Einar Holbøll

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Einar Holbøll
Einar Holbøll by Juncker-Jensen.jpg
Einar Holbøll, ca. 1900
Foto: Sophus Juncker-Jensen
Personlig information
Født 20. december 1865Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Død 23. februar 1927 (61 år)Rediger på Wikidata
CharlottenlundRediger på Wikidata
Gravsted Ordrup KirkegårdRediger på Wikidata
Statsborger i Danmark
Far Carlheger Holbøll
Mor Johanne Mathilde Caspersen
Uddannelse og virke
Medlem af Norske Kvinders Sanitetsforening,
Danmarks Lungeforening (fra 1910)Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Postekspedient (1892)
Postmester for Gentofte 1905-09, og Charlottenlund fremefter.
Arbejdsgiver Post- og TelegrafvæsenetRediger på Wikidata
Kendt for julemærket
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af Dannebrog (1909),
Dannebrogordenens Hæderstegn (1925)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Einar Holbøll (født 20. december 1865 i København, død 23. februar 1927 i Charlottenlund[1][2]) var en dansk postmester, som mest er kendt for i 1903 at have fundet på det danske Julemærke, som første gang udkom i 1904.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Holbøll var søn af premierløjtnant i Flåden, senere kommandør Carlheger Holbøll (1828-1911) og Johanne Mathilde Caspersen (1840-1912). Einar Holbøll arbejdede på skibet Jylland, tog et præliminæreksam i 1883 og forsøgte at uddanne sig til styrmand. Denne drøm måtte han dog opgive på grund af en øjensygdom.[3]

I 1886 blev han ansat ved Postvæsenet, og blev i 1892 postekspedient i København. I 1905 blev han forfremmet til postmester og arbejdede siden da i Gentofte, og fra 1909 i Charlottenlund. Via Post- og Telegrafforeningen åbnedes vejen til den filantropiske verden, og han tog blandt andet initiativet til Post- og Telegrafembedsmændenes Stiftelse oprettelse. Stiftelsen fik adresse i bygningen på Mariendalsvej 38-40 i Frederiksberg - en bygning designet af Thorvald Bindesbøll i 1903.

Holbøll fik ideen til julemærket, da han manglede midler til sit filantropiske arbejde. I første omgang ville han med overskuddet oprette en institution for uønskede nyfødte børn, der ellers ville blive dræbt eller efterladt af deres ugifte mødre. I stedet kunne mødrene afleverer barnet til institutionen. Da der kom for mange indvendinger mod ideen blev pengene i stedet for brugt til at oprette sanatoriummer for børn med tuberkulose. Således blev de første julemærker solgt i 1904, og med et nettooverskud på cirka 67.000 kr. kunne det allerførste Julemærkesanatorium så blive bygget i nærheden af Kolding. Sanatoriet blev senere overdraget til Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse. Der blev også bygget flere julemærkehjem. Holbøll var også manden bag Barnets Lykkeskilling fra 1912, som skulle skaffe penge til blindesagen.

Holbøll var aktiv i forskellige foreninger, bland andet:

Fra 1911 stod han til ansvar som virksomhedsleder for Forbrugsforeningen for Embeds- og Bestillingsmænd samt Læger.

Einar Holbøll blev Ridder af Dannebrog 1909 og Dannebrogsmand 1925. Han ligger begravet på Ordrup Kirkegård.[1][2] Der står et mindesmærke over Holbøll på Charlottenlund Stations forplads. Der findes portrætmalerier af Christian Asmussen 1917 og Ella Bruun 1927 i familieeje. Buster af Charles Arvesen 1922 (Frederiksborgmuseet) og af Thod Edelmann 1909 og 1927, opstillet 1936 på Julemærkehjemmet Holbøllsminde i Svendborg.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Jacobsen, Ole Steen: Bogen om julemærkets posthistorie, 2004. ISBN 87-985542-3-9
  • Einar Holbøll: Søstjerner, 1925; samling fortællinger

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Kirkebog for Ordrup Sogn, ("1912-1930" s. 108; opslag 109, nr. 9) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver.
  2. ^ a b Einar Holbøll gravsted.dk
  3. ^

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]