Spring til indhold

Drygalski (månekrater)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Månekrater
Drygalski

Drygalskikrateret fotograferet fra den japanske månesonde SELENE Kaguja.jpg
Karakteristika
Bredde
Længde
79° 18’  0’’ S
 84° 54’  0’’ V
 [1][2]
Diameter 149 km [1][2]
Dybde 4,0 kn [3][4]

Colængde ved solopgang

102° [4]
Opkaldt efter Erich D. Von Drygalski [2][5][3]
Fra periode ukendt [4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]]
Stedets placering
Drygalski
1000 km
-90°
-90°
90°
90°
45°
45°
-45°
-45°
Månen - Selenografi - ()
Find flere artikler om astronomiAstronomiportalen

Drygalski er et stort nedslagskraterMånen. Det befinder sig langs den sydlige rand af Månens forside. Det er et område, som lejlighedsvis bringes inden for synsvidde fra Jorden på grund af gunstig libration, men krateret ses da fra siden, så mange detaljer ikke kan observeres. Lys fra Solen falder i en lille vinkel, og det ligger tæt på de kratere ved Månens sydpol, som permanent er afskåret fra sollyset. Krateret er opkaldt efter den tyske geograf og geofysiker Erich D. Von Drygalski (1865 – 1949).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1964. [2][5][7]

Drygalskikrateret ligger delvis over Ashbrookkrateret, der ligger mod vest og på Månens bagside. Lige nord for krateret ligger det mindre Boltzmannkrater. [8]

Karakteristika

[redigér | rediger kildetekst]

Kraterets ydre rand er nedslag og eroderet af senere nedslag, som har frembragt en forrevet, bjergagtig rand, over hvilken der visse steder ligger små kratere. Det mest fremtrædende af disse er "Drygalski P"-satellitkrateret over den sydvestlige rand, hvor det slutter sig til Ashbrook, og "Drygalski V" langs den nord-nordvestlige indre væg. En lille catana, dvs. kraterkæde, begynder tangentialt til den nordlige ydre rand og løber i en bue nordud i retning af Boltzmannkrateret. Mod syd er en usædvanlig formation af to eller flere små kratere, som danner en kort dal.

Dele af kraterbunden er flad og jævn efter på et tidspunkt at være blevet dækket af lava. De fladeste områder er de sydlige og østlige, hvorimod der er mere uvejsomt mod vest, hvor bunden også er mærket af adskillige småkratere. I kratermidten ligger en forrevet central top med adskillige mindre højderygge langs dens sider.

Satellitkratere

[redigér | rediger kildetekst]

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Drygalskikrateret har følgende satellitkratere:

Drygalski Længde Bredde Diameter
P 81,0° S 99,9° V 30 km
V 78,5° S 93,4° V 21 km

Det følgende krater har fået nyt navn af IAU:[12]


  1. ^ a b NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 14. juli 2007. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)
  2. ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) : "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Arkiveret fra originalen 7. marts 2010. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
  3. ^ a b Drygalski på Wikien The Moon Arkiveret 16. januar 2010 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ a b c Program (under GNU-licens) og integreret database: "Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 22. marts 2009. (fransk)
  5. ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside : "Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". www.astrolink.de. Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 22. marts 2009. (tysk)
  6. ^ Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine. Arkiveret fra originalen 31. maj 2018. Hentet 20. januar 2021.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format). (engelsk)
  7. ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
  8. ^ "Lpi-måneatlas". Arkiveret fra originalen 1. marts 2010. Hentet 22. marts 2009.
  9. ^ Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk)
  10. ^ U.S. Geological Survey. "Coded Topography and Shaded Relief Maps of the Moon". Astrogeology Research Program. Arkiveret fra originalen 4. juli 2008. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)
  11. ^ Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". Lunar Nomenclature. Arkiveret fra originalen 23. februar 2011. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)
  12. ^ Liste over satellitkratere, som er omdøbt af IAU: Lunar crossids Arkiveret 27. august 2008 hos Wayback Machinehttp://host.planet4589.org/astro/lunar/ Arkiveret 8. februar 2012 hos Wayback Machine Lunar Nomenclature, 2004, Jonathan McDowell. (engelsk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Drygalski

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

  • Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
  • Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Drygalski"Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
  • Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)