Dryden (månekrater)
| Månekrater | ||
|---|---|---|
| Dryden | ||
 Drydenkrateret
| ||
| Karakteristika | ||
| Bredde Længde |
[1][2] | |
| Diameter | 51 km [1][2] | |
| Dybde | ukendt [3][4] | |
| 156° [4] | ||
| Opkaldt efter | Hugh L. Dryden [2][5][3] | |
| Fra periode | ukendt [4][6] | |
| Kraterets placering | ||
|
| ||
| Månen - Selenografi - () | ||
 Find flere artikler om astronomi på Astronomiportalen
| ||
Dryden er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på den sydlige halvkugle på Månens bagside og er opkaldt efter den amerikanske fysiker og ingeniør Hugh L. Dryden (1898 – 1965).
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970. [2][5][7]
Omgivelser
[redigér | rediger kildetekst]Drydenkrateret ligger inde i den enorme bjergomgivne slette Apollo og er et af de træk i det bassin, som forbindes med Apollo-programmet. Apollokrateret har en indre ring, og Dryden er forbundet med den vest-nordvestlige del af dette cirkulære bjergområde. Syd for Dryden i samme område ligger Chaffeekrateret. [8]
Karakteristika
[redigér | rediger kildetekst]Drydens omkreds danner en grov cirkel med en lidt irregulær form på grund af flere udadgående buler. Den største af disse befinder sig langs den østlige side, hvor randen er faldet ned på indersiden. Randen er ellers ikke slidt af betydning og udviser en skarp kant. En højderyg, som er forbundet med kraterets sydøstlige ydre væg, udgør en del af Apollos indre ring. Forlængelsen af denne ring mod nordøst er mindre tydeligt at se, men synes at begynde ved den østlige rand.
Meget af kraterets indre væg er blidt skrånende og har bunker af nedfaldet materiale liggende som en ring ved foden. Lidt forskudt til nordøst for kratermidten ligger en central top. Resten af bunden er kun mærket af nogle få småkratere.
Satellitkratere
[redigér | rediger kildetekst]De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Drydenkrateret har følgende satellitkratere:
| Dryden | Længde | Bredde | Diameter |
|---|---|---|---|
| S | 33,8° S | 158,8° V | 30 km |
| T | 32,8° S | 158,6° V | 35 km |
| W | 31,0° S | 158,5° V |
Måneatlas
[redigér | rediger kildetekst]Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Månekratere – Liste over kratere på Månen
- Navne på Månens have – Liste over have på Månen
Navigation
[redigér | rediger kildetekst]Geologiske formationer på Månen | ||
|---|---|---|
 | ||
| ||
| Fysiske egenskaber |  | |
|---|---|---|
| Baneomløb | ||
| Månens overflade | ||
| Månevidenskab | ||
| Udforskning | ||
| Andre emner | ||
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 14. juli 2007. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)
- ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) : "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Arkiveret fra originalen 7. marts 2010. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
- ^ a b Dryden på Wikien The Moon Arkiveret 30. maj 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
- ^ a b c Program (under GNU-licens) og integreret database: "Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 22. marts 2009. (fransk)
- ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside : "Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". www.astrolink.de. Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 22. marts 2009. (tysk)
- ^ Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine. Arkiveret fra originalen 31. maj 2018. Hentet 20. januar 2021.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format). (engelsk) - ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
- USAs geologiske undersøgelser : "Gazetteer of Planetary Nomenclature - History of Planetary Nomenclature". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Arkiveret fra originalen 9. august 2014. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)
- Mario Tessier (1998). "La cartographie lunaire: des origines au XXeme siècle (Månens kartografi: Fra begyndelsen til 20. århundrede)". Nox Oculis. Arkiveret fra originalen 5. december 2008. Hentet 22. marts 2009.
{{cite web}}: Ekstern henvisning i|author=
- ^ "Lpi-måneatlas". Arkiveret fra originalen 1. januar 2016. Hentet 22. marts 2009.
- ^ Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk) - ^ U.S. Geological Survey. "Coded Topography and Shaded Relief Maps of the Moon". Astrogeology Research Program. Arkiveret fra originalen 4. juli 2008. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)
- ^ Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". Lunar Nomenclature. Arkiveret fra originalen 23. februar 2011. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- 1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Dryden
(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)
- Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
- Monokromt (et bånd ved bølgelængde på 750 nanometer giver et sort/hvidt billede;
- Naturlige farver (fem bølgelængder: 415, 750, 900, 950 og 1000 nanometer);
- Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
- Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).
- En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
- "Præcis beliggenhed og overblik over stedet". www.geody.com/?world=moon Geody - søgemaskine for steder på Merkur, Venus, Jorden, Månen, Mars og i rummet (støttet af Google Earth, NASA World Wind, Celestia og Stellarium. (hjemmeside under Creative Commons-licens , se http://www.geody.com/legal.php).
- Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Dryden på "Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
- 2) Generel information om overfladedannelser på Månen
- Deskriptive data og geologiske kort over detaljer på måneoverfladen ifølge IAU, vist på hjemmesiden fra USAs geologiske institut: "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature Table Of Contents". planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey (engelsk).
- NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". lunar.arc.nasa.gov/ The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. (engelsk)
- Wikiprojekt til samling af informationer om Månens overflade (The-Moon Wiki) på http://the-moon.wikispaces.com/. (engelsk)
- Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
- Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
- Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
- McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
- Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
- Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
- Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
- Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
- Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
- Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
- Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.