Dróttkvætt

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Dróttkvætt (dróttkvæðr háttr, 'drotkvædet versemål') er det oldnordiske versemål, der ansås for at være det ypperste, og som især blev anvendt til høvdingedigte og lignende kvad, draper.

Drotkvædet betyder det versemål, der anvendtes i de for drótt, det vil sige hirden eller krigerskaren, fremsagte digte. En strofe i dróttkvætt bestod af otte linjer på seks stavelser eller flere ved opløsning af en lang stavelse: − = U −

Hvert linjepar var indbyrdes forbundet med tre rimbogstaver, to i den første, en i begyndelsen af den sidste linje (stuðlar, 'støttestave', höfuðstafr, 'hovedstav'), jævnfør allitteration.

Foruden disse rimstave skulle enhver linje have to rimstavelser (hendingar^[1]), der enten dannede halvrim eller helrim med hinanden. Halvrim findes som regel i de ulige, helrim skulle stå i de lige linjer. Et halvvers i fuldt udviklet drotkvædet versemål kunne se således ud

- i oversættelse af Carl Rosenberg (1829-1885):

Tit gjordes Tiden ved jeg

tung for Kvinden den unge;

tungere tror jeg og længer

traar dog Manden ad aare ^[2]

Dette system har efterhånden udviklet sig; de ældste digte (Brage Boddasons^[3]) er endnu ikke så fuldkomne, hvad rimstavelserne angår. Strengt taget er de heller ikke nødvendige til at versemålet kan kaldes drotkvædet. Fra ca. 900 er det som her beskrevet.

Se også

Versemål − Fornyrðislag − Skjaldekunst
Afsnit "Drottkvætt" i artiklen om kenninger, flerleddede poetiske omskrivninger

Noter

^ Se evt. Hending (isl.) − "Ljóðstafir - hendingar" Arkiveret 14. august 2016 hos Wayback Machine (isl.) − Ljodahått (no)
^ "traa" hos Ordnet.dk, Ordbog over det danske Sprog ('føle stærk længsel, higen efter ell. lyst til noget; attraa')
^ Navnet Bragi bliver normalt associeret med betegnelsen bragr, det norrøne ord for digt og poesi. Derfor kan gudens navn være en afledning af hans funktionsområde.^{[kilde mangler]} − Brage#Etymologi har denne oplysning uden kilde.

Kilde

"Drotkvædet Versemaal", bind 6, side 441 i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1917) af professor Finnur Jónsson

Eksterne henvisninger

"The Structures of Dróttkvætt" Arkiveret 11. august 2016 hos Wayback Machine fra Notendur.hi.is
VI. Versemaal i Brages Digte; dróttkvæðr háttr i sit Forhold til málaháttr af Sophus Bugge 1894, fra Heimskringla.no
"Norrøn kultur", afsnittet 'Versemål' af Adam Hyllested og Jonna Louis-Jensen hos DSD, Den Store Danske og "Skjaldedigtning" af Finn Stefánsson

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

[1] Se evt. Hending (isl.) − "Ljóðstafir - hendingar" Arkiveret 14. august 2016 hos Wayback Machine (isl.) − Ljodahått (no)

[2] "traa" hos Ordnet.dk, Ordbog over det danske Sprog ('føle stærk længsel, higen efter ell. lyst til noget; attraa')

[3] Navnet Bragi bliver normalt associeret med betegnelsen bragr, det norrøne ord for digt og poesi. Derfor kan gudens navn være en afledning af hans funktionsområde.^{[kilde mangler]} − Brage#Etymologi har denne oplysning uden kilde.

[1]

[2]

[3]