggere, i 1911 779 indbyggere, i 1916 790 indbyggere, i 1921 1.054 indbyggere, i 1925 1.120 indbyggere, i 1930 1.272 indbyggere, i 1935 1.385 indbyggere, i 1940 1.168 indbyggere, i 1945 1.742 indbyggere. Allerede fra 1935 blev hele den daværende Søllerød Kommune regnet som forstad til Storkøbenhavn.[10]

Byudviklingsplanlægning[redigér | redigér wikikode]

Den fremadskridende byudvikling fik også betydning for byplanlægningen. Da den såkaldte "Fingerplan" - Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn - blev offentliggjort i 1947 med sit forslag om at samle den fremtidige byudvikling i hovedstadsområdet langs banelinjer, blev det også forudsat, at Nærum med Nærumbanen kunne vokse og på længere sigt udgøre et sammenhængende forstadsområde sammen med Søllerød og Holte stationsby, trafikbetjent af jernbanen og en ny Hørsholmmotorvej vest om Nærum.[11] Fingerplanen førte til vedtagelse af byreguleringsloven i 1949, som forudsatte nedsættelse af et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen til planlægning af den fremtidige byudvikling i Hovedstadsområdet i form af en såkaldt byudviklingsplan.[12]

Den 6. oktober 1949 nedsattes et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen, som den 2. maj 1951 offentliggjorde "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsområde". Heri konstateredes, at der var sket en mindre udstykning ved Nærum[13], og argumentet med trafikbetjening med Nærumbanen blev gentaget[14], omend denne forudsattes gjort bedre med en projekteret Lundtoftebane[15]. Området var byggemodnet i form af kloakering[16] og byudviklingen forudsattes ikke at være i konflikt med frednings- og friluftsinteresser[17]. Hele det udpegede byudviklingsområde i tilknytning til Nærum blev derfor lagt i inderzone, det vil sige kunne bebygges når og hvis, kommunalbestyrelsen ønskede det.[18]

Den oprindelige byudviklingsplan blev senere opdateret med "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 7 for Københavns-egnens byudviklingsområde" fra 1966, som for Nærums vedkommende dog kun stadfæstede den tidligere plan og skete byudvikling.[19]

Byggerier[redigér | redigér wikikode]

Nærum Gymnasium blev indviet i 2003.

Fra 1951 til 1961 blev Nærumvænge Torv og Nærumvænge bygget. Bygningerne er tegnet af Palle Suenson.[20] Fra 1959 til 1982 lå biografen Center Bio på Nærumvænge Torv, hvor der nu er restaurant og selskabslokaler.[21]

Nærum Gymnasium, der blev bygget på stedet, hvor det gamle fattigkvarter med gadenavne som Benbrækkerstræde befandt sig, har været medvirkende til at kommunale initiativer som f.eks. at en tiltrængt byfornyelse er blevet sat i gang. Centralt i bydelen ligger Nærumgård, som blev bygget i 1756, og i dag huser børnehjemmet Døgninstitutionen Nærumgård.

I 1954 blev sygeplejehjemmet Hegnsgården opført nær biblioteket. Det er udvidet to gange.[22] I 1977-78 opførte man en række ældreboliger i byen.[23]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Mod syd og øst ligger Jægersborg Hegn, hvor Bøllemosen ligger og mod vest adskiller Geels Skov byen fra Holte. Nærum er næsten vokset sammen med Holte med bydelen Søllerød mod vest.

Nærumgade, der er en sidegade til LundtoftegadeYdre Nørrebro, er opkaldt efter byen.

Transport og infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Helsingørmotorvejen skiller byen i øst og vest, mens Skodsborgvej skiller byen i nord og syd.

Nærum Station hvor Nærumbanen har endestation.

Nærum Station er endestation på den vigtige lokalbane Nærumbanen, der via Kongens Lyngby kører til Jægersborg Station, hvor man kan skifte til S-tog mod hovedstaden eller mod Hillerød. Til 1923 gik banen helt til Vedbæk, men som følge af dårlig økonomi blev denne del nedlagt.[24] Banestrækningen er siden blevet asfalteret, og hver år afholdes et halvmaraton kaldet "Griseløbet" på strækningen.[25]

Fra stationen afgår også mange busser bl.a. linje 150S til København eller Kokkedal og linje 300S til Ishøj. Desuden afgår der busser til de omkringliggende byer som Skodsborg, Lyngby og Virum.

Den ene af Rudersdal Kommunes to genbrugspladser ligger i Nærum og bliver kaldt Containerhaven.[26] Nærum brandstation er den ene af Rudersdal Hørsholm Brandvæsens tre brandstationer, og den ligger lige ved siden af genbrugspladsen. Renseanlægget Rundforbi Renseanlæg ligger, som navnet antyder, tæt på Rundforbi Stadion.[27]

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Brüel & Kjærs hovedkvarter i Nærum

Flere offentlige og private virksomheder har til huse i Nærum. Det multinationale firma Brüel & Kjær, der producerer måleinstrumenter til lyd og svingninger, har sit hovedkvarter i byen[28] ligesom Shell har sit danske hovedkvarter her.[29] Derudover har Postdanmark, Sun Microsystems og flere andre virksomheder afdelinger i byen. I 2013 flyttede forsikringskoncernen Willis Group sit kontor fra Hellerup til Nærum.[30][31] Frem til foråret 2014 havde SKAT også en afdeling i byen, men denne blev lukket sammen med 10 andre landet over.[32][33]

Byens butikstorv Nærumvænge Torv og Nærum Hovedgade har en række daglig- og specialvarerbutikker.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

I 2003 åbnede Nærum Gymnasium, der tilbyder studentereksamen. Det er blandt de nyeste gymnasier i Danmark, og mere end 1000 elever er indskrevet her. De første studenter dimitterede i 2005.

Der findes to skoler i Nærum, der begge tilbyder 0.-9. klasse; Nærum Skole, hvor bl.a. entertaineren Anders Bircow har gået[34] og den kristne Nærum Privatskole.[35]

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Brandmuseet på hovedgaden.

Nærum har to museer. Det ene er Sommer's Automobile Museum, der er ejet af Ole Sommer. Museet har en stor samling veteranbiler, modelbiler og motorer til biler, fly og skibe. I udstilling er der bl.a. et eksemplar bilmodellen kaldet OScar, der er af en af de få danskproducerede biler.[36] Det andet museum er et af Danmarks mindste, og det udstiller historiske brandhaner, brandmandsudstyr og en enkelt sprøjtevogn.

Desuden er byen også kendt for kolonihaverne De Runde Haver, der er tegnet af C.Th. Sørensen i 1948. Haverne blev fredet i 1991.[37] I en anden kolonihaveforening i byen stod Politikens Pavillon fra Landsudstillingen i Aarhus i 1909, hvor den blev flyttet hen efter udstillingen. I 2002 stod den til nedrivning, men blev flyttet og genopført i Den Gamle By i Aarhus.[38]

Byens bibliotek, Nærum Bibliotek, er en del af Rudersdal Bibliotekerne og har til huse i en bygning, der tidligere var en del af Nærum Avlsgård.[39]

Nærum Kirke blev bygget i 1932 med udsigt over byens gadekær, og i 1997 blev den renoveret, og der blev lavet en tilbygning.[40] Desuden findes også Syvende Dags Adventistkirken.[41]

Mange arkitekter har tegnet huse og andre bygninger, der er opført i Nærum:

Et hus på Nærum Hovedgade blev brugt som inspiration til Mads Skjerns tøjforretning "Tøjhuset" i tv-serien Matador.[42] Byens gadekær blev anvendt som lokation i filmen Dronningens vagtmester fra 1963.[43]

Der findes også en aktiv jazzklub i byen kaldet Søllerød Jazzklub. Den holder til på Nærum Skole.[44]

Sport[redigér | redigér wikikode]

Rundforbi Stadion blev bygget 1965-1970 og er tegnet af Ole Helweg og Claus Bremer.[4] Stadionet har fodboldbaner, atletikbane og svømmehal. Det er hjemsted for Boldklubben Søllerød-Vedbæk og Søllerød Gold Diggers. Yderligere holder Søllerød-Nærum Idrætsklub, SNIK, til på Rundforbi Stadion. Klubben består af 5 selvstændige klubber og blev grundlagt i 1917.[45] Byen har også en tennisklub kaldet Nærum Tennisklub, der blev grundlagt i 1934.[46]

Hvert efterår løbes halvmarathonen "Griseløbet" på den gamle lokalbanestrækning fra Nærum til Vedbæk.[25]

Linjeløbene i VM i landevejscykling 2011 foregik i Rudersdal Kommune. Ruten var 14 km og blev cyklet 18 gange rundt. Den gik igennem Nærum på Rundforbivej og Skodsborgvej og havde start og mål på Geels Bakke i Holte. Ruten blev "indviet" allerede i 2010, hvor den blev benyttet til 6. og afsluttende etape af Post Danmark Rundt. Post Danmark Rundt 2011 benyttede ruten endnu engang til 6. og afsluttende etape.[47]

Adventistspejdernes danske hovedkvarter ligger desuden i Nærum.[48]

Personer med tilknytning til byen[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Hald, s. 153
  3. ^ Hald, s. 152
  4. ^ a b c Nærum, rudersdal.dk, hentet 12/6-2013
  5. ^ J.P. Trap; Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark Vol. 5 Københavns Amt. 5. udgave. S. 978
  6. ^ Pedersen, s. 6
  7. ^ Frandsen, bilagskort
  8. ^ Frandsen, s. 101
  9. ^ J.P. Trap: Danmark, 4 udgave, bind 1, s. 299
  10. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Undersøgelser Nr. 10: "Folketal, areal og klima 1901-60"; København 1964; s. 168f
  11. ^ Gaardmand, s. 35-38
  12. ^ Gaardmand, s. 38
  13. ^ Betænkning 2, s. 13
  14. ^ Betænkning 2, s. 17
  15. ^ Betænkning 2, s. 18
  16. ^ Betænkning 2, s. 21
  17. ^ Betænkning 2, s. 25
  18. ^ Betænkning 2, bilagskort
  19. ^ Betænkning 7
  20. ^ Gaardmand, s. 48f
  21. ^ Center Bio, Nærum, biografmuseet.dk, hentet 12/6-2013
  22. ^ Historie. Hegnsgården. Hentet 24/10-2014
  23. ^ Nærum Søpark. Lejerbo.dk. Hentet 24/10-2014
  24. ^ Lyngby - Vedbæk Jernbane, jernbanen.dk, hentet 24/5-2013
  25. ^ a b Information om Griseløbet/Den Grønne Halvmaraton, griseloebet.dk, hentet 34/5-2013
  26. ^ Genbrugspladser, rudersdal.dk, hentet 24/5-2013
  27. ^ Rundforbi Renseanlæg, kommuneplan.rudersdal.dk, hentet 12/6-2013
  28. ^ Nærum - Denmark, bksv.com, hentet 24/5-2013
  29. ^ 13/2-2001 Shell flytter fra Shell-huset, Jyllands Posten, hentet 24/5-2013
  30. ^ Willis er flyttet til nyt domicil i Nærum - og det skal fejres!. Hentet 20/10-2014
  31. ^ Velkommen i Nærum. Willis Group. Hentet 20/10-2014
  32. ^ Skat skærer ned: Lukker i 11 byer. Metroexpress. Hentet 20/10-2014
  33. ^ SKAT lukker center i Nærum. Rydersdalavis. Hentet 20710-2014
  34. ^ Om Bircow. Anders Bircow. Hentet 24/10-2014
  35. ^ Nærum Privatskole.dk, hentet 24/5-2013
  36. ^ Automobiler, sommersautomobilmuseum.dk, hentet 24/5-2013
  37. ^ Kolonihaverne i Nærum, kulturstyrelsen.dk, hentet 12/6-2013
  38. ^ Pavillon fra Landsudstillingen tilbage i Århus, dengamleby.dk, hentet 4/7-2013
  39. ^ Nærum Bibliotek, rudersdalbibliotekerne.dk, hentet 24/5-2013
  40. ^ Gammel og ny, naerum-kirke.dk, hentet 24/5-2013
  41. ^ Velkommen til Adventistkirken, hentet 24/5-2013
  42. ^ Fra Matadors “Tøjhuset” til eksklusiv genbrugsbutik. Rudersdal Avis. Hentet 29/8-2016
  43. ^ Nærum Gadekær. DFI. Hentet 24/5-2017
  44. ^ sollerodjazzklub, hentet 24/5-2013
  45. ^ snik.dk, hentet 12/6-2013
  46. ^ For de historisk interesserede, naerumtennis.dk, hentet 12/6-2013
  47. ^ Post Danmark Rundt kører igen på VM-ruten i Rudersdal, rudersdal.dk, hentet 10/6-2013
  48. ^ om Adventistspejderne. Hentet 1/9-2015

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsområde; København 1951
  • Betænkning nr. 438: "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 7 for Københavns-egnens byudviklingsområde"; København 1966
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983);
  • Arne Gaardmand: Dansk Byplanlægning 1938-1992, Arkitektens Forlag 1993, ISBN 87-7407-132-7.
  • Kristian Hald: Vore Stednavne. Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme.; C. E. Gads Forlag, København 1950
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688 (København 1927; reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975);
  • Susanne Viby: Os fra Nærum ISBN 978-87-7900-911-0;